
Sign up to save your podcasts
Or


Et kæmpe tillykke til de danske landsholdskvinder med sejren over Mexico! Nu kan i helt eksklusivt få chancen for at høre os tvivle på sejren inden, da afsnittet blev optaget før holdkampen, og hvor er det kun skønt. Derudover er der sæsonfinale på ATP touren, men hvor er magien? Derudover har Thomas Skouboe, i en anden sammenhæng, evalueret de danske spilleres sæson, og han er overraskende positiv frem mod 2025
Dagens podcast starter i Paris, pitstopper i Danmark og ender i Riyadh hos kvindernes nærtforestående sæsonafslutning. Vinder Holger Rune hele lortet i Paris eller er han igen på kollisionskurs med skæbnen? Clara Tauson har meldt afbud til kvindelandsholdets holdkamp på hjemmebane til stor ærgrelse for Thomas Skouboe, hvilket samtidig betyder at danskernes chancer forringes markant. Har vi overhovedet en chance mod Mexico? Sidst men ikke mindst vender vi kvindernes sæsonfinale, for hvem vinder? Zheng i form eller sæsonens mest suveræne spiller Sabalenka?
Tennissportens største atlet, største overarm og mest karikteristiske spiller takker af. Men hvad er hans arv? Og er han overhovedet så ikonisk som Jeppe prøver at gøre ham til? Skouboe er i tvivl, for piller man gruset væk fra Rafael Nadal, er han så ikke bare en "relativ" ordinær spiller?
Verdenseliten har været i Saudi Arabien, så vi smutter en tur til Riyahd (Vi får 10 millioner for det) og tager ørkentemperaturen på fremtiden for sporstwashing og tennis. Er spillerne dobbeltmoralske? Eller er ørkensandet bare fremtiden i tennis?
5 danskere i GS næste år. Smag lige på det!
Tennissporten er blevet enforsmig og ligefrem kedelig? Hvor er selv/flugt spillerne? Og må vi overhovedet sige det højt? Og er den nye generation virkelig bedre end den gamle?
Det danske Davis Cup hold leverede en af de største sensationer nogensinde da de undertippede danske drenge slog Kazakhstan 3-0 på udebane, vel og mærke uden Holger Rune! Men hvad skete der? Og hvem består holdet egentligt af? Og hvordan kunne det lade sig gøre at et undertippet dansk hold kunne slå favoritterne på udebane? Thomas Skouboe og Jeppe Wad gennemgår sejren og meget mere i Topspin
Thomas Skouboe og Jeppe Wad gennegår USA Open og ser frem mod de afgørende kampe i turneringen. Podcasten indeholder alt fra Emma Navarros rige far, Skouboes skepsis omkring Swiatek, Muchovás genkomst, Pegulas manglende slam, suveræne Sabalenka og ikke mindst en række tanker Caroline Wozniackis US Open, som blev hyldet af danske eksperter. For lad os være helt ærlige, hvis du gerne vil vinde en Grand Slam, så må du vel aldrig nogensinde tabe til Beatriz Haddad Maia i en kvartfinale?
På herresidden er Sinner lige lidt bedre end alle andre. 0.0000001 procent bedre måske? Tiafoe og Fritz spiller semi til stor overraskelse for Jeppe, der nu står i et dilemma hvem han skal håbe på kommer i finalen?
Traditionen tro røg Holger Rune ud på røv og albuer i første runde i årets sidste Grand Slam, mens både Caroline og Clara strålede og spillede sig videre. Hvad gik galt hos Holger? Og kan Clara eller Caroline gå hele vejen? Der er i dagens afsnit besøg i studiet i form af en veloplagt Mette Cornelius, der deler ud af sin passion for tennis og åbner op for baghåndsslicen, som hun over de sidste to år, i følge sin træner, har trænet metodisk. Jeppe er igen rasende på Caroline Wozniacki, men bløder op da han får uventet støtte i studiet.
En bombe har ramt tennisverdenen i form af verdensetteren og tennisposterboy Jannik Sinner, der to gange er blevet testet positiv for doping, men samtidig i begge tilfælde frikendt. Flere markante skikkelser i har kritiseret dommen, men hvad er op og ned i sagen? US Open står for døren og vi tager temperaturen på danskerne og alle de andre tennisspillere der drømmer om at vinde årets sidste store Grand Slam.
Novak Djokovic satte alle alle tvivlerne til vægs i Paris, hvor en grædende Alcaraz måtte nøjes med sølvmedaljen efter en 'maratonfinale' i to sæt. Men er serberen så ubestridt GOAT nu, eller kan den slags ikke gøres op i titler? Og hvad skal han så nu, hvor han har vundet hele molevitten? I damernes singleturnering var der drama for alle pengene. Fik Danielle Collins sviner rystet Swiatek så meget, at guldet glippede og i stedet landede hos en storspillende Zheng? Og hvorfor var Emma Navarro egentlig så sur på guldvinderen? Og så siger vi farvel og tak til Murray og Kerber. Det og meget andet i dagens afsnit, hvor vi lukker og slukker for OL-tennis anno 2024. #hvorerjeppe
OL står for døren, men Jeppe er rejst og har efterladt Caroline og Thomas Skouboe alene med teknikken i studiet. Han vil hellere til stjernetræf i Paris, hvor klodens bedste tennisspillere er tilbage på grus. Holger Rune har trukket sig med en skade, øv! Så nu er det op til Clara Tauson og Caroline Wozniacki, men lodtrækningen ser mildest talt barsk ud. Så diskuterer vi, om OL-hysteriet kan ryste vores introverte superfavorit Iga Swiatek? Mon vi får vores drømmekamp i anden runde mellem Skouboes yndlingsserber og en skrantende Nadal? Og hvorfor er OL-tennis så fedt? Alt det og meget mere i dagens afsnit.
Skouboe er tilbage i studiet og Jeppe er sur på alt og alle i dagens episode af Topspin. Hvad gik galt for Holger Rune? Hvad f***** sker der for Jasmine Paolini på græs og HVORFOR ER DJOKOVIC SÅ UHYGGELIGT GOD!? Præcis hvorfor, har Skouboe en fantastisk god pointe om i afsnittet. Derudover har Lil Wayne slidet ind i Jelena Ostapenkos indbakke, Jeppe har fået øjnene op for Taylor Fritz´ mor, og så overrasker Thomas Skouboe alt og alle ved at synes Wimbledon har været en skøn turnering indtil videre.
From the publisher's feed