Er der et ungdomsoprør på vej?
Harald Toksværd er studerende og kunstner, og han skrev den 23. marts et debatindlæg i Politiken med titlen ”Kære voksne, det klinger hult, når I anmoder om solidaritet i krisetider – det er jer, der har smadret fællesskabet og vores fremtid”. I dette indlæg lå en sympati for de unge, der ikke ville overholde regeringens anbefalinger om at distancere sig socialt i Corona-krisen. Harald skriver i hvert fald, at de ældre ’høster frugterne’ af at have negligeret solidariteten og fællesskabet, og at det har gjort de unge til ’kyniske nihilister’.
Det er jo en krads udmelding i et af de mest velstående og velfungerende lande i verden, hvor mange sådan set har den opfattelse, at vi prioriterer fællesskabet og tager os af de svageste. Der var da også utroligt mange, der blev provokeret af indlægget. I dette afsnit spørger jeg Harald ind til, hvad han mener med at fællesskabet er blevet negligeret, og hvordan de unge er blevet skadet heraf.
Vært og redaktion: Christian Vigilius
Medvirkende: Harald Toksværd