Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet?

Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om?

Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne.

AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden.

Medvirkende:

Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAI

Kristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAI

Link:

DemAI https://www.demai.tech

Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.

På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem.

Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.

Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.

Medvirkende:

Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.

August Mader, CEO, Airplate

Links:

Okapi https://oka.dk

Airplate https://airplate.dk/

Techtopia 381: Droneproduktion i Ukraine

Fremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.

Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.

Techtopia 370: Ukraines dronekrig

Da Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.

I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle "sikre" positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.

Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.

Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.

Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologi

Krigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.

Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.

Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.

Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.

Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?

Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt - uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.

Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv - det har simpelthen knebet med transparens.

Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.

Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?

Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.

Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.

Medvirkende:

Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.

Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.

Link:

Googles whitepaper

https://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf

Udover AI er der to trends, som tech-milliardærer interesserer sig for og dermed kaster store summer efter: Det evige liv også kaldet longevity og rejsen til og koloniseringen af Mars.

Både i USA og Rusland har de dødsangste techmoguler fået følgeskab og støtte fra toppolitikere. Vi har været vidne til USAs førende Mars-agitator Elon Musks indtog i og retræte fra Det Hvide Hus. Elon Musk ynder ligesom Vladimir Putin at citere den russiske stamfader til moderne rumfart Konstantin Tsiolkovsky.

Tsiolkovsky var en af ophavsmændende bag den russiske kosmistbevægelse lige før den russiske revolution , som udover kolonisering af verdensrummet også talte ikke bare om longevity men decideret udødelighed. En tanke som Californiens tech-elite senere har dyrket flittigt, og for nyligt afslørede Putin de samme visioner i en samtale med Kinas leder Xi Jingping.

Techtopia tager i denne uge hul på en række podcasts, der sporer det russiske tankegods - kosmismen - fra Moskva til Silicon Valley. Drømmen om udødelighed og en backup-generation på Mars. Drevet af en urokkelig tro på teknologi som løsningen på en sygdom kaldet døden.

Vi starter på et bibliotek i Moskva omkring 1880. Vores rejsefører i første afsnit er Toke Lykkeberg, kurator på udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek.

Links:

AP’s indslag med Putin og Jingping https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHw

Tsiolkovsky rocket equation https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equation

Alexander Bogdanov https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Bogdanov

Tranen https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/

Kosmisme på Tranen https://tranen.nu/show/thisiscosmos/

Foto genereret med Midjourney

Hvordan påvirker brugen af generativ AI vores evne til at tænke og resonere selvstændigt?

Allerede nu har vi svært ved at huske telefonnumre eller at finde vej, fordi vi har overladt de opgaver til vores smartphone. Spørgsmålet er, hvad der sker med os, når vi overlader endnu flere opgaver til services som ChatGPT og Grok? Har det indflydelse på vores evne til indlæring og til at tænke kritisk?

Forskere taler om kognitiv aflæring, og de første studier i fænomenet er lavet. På den anden side kan generativ AI også gøre os bedre og hurtigere til at løse svære opgaver. Så svaret er ikke entydigt.

Medvirkende:

Nanna Inie, lektor ph.d., ITU med speciale I human-computer interaction og LLM-safety.

Tilrettelæggelse og interview: Janni Denecke

Redaktør og vært: Henrik Føhns

Links:

Nanna Inie

https://www.linkedin.com/in/nannainie/

MIT Studie

https://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/

Microsofts studie i AI og kritisk tænkning

https://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2025/01/lee_2025_ai_critical_thinking_survey.pdf

For nyligt fik vi en ny version af ChatGPT - version 5.0. Og som altid lavede direktøren for OpenAI - firmaet bag ChatGPT - en lang videopræsentation på nettet om fortræffelighederne i den nye version.

Direktøren Sam Altmans mission er at skabe en AGI - en artificial general intelligence - altså en kunstig intelligens på højde med eller bedre end den menneskelige intelligens.

Nogle AI-forskere hævder, at det ikke kan lade sig gøre med en sprogmodel, der basalt set “bare” er trænet på menneskers kommunikation og derfor laver en slags sandsynlighedsberegning af ords placering i en tekst.

Andre AI-forskere, som fx nobelprismodtager og grand old man indenfor AI - Geoffrey Hinton - mener, at vi er ved at skabe en aintelligens, som vil overstige vores, og at konsekvenserne er uoverskuelige og muligvis katastrofale.

Har vi fået et værktøj, som rummer menneskehedens og klodens frelse eller er vi på vej mod decideret selvdestruktion? Eller skaber vi måske en alternativ bevidsthed, som vi ikke helt forstår, men som vil indgå i verden i samklang med biologisk skabt bevidsthed? Og hvad er intelligens og bevidsthed egentlig? Og hvordan skaber man sådan det, når vi ikke engang til fulde forstår, hvordan pattedyrs hjerne fungerer?

Adjunkt Michal Kosinski fra Stanford University i Californien mener, at vi allerede har skabt en AGI gennem de store sprogmodeller, der ligger bag tjenester som ChatGPT, Gemini og DeepSeek. Hans forskningsinteresser omfatter både menneskelig og kunstig kognition. Hans nuværende arbejde fokuserer på at undersøge de psykologiske processer i store sprogmodeller.

Michal var den første, der advarede mod Cambridge Analytica, som førte til skandalen, hvor Facebook blev brugt til at udnytte brugernes data uretmæssigt.

Techtopia har mødt ham.

Gæst: Mihal Kosinski, assistant professor, Stanford University

Desuden et klip fra Instagram med et foredrag af Geoffrey Hinton, AI-udvikler og modtager af Nobelprisen.

Link: Mihal Kosinski https://www.michalkosinski.com

Digital autonomi er det nye buzzword. Vi skal frigøre os fra techgiganterne. Ikke mindst de amerikanske, der har alt for stor indflydelse på vores offentlige IT, er for dyre og måske også ligger under for poltiske krav om at betjene udenlandske efterretningstjenester. 

Alternativet kan være europæiske udbydere af cloudservices eller open source alternativer til techgiangter som Google og Microsoft.

Men måske er det nemmere sagt end gjort. 

Medvirkende:

David Hannemeier Hansson, 37Signals

Lone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og DIgitalisering, Aarhus Kommune

Bo Fristed, ITK Aarhus Kommune

Amalie Stauner, kommunikationsmedarbejder, Åbne Data

For nogen lyder det absurd, men for mange er det faktisk almindeligt at have en AI-kæreste. Eller at fortsætte samtalen med en afdød, der er blevet digitaliseret som en avatar. Eller at bruge fx ChatGPT som fortrolig samtalepartner eller terapeut.

Techtopia starter efterårssæsonen med en lille serie af podcasts om, hvordan sprogmodeller måske forandrer vores verden og det at være menneske mere, end vi tror.

Er det ensom? Er det følgevirkninger af coronanedlukningen? Er det angst for andre menneskers reaktion? Hvorfor bliver vi fortrolige med en sprogmodel i vores mest intime samtaler?

Techtopia har mødt etikchefen fra den fransk/amerikanske AI platform Hugging Face. Hun hedder Giada Pistilli og beskæftiger sig med de store sprogmodellers indflydelse på os mennesker. Lige nu skriver hun på en bog om “conversational AI” - kunstig intelligens som samtalepartner.

Link:

Hugging Face https://huggingface.co

Det meste af nutidens musik skabes eller manipuleres på en computer. Ofte af en enkelt person. Det har gjort mange koncerter til en trist affære, fordi de levende musikere er forsvundet fra scenen. Tilbage er kun en sanger med en computerfil - og måske et par dansere.

Derfor var det forfriskende at møde danske Ki! på årets Roskilde Festival. Bandet er et one-man band. Musikken er lavet af én mand i studiet. Men på scenen er Ki! et band med levende musikere, der til gengæld spiller sammen med computerfilerne.

Techtopia mødte Ki! backstage til en snak om musikteknologi. Og som bonus hilste vi også på en gæstemusiker med en flot gammel theremin - verdens første elektroniske instrument, hvis historie vi også får.

Medvirkende:
Ki!

Jesper Yebo Reginal, Crunchy Frog

Dorit Chrysler, thereminkunstner, NY Theremin Society

Lars Varming Jørgensen, Accelerator physicist, CERN

Links:

Ki! https://crunchy.dk/collections/ki?srsltid=AfmBOop_4cj4VHYuh6qSFiOQWNLTlL7ylTC78CAmRY4CFpEbpFGAu5Vv

Yebo https://thetremolobeergut.bandcamp.com/album/you-cant-handle

Dorit Chrysler https://www.doritchrysler.com

Lars Varming Jørgensen https://indico.cern.ch/event/1395906/sessions/539981/attachments/2822169/4928600/CERN%20–%20Lars%20Jørgensen.pdf