TEKNOSFÆREN

I dette afsnit får Sebastian Lynggaard besøg af den digitale kunstner Andreas Refsgaard og psykolog Mads Korsgaard, der sammen har skrevet bogen 'Skabt af en kunstig intelligens' om at udnytte computerens kreative potentiale.

Sebastian Lynggaard har aldrig selv haft en fornemmelse af, at han er kreativ person. Og til trods for, at han har fået skabt sine egne memes og etableret en stor følgerbase på Instagram, har han aldrig haft fornemmelsen af, at han skabte noget kunsterisk.

Og netop fordi, at kreativitet ikke er noget man har, men noget, man gør, så er det et spørgsmål om at finde en måde at udnytte sin kreativitet på. Og det er netop, hvad Andreas Refsgaard og Mads Korsgaard har gjort. De digitale kunstnere har trukket en kreativitet ud af computeren, som gør, at den kan lave noget, de ikke umiddelbart kunne selv.

... og teksten ovenover er endda skrevet af den kunstige intelligens GPT3, som episodens gæster tager med for at demonstrere, hvordan computeren allerede nu kan understøtte kreative processer.

Men hvor efterlader det os, hvis kreativiteten, vores sidste menneskelige bastion, bliver overtaget af maskinerne?

Andreas Refsgaard og Mads Korsgaards hjemmeside med eksempler, man kan prøve:
https://www.skabtafenkunstigintelligens.dk/

Og "an armchair in the shape of an avocado" kan ses her:
https://www.technologyreview.com/2021/01/05/1015754/avocado-armchair-future-ai-openai-deep-learning-nlp-gpt3-computer-vision-common-sense/

I fjerde sæson af Teknosfæren handler det om demokrati og teknologi. Her er Lawand Hiwa Namo vært. Lawand er skribent, taleskriver, underviser og konsulent. Han kender det politiske system indefra og han ved, hvordan teknologien forandrer de betingelser, demokratiet eksisterer under i dag.

Dengang Sebastian Lynggaard, manden bag Instagramprofilen Herlige Svend, var barn, elskede han at se ‘Den store klassefest’ fredag aften med sine forældre. Og weekendens store underholdningsformater var det, der man talte om, når man mødtes mandag morgen i skolegården.

Men i dag er der ingen ‘Den store klassefest’. Og flow-tv er efterhånden en dødt format. Er det et problem - for flere end Sebastian? Måske for samfundet, at vi ikke har en fælles oplevelse at snakke om mandag morgen?

Kan netflixserier som Kastanjemanden - eller Squid Game - det samme som flow-tv kunne i forhold til at skabe sammenhold?

Alt det spørger Sebastian Keld Reincke om. Keld Reinicke er medierådgiver og har været med til at skabe flere formater til TV - blandt andet også Sebastians barndoms favoritprogram, ‘Den store klassefest’.

Kan Keld Reinicke følge Sebastians bekymring for, om streamingtjenesterne udfordrer sammenhængskraften ved at gøre underholdning til noget individuelt?

Når teknologien kommer helt ind i soveværelset og ind i menneskers allermest intime situationer, så bliver Sebastian Lynggaard bekymret.

Han er manden bag Instagramprofilen Herlige Svend. Og selvom Herlige Svends univers er uskyldigt nok, er Sebastian Lynggaard bekymret for at sætte for skærme i stedet for menneskelige relationer.

For uanset hvordan man vender og drejer det, er teknologien tit nemmere at interagerer med end rigtigt mennesker. Og der bliver kun mere af den.

Derfor får Sebastian besøg af Lucy Vittrup, der er ekspert i intimitet i en digital tid. Hun giver en status på vores evne til at være nærværende nu, hvor der konstant er mulighed for distrahering - også af Herlige Svends nuttede posts.

Kan man overhovedet være intim gennem teknologien - og hvilken forskel gør det at have sex med teknologien i stedet for et rigtigt menneske?

Lucy Vittrup mener, at fremtiden er befolket med robot-kærester, der kan opfylde vores mindste behov, både fysisk og intellektuelt. Og selvom det måske lyder fedt at slippe for at diskutere med kæresten, hvis hun i fremtiden bliver skiftet ud med en kunstig intelligens, sætter det store krav til vores medmenneskelighed, hvis vi overlader vores sexliv og vores helt nære relationer til robotterne.

Sebastian Lynggaard, manden bag Instagramprofilen Herlige Svend, kom ikke til en gymnasiefest før han gik i 3.g.

I stedet spillede han World of Warcraft. For når den fysiske verden blev for meget, så var det lettere at gå på et raid i WoW og på den måde få følelsen af, at han havde styr det hele.

Ligesom den tid, man bruger på at scrolle memes på Instagram, er tid, man i stedet kunne bruge på fysisk samvær, er gaming en måde at trække folk en lille smule længere væk fra hinanden. Eller fra at lære fysiske tricks på fodboldbanen med vennerne.

Men spørger man gamingpsykolog Jonathan Smed Iversen, så er gaming også et effektivt redskab til at lære en hel masse og udvikle kognitive færdigheder helt exceptionelt godt.

Så er det overhovedet bedre at kunne tage 100 på foden end at være en god gamer?

Sebastian Lynggaard bruger sin egen erfaring med gaming, der måske tog overhånd, i en samtale med Jonathan Smed Iversen, der prøver at forklare, hvad er det ved gaming, der gør det så sindssygt vanedannende, at den fysiske verden nærmest blegner i sammenligning.

I første episode af Teknosfærens tredje sæson, er Sebastian Lynggaard på jagt efter det, der karakteriserer måden vi er sammen. Hvordan vi taler sammen, hvad vi taler om, og hvad vi laver når vi er sammen. Kort sagt handler det om, hvordan teknologien forandrer vores kultur.

Sebastian Lynggaard står bag Instagramprofilen Herlige Svend, hvor han poster memes med nuttede dyr i akavede menneskesituationer. Selvom Sebastian nyder godt af Instagram og hans følgeres lange skærmtider, bliver han alligevel i tvivl om sin rolle i andre menneskers liv.

For hvor god er teknologien egentlig for os og vores måder at være sammen på? Bygger teknologien bro mellem mennesker, eller kommer sociale medier, smartphones og kunstige intelligenser mellem os - mellem rigtige, fysiske mennesker af kød og blod?

Derfor starter Sebastian med at undersøge, hvordan teknologien forandrer måden vi interagerer med hinanden på. Han taler med sociolog Emilia van Hauen, der hjælper Sebastian med at give en karakteristik af den måde vi er sammen på i Danmark, og hvordan teknologien forandrer det. Både til det værre, men også til det bedre.

Og så synes Emilia van Hauen, at Sebastian skal tage det ansvar, der følger med at have mange følgere, på sig.

I denne sidste episode af anden sæson af Teknosfæren kommer Nikita Klæstrup på fornavn med oversete kvinder i tech-historien. For faktisk er der massere af inspirerende kvinder derude, der bryder barrierer og sætter deres præg på tech-udviklingen.

Og ser man historisk på det, står nutidens teknologi på skuldrene af kvinder, der forud for deres tid har bidraget til vores teknologiske verden som vi kender den i dag. Det er nogle af dem, som denne episode hylder.

Så hvorfor kender vi dem ikke? Og hvad kan vi lære af at finde dem frem igen?

Nikita har besøg af Sine Zambach, der er postdoc på CBS. Derudover er Sine forfatter til bogen ‘Kvinde kend din kode’, hvoraf en del af bogen er dedikeret til de glemte kvinder i programmeringens historie. Sine fortæller historien om kvinderne, og de diskuterer, hvordan vi undgår, at nutidens kvinder i tech ikke bliver glemt, når historien skal skrives i fremtiden.

Apple-reklamen, som Sine Zambach taler om, kan du se her:

Sønnike, der kaster sig over computeren og far med pungen,
http://www.macmothership.com/gallery/newads4/howto.jpg

Ellers tjek lige "mor i køkkenet, far bag computeren" ud her,
http://www.macmothership.com/gallery/MiscAds2/1977IntroAppleII1.jpg

Og fordi ret skal være ret, er her en reklame, hvor en kvinde sidder bag skærmen:
http://www.macmothership.com/gallery/newads15/85flyer1.jpg


I næste sæson, der udkommer fra 25. september 2021, er Sebastian Lynggaard vært. Sebastian står bag meme-profilen Herlige Svend, hvor han poster memes med nuttede dyr.

Selvom Sebastians platform er helt afhængig af teknologi, kan Sebastian godt blive bekymret for den rolle, sociale medier og teknologi spiller i vores liv og hvad det gør ved måden vi interagerer med hinanden på. Derfor undersøger Sebastian kultur og teknologi.

Han ser på dating og intimitet i en digital tidsalder, hvordan gaming adskiller sig fra det fysiske liv, og bliver udfordret på, om tech-skepsis i virkeligheden ikke har været meget karakteristisk for os mennesker, så længe der har været teknologiske udviklinger til.

Gennem de første tre episoder har Nikita Klæstrup undersøgt alt det, der er galt med sociale medier og vores digitale verden.

Nikita har set på, hvordan tech udvikles med manden som forbillede og hvordan det har fysiske konsekvenser for kvinders liv og sikkerhed hver eneste dag. Hun har besøgt manosfæren og læst om danske mænd, der mener alting ville være bedre, hvis kvinder ikke havde stemmeret.

Og hun har forsøgt at finde ud af, om Europa-Parlamentet har kræfterne til at lægge arm med tech-giganterne, så grimme beskeder og digitale chikane af kvinder og minoriteter kan blive fortid.

Men nu kommer det ubehagelige, grimme og besværlige på pause.

For i denne episode kommer får Nikita besøg af aktivist Signe Søndergaard Moore, der fortæller om virtuelle safe spaces, der forbinder mennesker med hinanden på tværs af geografi.

Det kropsløse internet gør det muligt at udforske ikke bare verden, men også sig selv: At afprøve sin identitet, seksualitet og kønsudtryk i trygge virtuelle rammer. I den bedste af alle verdener var den den historie, vi fortalte hinanden om internettet.

Derfor følger Nikita i denne episode i Signes digitale fodspor fra chatforummet Hundeparken i begyndelsen af 00’erne og til at få en kæreste, man aldrig har mødt, over internettet i dag.

Derfor følger Nikita i denne episode i Signes digitale fodspor fra chatforummet Hundeparken i begyndelsen af 00’erne og til at få en kæreste, man aldrig har mødet i virkeligheden, over internettet i dag.

I 2015 går et billede af Nikita Klæstrup viralt. Hun er iklædt gallakjole med dyb udskæring og på vej til fest i Konservativ Ungdom.

Pludselig er hun “verdens lækreste politiker” på sociale medier, men ifølge onde tunger, også bare lidt en dum luder, der skal tie stille. Men det gør Nikita ikke. I stedet har hun de seneste år brugt sin platform til gøre opmærksom sexistisk adfærd online.

Men det har kostet. For den grove tone har også tvunget Nikita til at trække sig helt fra debatten i perioder og selv i dag beskytter hun sig selv online, så hendes dms ikke ender som et outlet for menneskers allermest modbydelige holdninger.

Men hvorfor skal Nikita overhovedet se den slags beskeder? Hvorfor er det troldenes rettighed at lande i hendes indbakke, og ikke Nikitas ret at udtale sig, uden at få indbakken fuld af had?

Hvis ansvar er det, at den demokratiske samtale fungerer online - og hvem kan gøre noget ved det, når den IKKE virker?

Nikita Klæstrup har besøg af Karen Melchior, der som medlem af Radikale Venstre og Europa Parlamentet, kender det politiske arbejde med at skabe et mere trygt internet indefra.

Flytter det europæiske system sig for langsomt til at gøre noget ved de omskiftelige platforme og løse problemerne for dem, det går ud over lige nu?

Denne episode er optaget den 16. august 2021

Denne episode kræver en trigger warning. For vi skal ud et deep dive ned i alt det dystre på internettet, når Nikita Klæstrup besøger manosfæren.

Hvis du nogensinde har vovet at ytre dig online, så ved du, at tonen ofte er ubehageligt grov. Og hvis man taler om kønspolitik og feminisme, så bliver man lynhurtigt offer for digital chikane.

Nikitas dms er stoppet med folk, der finder kreative måde at fortælle hende, at hun er en so, der burde lukke røven. Og dykker man dybere ned i internettets afkroge, findes der fællesskaber, der skriver ting, der får hendes dms til at ligne et teselskab hjemme hos mormor.

Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne tager Nikita med ud i manosfæren, og forklarer, hvorfor online hadfællesskaber opstår, hvad kan man gøre for at forebygge dem og diskuterer, om man kan have et internet uden kvindehad?

Teknosfæren: Alt det som mennesket har skabt på jorden. Hver en genstand, opfindelse og fænomen, som gør vores verden mere magisk, behagelig og effektiv, men også spænder ben for os eller gør overforbrug og had muligt.

I første episode af anden sæson undersøger Nikita Klæstrup, om uligheden mellem køn er skrevet helt ind i koderne på den teknologi, vi bruger hver eneste dag.

For i en digital verden er data den nye olie. Data udvindes af vores digitale færden og er dyrebar, fordi den kan bruges til at forudsige adfærd, forbrugsmønstre og forme nye teknologier.

Men den måde, data bruges på, ender ofte med at forstærke allerede eksisterende uligheder mellem køn. Og uden diversitet blandt tech-udviklere, er der ingen til at påpege teknologiens blinde vinkler.

Postdoc på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, Cathrine Seidelin, guider Nikita gennem en ny feministisk kampplads med principperne fra bogen ‘Datafeminism’, der sætter fokus på hvordan data - og dermed verden - kan blive mere lige for alle, uanset køn.