Omkring 2.000 kvinder og 400 mænd udsættes for voldtægt eller forsøg på sammenlignelig overgreb. Hertil er det cirka halvdelen af dem, der har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå.
Oftes er gerningsmanden forbundet med et image af en fremmede skikkelse, imidlertidig forholder det sig, at mange overgreb begåes af bekendte i form af one night stands, en date eller et kortvarigt forhold.
Angsten opstår ikke alene i selve overgrebet, men også efterfølgende i et væld af følelser som skyld og skam. Man spekulerer på, om man kunne have gjort mere for, at have undgået voldtægten, om man selv var skyld i at det skete, eller blev jeg overhovedet voldtaget?
For at bevæge mig tættere på, hvad og hvorfor har jeg stillet mig selv spørgsmål som.
Kan det tiltænkes at voldtægt har for løse rammer og alt kan defineres som et voldtægt?
Hvad sker der i situationen og efterfølgende?
Hvordan bygger man sig selv op?
For at besvare disse spørgsmål har jeg fået besøg af en sej kvinde, som tør at tale åbent omkring hendes autentiske oplevelse som et offer - under og efter et seksuelt overgreb.