Det er en tidskrævende disciplin at være eliteidrætsudøver – faktisk bruger unge eliteidrætsudøvere op mod 90 timer om ugen på træning, skole og arbejde. Dertil kommer der så også de omkringliggende facetter, der også er afgørende for hvorvidt en given atlet eller klub opnår den optimale succes. Her snakker vi områder såsom PR- og markedsføring, kommunikation og sponsorater. Sponsored by Thy er et projekt, der hører under Thy Erhvervsforum, som har til formål at understøtte eliteidrætten i Thisted Kommune, hvor vi finder mange spændende atleter på tværs af sportsgrene. Lyt med her og hør blandt andre, initiativtager Francois Grimal fortælle om Sponsored by Thy og formålet med projektet.