Techliv

Techliv

By Anders Høeg Nissen & Nicolai FranckNewsTech News
Download on the App Store

Techliv episodes

  • Episode 9: Coronabaroner

    I denne niende episode af Techliv podcast har vi to store sager på programmet:

    Den ene er nedsmeltningen hos det delvist danskejede firma Basecamp, hvor mere end en tredjedel af medarbejderne har sagt op i kølvandet på nye regler, der sætter strikse grænser for, hvad medarbejderne må diskutere på arbejdspladsen.

    Den anden er EU og Margrethe Vestagers opgør med den såkaldte "Apple Skat" og retssagen mellem Epic og Apple, som startede i denne uge. Begge drejer sig om de 30 procent Apple tager af alle salg i App Store og andre markante begrænsninger, firmaer og app-udviklere er nødt til at acceptere, for at kunne få deres app ud på iPhones.

    I de korte nyheder kigger vi blandt andet på de store techfirmaers vanvittige kvartalsregnskaber, som har fået os til at give dem prædikatet Coronabaroner.

    Vi skal også tale om Spotifys indtog på betalings-podcast markedet, og Twitters køb af en service, der forsøger at få folk til at betale for at slippe for reklamer.

    I Bonusposen er det blevet Anders tur til at trække, og han fisker en helt ny brik op, som vi ikke har haft tidligere.

    Vi slutter episoden med Ugens Test, hvor vi snakker om Googles Smart Display - Nest Hub 2. Hvorfor giver det rigtig god mening at have en skærm med indbygget radar bygget sammen med en smart-højttaler? Og hvorfor er det tricky med Google-mikrofoner i soveværelset?

    God lyttelyst og god weekend,

    Anders og Nicolai

    Links vi har lovet i programmet:

    Datasnak podcast-episode om chipmangel

    Support Techliv

    53 min
  • Episode 8: Apple TV Shop +

    Ottende episode af Techliv podcast er klar i din podcast-afspiller lige nu.

    Denne gang er vi gået i regulært gadget-mode, og taler om de nye computere, dimser og services Apple præsenterede ved ugens event, som vi har døbt Apple TV Shop +.

    For når gadgetpræsentationer ikke længere er live foran et publikum (grundet Corona), så er det jo rent ud sagt blevet en form for moderne TV-shop.

    Inden vi når dertil, skal vi forbi en række kortere nyheder:

    Der er nyt i sagen om det store Facebook-læk, hvor 500 millioner brugere fik scrapet deres data — uden Facebook vil tage ansvaret for det.

    Facebook vil hellere tale om deres nye store satsning på social lyd, audiosamtaler og podcast. Vi kigger på, hvad der er op og ned.

    EU er klar med et lovforslag for regulering af kunstig intelligens, hvor forskellige typer AI vurderes på en risikoskala. Vi giver vores umiddelbare vurdering af, om det er en god idé.

    Microsoft har købt firmaet Nuance, som netop specialiserer sig i AI, særligt inden for talegenkendelse. Prisen Microsoft måtte betale — 19,7 milliarder dollars — er sjovt nok næsten identisk med, hvad kryptovalutaen Dogecoin tabte i værdi fra mandag til torsdag i denne uge.

    Microsoft spiller også en rolle i historien om FBI, der har hacket hundredvis af computere og servere. Og så skal vi en tur til Frankrig, hvor man nu kan få en form for statsstøtte til medvind på cykelstierne.

    I Bonusposen er Nicolai endnu engang kommet i den varme stol. Denne gang skal han forklare en kompliceret teknologi på omtrent 60 sekunder.

    Support Techliv

    57 min
  • Episode 7: Kreaturer, enhjørninger og skærmbilleder af CPR-numre

    Denne gang taler vi blandt andet om, hvorfor man aldrig bør tage et skærmbillede af sit Coronapas, og om hvordan Volkswagens "Voltswagen"-aprilsnar både endte som en succes og et regulært selvmål.

    Vi prøver også at afkode en invitation til en af årets store tech-events.

    Og så diskuterer vi, om det er OK, at Microsoft udvikler en 'Soldier Centered Platform' til det amerikanske militær, som skal gøre Microsofts HoloLens-brille til et værktøj, soldater bruger i både træning og kamp.

    I bonusposen bliver Nicolai sat på en alvorlig startup-enhjørning-prøve.

    Og i ugens tip fortæller vi om, hvordan du let tjekker, om din email eller dit telefonnummer er blevet lækket på nettet - enten i det seneste Facebook-læk, eller i et af de seneste års utallige andre sikkerhedsbrud.

    Vores tema handler om den såkaldte creator-økonomi og de mange nye værktøjer, som får flere og flere til at gå solo og starte nyhedsbreve, podcast, live-snakke-klubber, kursusvirksomhed, eller på anden vis skifter den "gamle" annoncemodel ud med abonnementer og donationer.

    Vi kigger på flere af værktøjerne og diskuterer, om det vil ændre, hvem der leverer vores nyheder og er med til at forme vores verdensbillede.

    Links til de services og apps, vi taler om:

    Have I Been Pwned
    Patreon
    Clubhouse
    Substack
    Teachable
    [Etsy](about:blank)
    Gumroad
    Bandcamp
    Mæcen
    10'er
    Fiverr

    Support Techliv

    50 min
  • Episode 6: Hvordan skal vi styre fremtidens computer?

    Denne gang handler vores tema om, hvordan vi skal styre fremtidens computer — det der både går under navnet AR, MR og VR.

    De seneste uger har flere firmaer nemlig givet nye bud på, hvordan man kan styre digitale briller, når mus, tastatur og touchskærm ikke længere rækker.

    I de korte nyheder taler vi blandt andet om Coronapas, smart-displays der kan tracke din søvn og Wikipedias nye forretningsmodel.

    Vi kigger også på, om hvorvidt YouTube er på vej til at blive TV-shop version 2.0. 

    Og så skal vi tale om dark patterns, et udtryk der dækker over firmaers bevidste forsøg på at snyde os til at sige ja tak til cookies, marketing-mails og produkter, som vi i virkeligheden ikke er interesseret i.

    Vi har i nyhedsbrevet forsømt at give en ordentlig forklaring på tidens varmeste tech-emne NFT. Den kommer i podcasten.

    Ugens tip er et regulært insider-tip. Vi fortæller om Ghost, den platform, som vi bruger til at publicere indhold og sende nyhedbreve ud — og som du også let kan bruge, hvis du har brug for en hjemmeside eller et medlemsunivers.

    Support Techliv

    47 min
  • Episode 5: Intelligent som et menneske eller som en computer?

    Ugens tema handler om det, der populært kaldes kunstig intelligens, men som vi argumenterer for burde hedde computerintelligens.

    Vi har samlet en række historier om førerløse biler, Corona-hoste-test, præventions-apps og deepfakes, der alle har det til fælles, at de er baseret på computerens evne til at "tænke" selv.

    Der ER virkelig store muligheder i teknologien, men samtidig er der stadig voldsomme udfordringer, ved at forlade sig på at lade computeren bestemme.

    Vi skal også have en opfølger på vores test af chat-appen Quill og i Bonusposen er det Anders tur til at blive sat på en prøve.

    I de kort nyheder taler vi blandt andet om to nye privatlivsorienterede søgemaskiner, som begge vil tage konkurrencen op med Google om at levere den bedste søgeoplevelse.

    Selvsamme Google siger, at de vil holde op med at tracke folk på nettet. Men kan det nu være helt sandt?

    Twitter barsler med en række nye produkter - blandt andet vil de gøre det muligt at sælge betalt indhold til sine følgere. Men er det en god ide?

    Du får også fire tips fra Stanford University til, hvordan du kan slippe af med den træthed, som videomøder er skyld i - den såkaldte Zoom-fatigue.

    I forlængelse af det gigantiske hack mod Microsofts Exchange Email-servere tager vi en snak om, hvorvidt datalæk og it-sikkerhed overhovedet er relevant for andre end it-afdelingen og CEO'en. For det føles efterhånden lidt som at læse op af polititrapporten.

    Anders slutter med et tip til folk, der har al for travlt, men som alligevel gerne vil kunne snakke med om de seneste dokumentarfilm, bøger etc. - en service der hedder Uptime.

    Support Techliv

    50 min
  • Episode 4: 🇦🇺 Prisen for det digitale liv 🇩🇰

    Vi kigger på Australien vs Facbook og Google, og hvordan loven, der skulle tvinge de to techgiganter til at betale for links, endte med at se ud.

    Derudover er der en kæmpe overraskelse i bonusposen, og et tip til hvordan man finder den billigste opladning til sin (kommende) elbil.

    Vi skal også have opdateringer og korte nyheder om Clubhouse, bitcoin, Spotify i HiFi, privatliv i email-apps og et forslag om at forbyde personaliserede reklamer.

    Og så tager vi en snak om wearables, hvor Nicolai i denne uge har lavet et selvmålings-selvmål af rang.

    I det hele taget er det lidt af en bonusepisode på fuldfede 55 minutter.

    Links vi har lovet i podcasten

    Tjek hvilken elbil-ladeløsning, der er billigst til dit kørselsbehov: https://baltzer.eu/ladepriser

    PS. Vi siger ved en fejl i podcasten at det er en .dk-adresse. Det er det IKKE, så tjek det rigtige link ovenfor 👆

    Support Techliv

    56 min
  • Episode 3: Elons HypeMUSKine løfter Bitcoin og Clubhouse

    Elon Musk kan nærmest ikke lade være med at stjæle overskrifter. På 10 dage har han fået bitcoinkursen til at stige voldsomt og har været med til at sætte ild i det sociale lydmedie, Clubhouse.

    Vi giver desuden en intro til Clubhouse og uddeler karakter til den hypede lyd-kommunikations-app.

    I de korte nyheder skal vi sige farvel til Jeff Bezos som direktør for Amazon. Vi skal høre om Danmarks nye, aggressive tech-diplomati-strategi og snakke om betaling med håndfladen.

    Og så bliver Anders sat på en utaknemmelig opgave, når han fisker en helt ny brik op af bonusposen.

    Links vi har lovet i podcasten:

    Strategi for Danmarks teknologiske diplomati 2021-2023

    Support Techliv

    48 min
  • Episode 2: Techgiganter i mediecirkus

    Skal Google og Facebook betale for at linke til nyheder? Det mener både danske medier og politikere. Techgiganterne er sjovt nok helt uenige - og det er world wide webs opfinder Tim Berners-Lee også.

    Desuden skal vi have korte nyheder, en opfølger på den hjemmefitness-udfordring Anders fik i forrige episode og så er det Nicolais tur til at trække en brik i bonusposen.

    Vi slutter med et tip til dem, der vil have styr på deres fotosamling.

    Links vi har lovet i podcasten:

    Gemini 2
    ExifRenamer
    ExifTool

    Support Techliv

    46 min
  • Episode 1: Præsidentkaos og forudsigelser for 2021

    I denne første episode af Techliv podcast, skal vi i særdeleshed tale om hvordan en samlet techverden har lukket Trump ude af internettet.

    Vi kigger også i krystalkuglen og giver vores bud på nogle af de ting, der kan blive store i tech i 2021.

    Support Techliv

    36 min
  • Episode 0: Techliv nytårsspecial: Året der gik i Techland

    Techliv er rykket ind i SuperDigitals feed. Denne "året der gik i technlad" nytårsspecial er et tilbagekig på de væsentligste begivenheder i techåret 2020.

    Vi har opdelt året i fire kategorier, og slutter med at give vores perosnlige plus og minus til de bedste og værste ting fra et år, som også i teknologiens verden stod i Coronaens tegn.

    Support Techliv

    59 min

About Techliv

From the publisher's feed

Techliv producerer ikke flere afsnit. Du kan lytte til det fulde arkiv af udsendelser i feedet her.