Touché
Download on the App Store

Touché episodes

  • Boligselskab blander sig i bare bryster på altan
    Gæster: Olivia Salo, tv-vært og Nana Harring, kandidat til kommunal- og regionsrådsvalget i Aarhus for Dansk Folkeparti og sygeplejerskestuderende.

    Lad være med at solbade med bare bryster på jeres altan. Det var budskabet fra et boligselskab til to kvindelige beboere, der solbadede topløse på deres egen altan.

    Men de to kvinder vil ikke finde sig i at boligselskabet bestemmer over dem, og at andre beboere skal seksualisere deres bryster.

    Er det i orden, at vi blander os i, hvor meget tøj hinanden har på? Eller skal folk bare blande sig fuldstændig uden om? Og kan man tillade sig alt på sin altan?

    Vært:
    Kevin Shakir

    TIlrettelæggere:
    Oliver Bærentsen
    Kirstine Christensen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    20 min
  • N-ordet fundet i krydsord - kvinden, der delte det, udsættes for racisme
    Med: Topo Houston, kvinden der delte krydsordet og støttepædagog, Mette Skammeritz, konceptudvikler, Sofie Lippert, folketingskandidat for SF og Cille Egholm, kandidat for Venstre til Københavns borgerrepræsentation

    N-ordet er et af de rigtige svar i en børne-krydsord.

    Firmaet bag krydsordet siger, at der er tale om et gammelt krydsord, som er blevet genbrugt ved en fejl og siger undskyld.

    Men kvinden, der gør opmærksom på n-ordet, bliver udsat for racisme, efter blandt andet Ekstra Bladet og BT har skrevet om historien og delt hendes tweets uden at have talt med hende først.

    Har medierne et ansvar, når de skriver om almindelige mennesker, der siger fra over for racisme?

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Redaktør:
    Andrea Bøtker

    Journalist:
    Oliver Bærentsen
    24 min
  • Skal vi tale mere om kvinders liderlighed?
    Med: Mette Skammeritz, konceptudvikler, Sofie Lippert, folketingskandidat for SF, Cille Egholm, kandidat for Venstre til Københavns borgerrepræsentation og Topo Houston, støttepædagog.

    Kvinder kan ikke tale om at være liderlige uden at blive set skævt til og kaldt billige. Det mener Elisa Lykke, der har udgivet endnu en samling erotiske noveller skrevet af kendte danske kvinder.

    Men panelet køber ikke helt, at kvinders lyst stadig er tabuiseret. Handler det om, at vi skal blive bedre til at tale om liderlighed generelt? Eller at der er en generationskløft hos kvinderne, når det gælder åbenhed om lyst?

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Redaktør:
    Andrea Bøtker

    Journalist:
    Oliver Bærentsen
    28 min
  • Er utroskab stadig et tabu?
    Med: Thea-Eline Huglstad, logopæd, Rasmus Malver, forfatnings- og menneskeretsjurist, Chano Jørgensen, satiriker og radiovært og Anne Sofie Allarp, journalist og cand. jur.

    Vi er vores partnere utro, og vi fortæller ikke om det og synes ikke, at det er i orden. Sådan lyder det fra undersøgelser og fra Anne Sofie Allarp, der har undersøgt utroskab i podcastserien “Skyggekvinder”.

    Men hvorfor boller vi stadig uden om, når vi lever i en tid med en mere og mere frigjort seksualitet og nye former for parforhold?

    Og er det stadig et tabu? Eller skal vi lægge det vores romantiske forestillinger om det faste parforhold i graven og bare komme ud og bolle?

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Redaktør:
    Oliver Bærentsen
    22 min
  • DR3’s De dyre piger: Forkælede eller ondt i sjælen?
    Med: Thea-Eline Huglstad, logopæd, Rasmus Malver, forfatnings- og menneskeretsjurist og Chano Jørgensen, satiriker og radiovært.

    De bruger mange tusinde kroner hver måneder på alt fra: bryn, negle, vipper, extensions, restauranter, tøj, tasker, sko, rejser og skønhedsoperationer

    Vi kender nok alle sammen de her kvinder - måske ikke i virkeligheden - men i hvert fald fra instagram, hvor de bruger enormt meget tid.

    Op til 12 timer om dagen, kan man høre fra én af kvinderne i DR3-serien “De Dyre Piger”

    Hvorfor går mange så højt op i det perfekte liv på instagram og de likes, der følger med? Og er det i virkeligheden selvskadende adfærd, når man leger perfekt på Instagram og får mindreværdskomplekser over de andres billeder?

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Redaktør:
    Oliver Bærentsen
    29 min
  • Politibetjent fotograferet med ulovlig patch på uniformen
    Med: Laura Månsson, public affairs konsulent i Dansk Industri, Bloggersvinet, memeskaber, Rasmus Malver, forfatnings- og menneskeretsjurist og Allan Beier, næstformand for Thin Blue Line Danmark.

    En politibetjent i København er blevet fotograferet med en patch på sin uniform for foreningen Thin Blue Line Denmark, der er en støtteforening for sårede og dræbte betjente og deres pårørende.

    Og det på trods af, at det blot er et år siden, at Københavns Politi havde en lignende sag.

    Dengang indskærpede de over for betjentene, at det ikke er tilladt med patches på uniformen, fordi betjentene ikke må sætte et personligt præg på uniformen.

    Vi spørger om, det er ok med patches på en politiuniform og ii taler med næstformanden i Thin Blue Line Denmark.

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Tilrettelægger:
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    27 min
  • Coronadebatten på Facebook er overraskende konstruktiv
    Med: Camilla Søe, public affairs konsulent i Geelmuyden Kiese, Bjarke Charlie, kommunikationschef for Frie Grønne, Tjelle Vejrup, komiker og radiovært og Sarah Steinitz, partner i analysebureaet Analyse & Tal.

    Når vi debatterer corona og coronapolitik på Facebook, så er vi overraskende gode til at rose hinanden - og politikerne. Endda også Mette Frederiksen, der er blevet nævnt hele 1,7 millioner gange i forbindelse med Corona.

    Samtidig er dem, der har fået mest kritik i kommentarsporene faktisk coronaskeptikerne og dem, der bryder restriktionerne.

    Det viser en rapport af den danske coronadebat på Facebook, som analysebureauet Analyse & Tal har lavet.

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Tilrettelægger:
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    18 min
  • Er der for lidt fokus på mændene i ligestillingsdebatten?
    Med: Camilla Søe, public affairs konsulent i Geelmuyden Kiese, Bjarke Charlie, kommunikationschef for Frie Grønne, Tjelle Vejrup, komiker og radiovært og David Munis Zepernick, kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre på Frederiksberg.

    Selvfølgelig skal vi diskutere sexisme, ligeløn osv. MEN! Vi skal altså også huske at diskutere de dele af ligestillingsdebatten, hvor mænd og drenge halter efter kvinderne.

    Så som fædres rettigheder ved skilsmisse, lavere uddannelsesniveau for mænd og hjemløshed.

    Sådan lyder det fra David Munis Zepernick. Men hvilke maskuline perspektiver er det, vi mangler? Og hvad skal der konkret debatteres?

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Tilrettelægger:
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    30 min
  • Hvad er værst cargoshorts eller modeeksperter?
    Med: Olivia Salo, tv-vært, Simon Fendinge, Landsformand for Liberal Alliances Ungdom, Torsten Grunwald, stilrådgiver.

    “Kvinder og mænd, I skal ikke have bukser/nederdele/kjoler/cargoshorts på, der stopper på læggen eller lige under. Aldrig”

    Med det tweet havnede stilrådgiver Torsten Grunwald i lidt af en shitstorm. Vi hører Torsten om, hvad der er så slemt ved cargoshorts og debatterer, om vi overhovedet har brug for modeeksperter, der dikterer god og dårlig stil.

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Tilrettelægger:
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    23 min
  • Lommepenge fra mor og far eller fritidsjobs?
    Med: Olivia Salo, tv-vært, Simon Fendinge, Landsformand for Liberal Alliances Ungdom, Lawand Hiwa Namo, skribent hos Politiken og arbejder med presse og kommunikation hos Fagbevægelsens Hovedorganisation

    Forældre skal stoppe med udelukkende at betale for vores tunacado-sandwichs fra Joe and the Juice, og så skal vi i stedet ud og have flere fritids- og studiejobs.

    Sådan lyder meldingen fra en af dagens gæster. Han mener, det er ærgerligt, at færre unge tager et fritidsjob. Værst ser det ud i landets rigeste kommuner.

    Men gavner det overhovedet at arbejde i Bonbon Land, som Oliva Salo eksempelvis har gjort?

    Og er det det, vi skal bruge vores tid på, når nu vi er så pressede på mange andre punkter?

    Værter:
    Cecilie Lange
    Kevin Shakir

    Tilrettelægger:
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    30 min

About Touché

From the publisher's feed

Hele Danmarks kommentarspor på lyd. Touché vender det, der trender på sociale medier, sammen med dem der rammer og selv bliver ramt af debatten.

More shows like Touché

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

353 Listeners