Begrav mig, og rejs jer så, bryd de tunge lænker,/ Vand med tyrannernes blod/ den frihed I fik./ Her i jeres nye, store familie/de fries familie/ må I med milde og venlige ord/ huske mig igen.

Jeg er midt i det hele: kaos og poesi; poesi og kærlighed og igen, komplet kaos. Smerte, forvirring, periodisk klarhed; og dybest af alt: kun kærlighed, poesi. Ren fortryllelse, frygt, ydmygelse. Det hele må følge kærlighed.

To citater fra to århundreder og fra to digtere, som i denne podcast mødes hen over de afstande i tid, sted og omstændigheder, som så pludseligt (eller netop med forvarsler, gang på gang) smelter, nedsmelter i krigens ubærlige uendelige øjeblik, og minder om historiens blinde gentagelser.

Taras’ og Annas digte rummer smerte, krig, undertrykkelse, frihedslængsel, kærlighed, humanitet.

Taras Shevchenko (1814-61), Ukraines store nationaldigter fra den romantiske/ realistiske æra og et symbol på landets selvstændighed, også en politisk figur, billedkunstner, etnograf m.m.

Anna Akhmatova (1889-1966), en betydningsfuld og højtelsket russisk (Ukrainsk-født) digter, der skrev i skyggen af Stalin, censur, forfølgelse, frygt. Begge digtere er nationale skatte på hver deres måde. Begge blev enten forbudt eller fængslet for at skrive og tænke som de gjorde. Ingen af deres bøger findes formentlig på Putins natbord – den tanke er for pervers. Eller revolutionerende.

Man kunne sige, at Taras er en del af Ukraines jord. Anna er en del af Ruslands himmel. Hvor de mødes, må våbnene lægges, strejke, smuldre, blive til skyer, rislende vand.

Man vil i podcasten høre nogle digte af Anna Akhmatova, bl.a. fra digtsuiten Requiem (i Mette Dalsgaards oversættelse), og et par andre. Digtene omkranser langdigtet Prychynna af Taras Shevchenko. En ballade i fuld skala om kærlighed, krig, tab, sorg, vanvid, natur, fællesskab og meget andet.

* * *