Den tyske rigskansler Otto von Bismarck skal have sagt: "Uden håbet om et evigt liv er det ikke besværet værd at klæde sig på om morgenen".

Tidligt i 1920'erne blev Nikolaj Bucharin sendt fra Moscow til Kijev for at tale på et stort anti-Gud-møde.

Nogle tror, det er mytologi og overtro det, som skete med Jesus Kristus i påsken.

Det kan karakteriseres på mange måder: En skillelinje i verdenshistorien, et motiv, som har præget kunsten igennem flere århundreder, en hændelse, som millioner, milliarder tror har ændret deres forhold til den himmelske Gud, nemlig; Kristus på korset.

Apostlen Peter var en af dem, som fulgte Jesus allertættest de tre år, han virkede offentligt.

Det skete i en tid, da kristendommen stod stærkt i folks bevidsthed. En kendt person, på det tidspunkt, Lord Tennyson, var på påskeferie i en lille britisk landsby

Det skete for mange år siden. Telefonen ringede på kontoret, i den kirke i Washington, hvor præsident Roosevelt plejede at komme.

Et lille eventyr fortæller om en snegl. En kølig dag i juni begyndte sneglen at klatre op i et æbletræ.

Den skotske, kristne, leder John Knox sagde: "Ingen andre i verden har eller har haft en sådan plads i hjerterne som Jesus"

Nogle kan aldrig blive tilfredse. Man kan ligefrem se det på dem, at de ikke er tilfredse. Men kan det at være misfornøjet ikke være med til at drive os fremad?