
Sign up to save your podcasts
Or


Diversitet og inklusion har de seneste år fundet vej ind i samtaler på højeste politiske niveau og helt til skoler, arbejdspladser og frivillige foreninger, men nogle vil mene, at det mange steder kun bliver ved snakken. Så hvordan får man gjort ord til handling og skabt resultater?
Inklusions- og diversitetsrådgiverne Marie Valentin Beck og Fahad Saeed fortæller i dette afsnit om udfordringer, misforståelser og gode grunde til aktivt at arbejde med DNI: diversity and inclusion.
En vigtig pointe er, at det ikke primært er en opgave for den kommunikationsprofessionelle at sørge for diversitet og inklusion i sin virksomhed. Måske kan det endda nogle gange se godt ud slet ikke at fortælle om emnet, selv hvis man gør det godt.
Med udgangspunkt i, at godt inklusions- og diversitetsarbejde sikrer flere bundlinjer end kun den sociale, fortæller gæsterne, hvilke konkrete tiltag der er gode at starte med, og at god kommunikation om emnet skal huske tommelfingerreglen: Nothing about us without us.
Vært: Mikkel Poulsen. Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
"Generationen der skal redde verden... med lidt hjælp fra os andre" er titlen på kultursociolog, Emilia van Hauens nyeste bog.
I dette afsnit taler vi med Emilia van Hauen om Generation Z, der for alvor er ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Hvilke udfordringer står ledere overfor i mødet med Generation Z? Hvorfor er Generation Z så anderledes end andre generationer? Og hvad kan man egentlig lære af dem?
Vi kommer omkring udtryk som "quiet quitting" og "work-life-balance", og så tager vi en snak om, hvorfor Generation Z's måde at anskue arbejdsmarkedet på slet ikke er så dum.
Slutteligt giver Emilia van Hauen sit bedste råd med videre til både de Generation Z'er, der er eller er på vej på arbejdsmarkedet, men også til de ledere, der skal arbejde med Generation Z.
Vært: Emilie Søndergaard Christiansen. Podcasten er udviklet og udgivet af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
"Jeg føler" er blevet et mantra for en hel generation, hvor fakta betyder stadig mindre, og nyheder i høj grad bliver læst på de sociale medier. Generationen kaldes for Z, og som dagens gæst skrev på sin LinkedIn i december:
"Gen Z er ikke bare optændt af den ild, der brænder under enhver ungdom, men også af et nyhedsbillede, der i stigende grad udelukkende stammer fra sociale medier. De føler, mens fakta betyder stadig mindre."
Det har skabt to forskellige forståelsesrammer mellem Generation Z og Generation X. Men hvorfor forholder det sig sådan? Og kan de to generationer i virkeligheden lære en masse af hinanden?
Det taler vi i dette afsnit med Birgitte Borup om. Hun er kulturredaktør og redaktionschef på Berlingske, og hun fortæller, hvordan især Israel-Palæstina-konflikten har været med til at skabe en kløft mellem de to generationer.
Vi kommer ind på, hvordan man mest effektivt kommunikerer til Generation Z, og så giver hun til sidst et godt råd med videre til både Generation Z og Generation X.
Vært: Emilie Søndergaard Christiansen. Podcasten er udviklet og udgivet af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Likes på LinkedIn er overrated, og kommentarer er underrated. Sådan lyder det i den helt nye undersøgelse, Algorithms Insight 2024. Men hvorfor forholder det sig sådan? Og kan det egentlig passe?
Dette og meget mere undersøger vi i dagens afsnit af Think About It, hvor vi sammen med strategisk kommunikationsrådgiver og ekspert i sociale medier, Troels Johannesen, dykker ned i hele LinkedIn-universet.
Hvad er god og effektiv kommunikation på LinkedIn? Hvordan skiller man sig ud? Hvornår er det bedst at poste sine opslag? Og hvordan engagerer man det såkaldte tavse flertal, som udgør 57% af alle LinkedIn-brugere?
Slutteligt giver Troels Johannesen sit bedste råd med videre til alle dem, som gerne vil være endnu stærkere i at bruge LinkedIn.
Vært: Emilie Søndergaard Christiansen. Podcasten er udviklet og udgivet af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Når teknologien tager kvantespring fremad, kan man godt blive lidt nervøs. For kan man holde styr på det, og kender vi alle risici? Flere er derfor stadig kritiske over for kunstig intelligens. Men der ligger selvfølgelig også en masse fordele i brugen, som må agere modvægt i debatten.
I dette afsnit bliver vi klogere på de mange fordele sammen med Barbara Isaksen, grundlægger af Women In AI Denmark og Senior AI Strategy Manager hos AI-konsulenthuset Todai.
Hvilke potentialer ligger der i brugen af kunstig intelligens? Har vi opdaget dem alle endnu? Og hvordan bruger man bedst de mange værktøjer, vel vidende at de hverken er perfekte eller uproblematiske?
Barbara Isaksen giver både råd til, hvordan man helt konkret tager fat på værktøjer som ChatGPT og Midjourney, og hvad man kan gøre for ikke at kopiere og videreføre tidligere tiders fordomme os bias, når man trækker på de enorme ressourcer, kunstig intelligens er gjort af.
Vært: Mikkel Poulsen. Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Den nyeste rapport om medieudviklingen fra DR fortæller blandt andet om et fald i danskeres brug af sociale medier. Facebook har det særligt hårdt, men også et nyere medie som TikTok bliver brugt mindre. Hvad er forklaringen på den tendens?
Til gengæld går det stadig godt på podcastmarkedet. Så hvordan tilrettelægger man bedst sin PR-strategi for de to medier?
I dette afsnit har vi besøg af medieanalytikerne Ea Hansen og Malene Christiansen fra DR Analyse, som forklarer, hvor medieudviklingen bærer hen. Det handler blandt andet om en mere fragmenteret brug af medier på tværs af aldersgrupper, hvor det gyldne mantra om at kommunikere specifikt til målgruppen – og specifikt på det enkelte medies præmisser – er godt at være ekstra opmærksom på.
De to gæster spår ikke sociale mediers død i nogen nær fremtid, men der kan anes en tendens til, at mediebrugerne har nået et mætningspunkt, siger de.
Så det er måske tid til at lægge strategien om. Og selvom podcastmarkedet kan synes mættet, er der måske alligevel et potentiale for vækst gemt et sted.
Vært: Mikkel Poulsen. Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Hvorfor daler brugen af sociale medier nu? Og betyder det, at vi er ved at lægge SoMe helt fra os? Udmattelsen har både en etisk og en opmærksomhedsmæssig grund, fortæller dagens gæst. Så hvordan ser fremtiden ud for kommunikationsfolks brug af sociale medier?
I dagens afsnit af Think About It har vi besøg af Camilla Mehlsen, digital medieanalytiker, forfatter, foredragsholder og indehaver af Mehlsen Media.
Samtalen kommer omkring unges had/kærligheds-forhold til sociale medier, Mark Zuckerbergs seneste undskyldning for Metas negative påvirkning af særligt børn og unge og teknologiens magt over mennesker, ligesom den handler om Camilla Mehlsens nyligt udgivne bog "Opmærksomhedstyveriet".
Camilla Mehlsens gode råd går blandt andet på at være bevidst om den store indvirkning, techvirksomhederne har på os hver især, at forsøge at tage en digital detox i ny og næ og i øvrigt som professionel kommunikatør at få indført en mere etisk brug af sociale medier.
Vært: Mikkel Poulsen. Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
Hvorfor er det vigtigt at have styr på ESG? Hvordan kan man med ESG tiltrække medarbejdere til sin virksomhed? Og hvordan kan man bedst kommunikere sine ESG-budskaber ud til offentligheden?
Dét, og meget mere, taler vi om i dagens afsnit af Think About It. Vi har denne gang fået besøg af Peter Agergaard og Kenneth Mikkelsen, som er henholdsvis CEO og CCO i Board Education.
En ekstra særlig detalje ved dette besøg er, at Board Education er en af vores kære kunder hos Think PR.
Sammen med Peter og Kenneth dykker vi ned i emnet ESG og forsøger at gøre det til et mere simpelt og forståeligt område. For som der bliver nævnt i afsnittet, er ESG noget, der er kommet for at blive.
Derfor giver Peter og Kenneth også deres bedste råd med videre til virksomheder, om hvordan man bedst muligt vender ESG-rapporteringen til sin fordel.
Vært: Emilie Søndergaard Christiansen. Podcasten er udviklet og udgivet af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
I denne uges "Think About It" har vi seniorforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn med.
Vi diskuterer dansk sprogs retning, påvirkning af engelsk, diversitet, og hvordan man som kommunikatør navigerer. Rathje ser dog ingen grund til panik over engelsk indflydelse.
Vi udforsker desuden generationers sprogpræferencer, woke sprogbrug, retstavning, og om det danske sprog er truet.
Vært: Mikkel Poulsen. Podcasten er produceret af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
I denne uges afsnit af 'Think About It' har vi inviteret seniorforsker fra DTU, Kasper Edwards, i studiet. Kasper har blandt andet skrevet ph.d. i økonomi og open source-software og forsker til daglig i konsekvenser af nye arbejdsformer, intervention, evaluering og performance management.
Sammen dykker vi ned i diskussionen om udfordringer ved kunstig intelligens. Afsnittet berører implementeringen af KI ikke kun i kommunikationsbranchen, men også i andre sektorer, og hvordan dette potentielt kan påvirke beskæftigelsen.
En central tematik i episoden er det etiske dilemma ved brugen af kunstig intelligens. Diskussionen kredser om, hvordan vi optimalt kan drage fordel af disse systemer samtidig med, at vi bevarer en kritisk tilgang til den information, vi modtager.
Dette rejser spørgsmålet om, hvordan man bedst håndterer det nye landskab, hvor kunstig intelligens spiller en stadig større rolle.
Lyt med, når vi afdækker de komplekse spørgsmål omkring kunstig intelligens, arbejdsmarkedet og etik, og hvordan disse faktorer samspiller i forskellige brancher, herunder kommunikationsbranchen.
Vært: Emilie Søndergaard Christiansen. Podcasten er udviklet og udgivet af Think PR.
https://www.instagram.com/thinkprdk/
From the publisher's feed
Think About It er podcasten, hvor du kan få noget at tænke over, og hvor det handler om kommunikation.
Produceret af Think PR.