Vil du med til grænsen? Det bliver bedre end billigt snoller og sodavand.
Når danske virksomheder kigger mod udlandet for første gang, står valget ofte mellem vores nordiske naboer (Norge, Sverige og Finland) eller Tyskland. Der er mange fordele ved at vælge Skandinavien; de ligner os meget, det er nemt at komme i gang, og du kan tage meget af det, du gør i Danmark og videreføre det på de nye markeder. Easy-peasy.
Tyskland? En lidt anden fisk. Men til gengæld også en stor en af slagsen med ca. 85 millioner mennesker. Her kan spillereglerne og fremgangsmåderne være ret anderledes. Uden at skulle trække alle klichéerne frem i lyset, så tænk på fax-maskiner, kørende sælgere og messer. Rigtig mange messer. Rigtig, rigtig mange messer. Eller hvad? Det gør Clara os klogere på.
Lidt om dagens gæst:
Expromo Europe er en førende leverandør af professionelle LED-skærmløsninger i Europa og betjener alt fra løsninger ved stadioner, arenaer, koncerthaller til konferencesale, undervisningsinstitutter, kommuner og meget mere. Som en del af ProShop Europe Holding har vi hovedkvarter i Aarhus med over 100 medarbejdere og er desuden stærkt repræsenteret på det tyske marked.
Som Marketing Manager hos Expromo håndterer Clara Meldgaard al markedsføring og kommunikation, herunder også den tyske, hvor hun trækker på ssin opvækst i Tyskland. Clara har en bachelor i international virksomhedskommunikation i tysk, samt uddannelser i erhvervs- og personlig coaching. Desuden har hun omkring fire års erfaring med marketing i B2B-virksomheder.