
Sign up to save your podcasts
Or


I dagens episode anbefaler vi 10 danskere kunstnere, vi synes, I skal holde øje med. Det er samtidig den sidste episode af Takten. Tak til alle, der har lyttet med og til alle hjulpet med at lave podcasten.
Vi starter anbefalingerne fra 2:45.
Musikerne vi gennemgår er: DAYYANI, Szim, Bastian Bertelsen, Ameli Dot, Mørkeblødt, Gift, FØNS, Niko Blonde, kingkommi, USSEL.
I dagens episode ser vi endnu engang på de festival-annonceringer, der er kommet siden seneste special. Vi taler primært om Roskilde Festival, hvor vi blandt mange andre glæder os til D1MA, Kendrick Lamar og ROSALIA. God fornøjelse!
I dagens episode har vi fornemt besøg af CHILI, der har deltaget i både MGP, Voice Junior og X Factor. Tre år efter sin deltagelse i X Factor startede CHILI i 2020 på at udgive sin egen musik, og har blandt andet udgivet den stærke EP "Leaving Nothing Unsaid". Vi har taget en hyggelig snak med hende om at finde sig selv i musikken, hvad hun har taget med fra talentprogrammerne og om at skrive musik i en bunker. God fornøjelse!
I dagens episode har vi fornemt besøg af Szim. Szim rapper og synger over elektroniske beats og har senest fået en del rotation på P3 med sin stærke single "Bambi". Vi tager en snak med hende om blandt andet hendes karriere hidtil, drømme-features og kommende projekter. God fornøjelse.
I årets sidste episode kårer vi årets sang, album og kunstner - både i Danmark og internationalt. God fornøjelse!
I dagens episode har vi fornemt besøg af JJ Paulo. JJ Paulo har haft et begivenhedsrigt 2022 med blandt andet en Roskilde-koncert og et udsolgt Store Vega. Vi tager en snak med ham om hans karriere, selvtillid og hans seneste EP "Joram".
God fornøjelse!
Dagens episode er første del af en lille serie, hvor vi løbende kigger på, hvilke kunstnere festivalerne annoncerer.
Vi har særligt fokus på Roskilde Festival, da det er danmarks største festival og den festival, vi selv har det tætteste forhold til.
Vi har derudover særligt fokus på de danske artister og taler i denne episode blandt andet om Roskildes annoncering af KESI, Tobias Rahim, PRISMA og eee gee.
God fornøjelse!
I dagens episode snakker vi i anledningen af VM i fodbold om de bedste danske fodboldsange gennem tiden. Inden vores respektive top 5 over all time fodboldsange, vender vi de danske fodboldsange, der er udkommet ud i år, samt årets officielle VM-sang. God fornøjelse.
I dagens episode anmelder vi Emil Kruses album "Magic". Vi kigger også lidt nærmere på Emil Kruses karriere, der startede i grime-duoen Sleng.
Rihanna er tilbage, en af UK's bedste rappere har lavet et album, og Tobias Rahim er ude med årets nok største danske udgivelse. Der er rigeligt at tage fat på i dagens episode. God fornøjelse.
From the publisher's feed