Touché
Download on the App Store

Touché episodes

  • MØDEPLIGT OM LØRDAGEN - SKAL EKSAMENERNE AFLYSES?
    Lørdagsundervisning. ingen påskeferie og fuldt pensum. Der er mange forslag til hvordan gymnasieelevernes næste fem måneder kommer til at se ud. Et borgerforslag til neddrosling af eksamener har på nuværende tidspunkt over 46000 underskrifter, men politikerne stritter imod.

    Hvad er den bedste løsning for de danske gymnasieelever? Har fjernundervisning for mange skyggesider? Og er elevernes trivsel afhængig af 12-taller til sommer? De spørgsmål, og mange flere, debatterer vi i dagens udgave af Touché.

    Dagens vært: Vitus Robak
    54 min
  • RACISME I UDDANNELSESSYSTEMET?
    En elev på Oure Efterskole blev udsat for racisme fra sine skolekammerater i en sådan grad, at han valgte at stoppe på skolen. Det har pustet liv i racismedebatten endnu engang, men er der reelt tale om racisme i hele uddannelsessystemet?

    Racismeparagraffen i dansk lovgivning blev sidst revideret i 1987, så spørgsmålet er, om den trænger til endnu en opdatering, en udvidelse eller om vi helt skal afskaffe den? Det spørgsmål og mange flere diskuterer vi i dagens udgave af Touché!

    Gæster:
    Roger Courage, medstifter af Danish Afro Collective og stifter af Courage Institute
    Laila Colding Lagermann, ph.d. i pædagogisk psykologi og forfatter
    Rani Hørlyck, skoleleder af Søndervangskolen i Viby
    Chris Bjerknæs, tidligere formand for DFU
    54 min
  • BØLLER, KUP OG SHAMANER - ER DEMOKRATIET I FARE?
    Stormen på The Capitol i Washington D.C. har været på alles læber siden sidste uge, men var aktionen et planlagt kup eller en flok bøller ude af kontrol?

    Fem mennesker er døde i forbindelse med demonstrationen, Trump er blevet bandlyst fra Twitter, og flere sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor hvide Trump-tilhængere fik lov at indtage kongressen uden den store modstand fra politiet.

    Er Præsident Donald Trump demokrat? Og hvem står med ansvaret for begivenhederne d. 6. januar 2021?

    Vi tager debatten i dagens udgave af Touché!

    Gæster:
    Asger Aamund, forretningsmand
    Bjarke Charlie Serritslev, kommunikationschef i Frie Grønne
    Tobias Weische, formand i DFU
    Sofie Lippert, forkvinde i SFU
    Roger Courage, medstifter af Danish Afro Collective
    53 min
  • TESSAS NYTÅRSTALE - VIGTIG ELLER USOLIDARISK?
    Tessas nytårstale har været i stormvejr. Først en lovestorm - så en shitstorm - så en lovestorm til.

    Først blev den rost for at være vigtig, fordi Tessa har fokus på sexisme og seksuelle krænkelser. Senere blev den kritiseret for at være usolidarisk med minoritetskvinder, fordi deres udfordringer slet ikke var i fokus. Og til sidst var det kritikerne, der fik kritik for at bashe Tessa for ikke at have styr på alle problemstillinger inden for sexisme. Det kan man nemlig ikke kræve, fordi hun er 23-år og fra Blæstegnen.

    Er kritikken af Tessa okay - eller ikke okay?

    Vi tager debatten i dagens udgave af Touché

    Gæster:
    Nilgün Erdem, skolelærer og debattør
    Anne Niluka, journalist
    Nadeen Aiche, aktivist og skribent på Mino Views
    Julie Grove - musiker - kendt under kunstnernavnet Lolita K.O

    Vært:
    Cecilie Lange

    Tilrettelægger:
    Cecilie Lange
    55 min
  • ER INFLUENCER ET RIGTIGT ARBEJDE?
    45 ruller toiletpapir for et instagram opslag.
    12 pakker knækbrød for seks opslag.
    Et gavekort på 1500 kroner til rengøringsmidler, som der skal postes 8-10 billeder af.

    Alle tre er konkrete eksempler på “betaling” til influencere fra virksomheder, som vil hyre dem til at omtale deres produkter på Instagram.

    Det kan man jo ikke leve af og influencerne med under 10.000 følgere klager over underbetaling af deres arbejde.

    Men har det egentlig ret til det? For har de overhovedet et arbejde? Eller har de bare en hobby, som de skal være glade for at kunne hive lidt produkter og gavekort hjem på?

    Vi tager debatten.

    Gæster:
    Caroline Sølver. Forfatter og influencer (Carolinesoelver)
    Thomas Bro. Direktør for Brandheroes
    Camilla Stemann. Direktør og underviser for Influencer Akademiet

    Vært:
    Cecilie Lange

    Tilrettelægger:
    Sofie Lewring
    55 min
  • SKAL BØRNENE I DE KURDISKE LEJRE TIL DANMARK?
    “Helvede på jord” sådan lyder beskrivelsen af de to lejre i Syrien, hvor omkring 25 børn med tilknytning til Danmark sidder på ubestemt tid.

    Deres forældre tog til Syrien for at støtte Islamisk Stat og sidder nu i kurdiske fangelejre, hvor vold, kulde og underernæring er udbredte farer.

    Deres forældre har vendt Danmark ryggen, siger regeringen, der ikke vil gøre noget for at få børnene her til landet.

    Imens kæmper NGO’er for at få børnene til Danmark, inden de lider fysisk eller psykisk overlast eller i sidste ende bliver radikaliserede af den terrorbevægelse, som danske soldater har været med til at bekæmpe i området.

    Skal vi hente børnene til Danmark? Vi tager debatten i dag.

    Gæster:
    Natascha Mikkelsen, stifter og talsperson for foreningen Repatriate the Children
    Sofie Lippert, landsforkvinde for SF Ungdom
    Tobias Weische, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom

    Vært:
    Cecilie Lange

    Producer:
    Oliver Bærentsen
    49 min
  • SKAL VI HAVE STATISTIK PÅ DANSKERE FRA MUSLIMSKE LANDE?
    Udfordringer med integrationen kommer ikke fra indvandrere fra Thailand, Filipinerne og Latinamerika. Men fra danske borgere fra eksempelvis Mellemøsten.

    Sådan lyder det fra integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye. Regeringen har nu meldt ud, at Danmark skal føre statistik på mennesker med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Tyrkiet og Pakistan. “MENAP” - kalder de kategorien.

    Indtil videre har Danmarks statistik kun kategoriseret borgere med indvandrerbaggrund som “vestlige” eller “ikke-vestlige”.

    Men det giver ikke et præcist billede af “problemet”, melder ministeren.

    Er MENAP-kategorien stigmatiserende? Handler det i virkelighed om at ramme muslimerne? Eller giver det et mere ærligt billede af integrationen i Danmark?

    Gæster:
    Ali Aminali, klummeskribent og og podcastvært hos Berlingske
    Halima El Abassi, forkvinde hos Rådet For Etniske Minoriteter

    Vært:
    Cecilie Lange

    Tilrettelægger:
    Kevin Shakir

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    54 min
  • UNGDOMSPOLITIKERPANEL: Identitetspolitik på uddannelser, Druk og Sex med samtykke?
    I dag vender vi aktuelle emner - udvalgt af vores panel af ungdomspolitikere.

    Kvoter på pensumliste - så der er nok kvinder og andre minoriteter repræsenteret blandt forfatterne. Det er noget af det, som vi i dag hører, fylder på uddannelsesstederne. Generelt er hele identitetspolitikken flyttet ind på uddannelserne. Vi vender, om det er vigtigt og nødvendigt - eller hæmmende og symbolsk?

    Vi skal også snakke om drukkulturen - har den tager for meget om sig? Kunne politik være en løsning? Og hvorfor er det egentlig så utænkeligt at forestille sig, at vi kan feste uden alkohol.

    Der er også landet en ny enstemmig voldtægtslov. Er vi så i mål - eller skal der gøres mere? Skal der eksempelvis hårdere straffe til?

    Vi endevender det i dag.

    Gæster:
    Katrine Evelyn Jensen, næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
    Simon Fendinge Olsen, politisk formand i Liberal Alliances Ungdom
    Laurits Rasmussen ordfører for europæiske forhold i Radikal Ungdom

    Vært:
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    54 min
  • TOUCHÉ TRENDER: Nedlukning af storcentre, kvindelige lyskryds og politikernes julekalender
    LOUD’s virale debatprogram, hvor vi vender ugens debatter på sociale medier med nogle af dem, vi kender fra de sociale medier.

    Hvad sker der for folk, der strømmer til storcentrene, lige inden de bliver lukket ned? Har vi ikke lært, at man ikke må hamstre, og det er en dårlig idé at være mange mennesker på samme sted.

    Hvad er venstremanden Jan E. Jørgensens rolle egentlig i den frederiksbergske lyskrydsdebat?

    Og er der nogen der vil forklare reglerne for pakkeleg til folketingsmedlem Mona Juul?

    Vi vender det i Touché Trender i dag.

    Gæster:
    Anahita Malakians, Facebook: Debattør
    Kevin Loumann Einstrand, Twitter: Freelance journalist
    Nilgun Erdem, Instagram: Forfatter - Lærer

    Vært:
    Kevin Shakir

    Producer:
    Rasmus Mark Pedersen
    54 min
  • TOUCHÉ TRENDER: Sveriges konge kritiserer svensk politik, Ny enstemmig samtykkelov, og Corona-kritikken vokser
    LOUD’s virale debatprogram, hvor vi vender ugens debatter på sociale medier med nogle af dem, vi kender fra de sociale medier.

    Den svenske konge har sagt, at landet er mislykkedes med sin Corona-strategi. Er det ok, at kongehuset blander sig i politik? Og hvorfor er vi egentlig så optagede af Sverige? Vi hører ofte om den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell. Men hvorfor er han så spændende? Vi vender det.

    Og så skal vi tale om, at sex uden samtykke nu skal betragtes som voldtægt. Alle folketingspartier stemte nemlig i går for det omdiskuterede lovforslag. Og hvad der tidligere var en debat, der splittede, er det åbenbart blevet til en lov, der samler. Hvordan kan det være, at hele folketinget pludselig stemte for?

    Vi skal også runde, at de første Corona-vacciner er på vej til Danmark. Samtidig med, at kritikken fortsætter massivt. Har regeringen og staten et ansvar overfor Corona-skeptikere? Skal de tales til eller med?

    Gæster:
    Katrine Blauenfeldt, Chefredaktør på @oxymagdk
    Rasmus Malver, Forfatnings- & menneskeretsjurist
    Yasser Ghanbari, Kandidat til borgerrepræsentationen i København for SF

    Vært:
    Kevin Shakir

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    53 min

About Touché

From the publisher's feed

Hele Danmarks kommentarspor på lyd. Touché vender det, der trender på sociale medier, sammen med dem der rammer og selv bliver ramt af debatten.

More shows like Touché

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

355 Listeners