Til trods for at vi lever i et højteknologisk samfund med fuld fart på individualismen, præstationspresset og selvrealiseringen, så anskaffer vi os kæledyr som aldrig før. Hvad er det, vi vil med de dyr, hvorfor har vi brug for dem, og har de brug for os? Vil vi bare have nuttede krammebamser, som vi kan smide ud og få aflivet, når de bliver store og besværlige, eller hjælper dyrene os til at holde jordforbindelsen? Hunden Rina har haft et hårdt liv, før den kom hjem til sin nuværende ejer Henriette Bæk Jensen. Henriette betragter Rina som sit hundebarn og gør sig meget umage med, at den skal trives. Sammen med healer og adfærdsbehandler Winnie Stubkjær Laursen snakker Henriette om hundens plads i hjemmet. Er det i orden den lister op i sofaen, hygger sig i sengen eller er hundens plads på gulvet? Medvirkende: Henriette Bæk Jensen, Winnie Stubkjær Laursen. Tilrettelæggelse: Kristine Sølling Møller.
See omnystudio.com/listener for privacy information.