
Sign up to save your podcasts
Or


Radiovært Mads Axelsen har valgt Luca Guadagninos mesterlige coming of age-drama Call Me By Your Name (2017) som episodens omdrejningspunkt, og hvilken film!!! Vi taler om, hvorfor Mads hulkede i biografsædet, første gang han så filmen, om dens portrættering af (umulig) kærlighed, om at finde ud af, hvem man selv er, om at springe ud - og meget mere. Det er blevet til et intenst afsnit om en lige så intens film, hvor Mads får sat ord på en masse genkendelige, universelle følelser. God fornøjelse - og velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
Blogger Caroline Thorsfelt har det med at fælde tårer, når hun ser reklamer, hvor der er lagt hjerte i og et vigtigt budskab bag. Derfor er afsnittets emne netop rørende reklamer, og hvorfor de er så pokkers godt designet til at ramme os lige i hjertekuglen. Vi taler også om Carolines arbejde med sin blog, der blandt andet indebærer fokus på at få et positivt kropssyn og at nedbryde tabuer. God fornøjelse med det sidste afsnit i 2017 - og tusind tak fordi du lytter med til Tårekanalen. Hav en glædelig jul og et godt nytår. Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
Forfatter, musiker og storyteller Thorstein Thomsen er på besøg for at tale om Wim Wenders' dokumentar Pina (2011). En film om koreografen og direktøren for Tanztheater Wuppertal, der gjorde et stort indtryk på Thorstein, da han så den i biografen. Vi taler om filmens langsommelighed, om de følelser, dansen frembringer, og om Thorsteins oplevelse sammen med sin mor, efter de havde set filmen sammen. Men vi når også helt andre steder hen i afsnittet, der blandt andet tæller en historie om Quentin Tarantino, en oplevelse med Pia Raug samt dokumentaristen Joshua Oppenheimer. Velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
På Podcast Festivalen fik jeg besøg af selveste Peter Mygind til en snak om Olav Hergels Indvandreren. Men det var ikke kun bogen, vi nåede omkring i showet. Peter fortæller både om sin dødsangst, om en blodprop i hjertet, om at have så ufatteligt let til tårer, at selv Mads Steffensen bliver utilpas, og om at huske at leve livet, mens man har det. TAK til Peter, Podcast Festivalen og til alle, der dukkede op og gjorde det til en fantastisk aften! I er de bedste. Kærlig hilsen Rikke.
Tobias Hamann gæster Tårekanalen for at tale om et ret så stort emne, nemlig rejser! Og da Tobias læste Carsten Jensens rejsebog 'Jeg har set verden begynde', mens han selv var på jordomrejse, var han helt opslugt af den og dens mange facetter. Men hvori består det rørende ved at opleve ny lande og mennesker - og sige farvel til dem igen? Det taler vi om i dette afsnit, hvor Tobias også læser højt af Carsten Jensens fortællinger, selv fortæller gode historier fra sine mange ture og meget mere. Velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev. Ps: Jeg er så stolt og glad over, at Tårekanalen nu er en del af www.podland.fm - læs mere på hjemmesiden!
Elias Eliot har altid været let at røre til tårer - især når det drejer sig om film. Allerede som barn kom tårerne hurtigt frem. Episodens værk er Captain Fantastic (2016), som ramte Elias lige i solar plexus, da han så den i biografen. Vi taler om, hvorfor den gjorde så stort et indtryk og hvorfor det er vigtigt at lytte til sig selv og stå fast på sine overbevisninger. Vi diskuterer børneopdragelse, fuckfingre til systemet og alt det, filmen behandler, men også om hvordan det er selv at blive far og reagere voldsomt på det, om youtubevideoer, store følelser og meget mere. Velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
I denne lille ekstraepisode (som du i øvrigt ikke betaler for, hvis du donerer til Tårekanalen på 10er.dk) anbefaler jeg tre rørende Nick Cave-sange, da jeg var til en fantastisk koncert i Royal Arena fredag d. 20. oktober. Derudover kan du snart opleve Tårekanalen live til Podcast Festival d. 19. november - og så præsenterer jeg mine to kommende gæster. Det er bare sjov og spas - velkommen til Tårekanalen ekstra. Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
Vært på Filmselskabet Maria Månson gæster Tårekanalen for at fortælle om Xavier Dolan og hans film Mommy (2014), som er en af Marias største biografoplevelser nogensinde. Mommy ramte hende både på grund af sin historie, sit filmsprog og sin æstetik, men også på det personlige plan kunne hun genkende forhold fra sit eget liv. Vi taler både om filmen, men også om det rørende #metoo, der lige nu fylder meget på de sociale medier, om at blive forælder og endnu mere følsom - og meget mere. Velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
Da Cathrine Wichmand så Titanic for første gang, hulkede hun så meget, at hendes søster blev decideret irriteret på hende. James Camerons Titanic (1997) er omdrejningspunktet for episoden, og Cathrine fortæller om sin teenageforelskelse i Leonardo DiCaprio og hvorfor Titanic er den ultimative kærlighedshistorie. Men vi diskuterer også de dybere lag i filmen, der er meget mere end bare et skib, der synker og en ulykkelig slutning på et intenst forhold. Velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
Lydguru og journalist Susanna Sommer er min gæst i episode 14 af Tårekanalen. Omdrejningspunktet er Jonathan Safran Foer og hans bog 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' (2003), som har rørt Susanna på et afgørende tidspunkt i hendes liv. Afsnittet udvikler sig også til en snak om at have lov til at føle det, man føler - og stå ved de følelser, man har haft og som man ikke bare kan kaste væk igen. Vi vender også filmen 'Mit liv som hund', hvorfor bøger er så rørende og en helt masse andre ting. Velkommen til Tårekanalen! Musik: Anders Colstrup Hvass & Jonas Wetterslev.
From the publisher's feed