Touché
Download on the App Store

Touché episodes

  • SKAL BYLIVET LUKKES MERE NED?
    Vi savner nattelivet. Vi savner de sene timer i byen. Vi glæder os til, at klubberne, som er blevet lukket på grund af Corona, bliver åbnet igen.

    Men det er slet ikke sikkert, at vi kan vende tilbage til det natteliv, vi kendte før pandemien.

    Politikerne snakker om, at bylivet generelt skal lukke tidligere, og at det skal være sværere at købe stærk alkohol.

    Er Corona-tiden et godt tidspunkt at gøre op med et natteliv som udover at handle om fest, er præget af vold og gener? Eller er dét at begrænse nattelivet at tage noget frihed fra nogle, som i bund og grund bare vil have lov at være og have det sjovt?

    Det vender vi i dag.

    Gæster:
    Anders Storgaard, formand Konservativ Ungdom
    Søren Rud, formand for Nørre Kvarters beboerforening i Indre København
    Annette Hyldebrandt, chef for turisme- og oplevelsesøkonomi i Horesta.
    Tommy Laursen, politiinspektør i København
    Mathis Kjær, DJ på Søpavillonen i København

    Vært:
    Kevin Shakir

    Tilrettelæggere:
    Sebastian Peebles
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    54 min
  • ER KLIMAKAMPEN DØD?
    Sidste år blev klimakampens rolle i dansk politik slået fast med syvtommersøm.

    Nogen vil mene, at det er takket være en aktivistisk ungdom.

    Og vi fik Danmarks første klimavalg, fordi næsten alle danske partier pludseligt også ville have en grøn fremtid med bæredygtighed og bekæmpelse af klimaforandringer allerforrest i butikken.

    MEN så kom coronakrisen til Danmark. Det har presset os alle privat - og erhvervslivet og politikerne har også sit at se til.

    Spørgsmålet, vi stiller i dag, er, om klimakampen er blevet kvalt af Corona-pandemien eller om den stadig er levende. Og hvis den lever, hvordan får man så folk op af stolene igen?

    Gæster:
    Simon Haakonsson, Fridays For Future
    Maria Mejse Mortensen, Radikal Ungdoms klimaordfører
    Helena Moll Bown, Mellemfolkeligt Samvirke
    Anders Storgaard, landsformand for Konservativ Ungdom
    Sikandar Siddique, klimaordfører for Frie Grønne i Folketinget

    Vært:
    Kevin Shakir

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    Pola Rojan Bagger
    54 min
  • TOUCHÉ PANEL: HVAD SKAL DER SKE MED MIN FACEBOOK, NÅR JEG DØR?
    Vi efterlader alle en masse aftryk på internettet, når vi dør. Ikke mindst vores sociale medier. Men hvad skal der egentlig ske med dem, når vi dør. Det diskuterer Touché-panelet. For er det en trøst, eller er det trist for dine efterladte, at dine billeder og statusopdateringer ligger på nettet for evig tid?

    Og hvad med alle de fjollede ting, som du ikke har nået at få slettet? Er de med til at give et nuanceret billede af, hvem du var. Eller ville det være federe, hvis det hele bare blev slettet og folk måtte huske dig analogt?

    Vi vender det i dag.

    Gæster:
    David Blum, filosofistuderende
    Malene Bentsen Laursen, statskundskabsstuderende
    Oliver Anton Lunow Nielsen, kommunikationsstuderende

    Vært: Kevin Shakir

    Tilrettelægger: Oliver Bærentsen

    Redaktør: Andrea Bøtker
    31 min
  • LONE SIMONSEN: JEG HAVDE SET CORONAEN KOMME
    Ingen havde set coronavirussen komme med undtagelse af Lone Simonsen. Hun er epidemiolog på Roskilde Universitet og er i løbet af foråret blevet kendt som Corona Lone.

    Under pandemien har hun været i vælten som coronaekspert. Hun har været i utallige medier og i en periode optrådt dagligt i live sendinger på Facebook.

    Denne sommer inviterer vi dem ind, der har været en del af debatten eller selv er blevet ramt af den.
    Det har Lone Simonsen i den grad. Hun har talt corona med alt fra den amerikanske ekspert Anthony Fauci til konspirationsteoretikere, der ikke tror på corona eller vacciner. Derfor er hun i dag gæst i den sidste udgave af sommerversionen af Touché.

    Vært: Kevin Shakir

    Redaktør: Andrea Bøtker
    54 min
  • SKAL FOLKESKOLEN UNDERVISE I LIVSKUNDSKAB?
    Har Folkeskolen et ansvar for at undervise i andet end traditionelle fag som matematik, dansk? Hvad med at undervise i Livskundskab?

    Det kunne være undervisning i, hvordan man lave et budget, og hvordan man passer bedre på sig selv på nettet - så vi ikke forgælder os og fucker up.

    Er folkeskolen god nok til at ruste os til livet generelt? Ikke mindst dem af os, som er mindre privilegerede hjemmefra. Vi vender det i dag

    Gæster:
    Mille Mikkelsen, 9. klasseselev

    Esther Vyff, formand for Danske Skoleelever

    Regitze Flannow, formand for undervisningsudvalget i Dansk Lærerforening

    Christian Kjeldsen, leder af Nationalt Center for Skoleforskning under Aarhus Universitet


    Vært:
    Kevin Shakir

    Reporter:
    Søren Engelbrecht

    Redaktører:
    Pola Rojan Bagger
    Andrea Bøtker
    30 min
  • TOUCHÉ PANEL: DIGITAL TAKT OG TONE PÅ MOBILEPAY OG WESHARE
    Hvor længe kan man vente med at sende en anmodning på MobilePay for en kaffe med veninderne? Hvornår skal man senest afregne den WeShare-regning, man har kørende i lejren på Roskilde?
    Der er rigtig mange dilemmaer, man konstant står i, når man kommunikerer gennem telefonerne - også når det gælder økonomi.

    Disse digitale dilemmaer diskuterer Touché-panelet i dag.

    Gæster:
    Hannah Busk, jurastuderende
    Lukas Rønnow Klarlund, journaliststuderende
    Yolande Glenton, etnologistuderende

    Vært: Kevin Shakir

    Tilrettelægger: Oliver Bærentsen

    Redaktør: Andrea Bøtker
    53 min
  • ALVA MADSEN: GIVER IKKE EN FUCK
    Der er rigtig mange, der har en holdning til Alva Madsen. Eller Fars Pige, som hun er kendt som. Tidligere på året så vi hende i DR3-serien af samme navn, hvor man følger hende og faren Jens. Eller Jens Bond som Alva kalder ham. Og det fik mange til tasterne. Alva og Jens har nemlig ikke et helt almindeligt far-datterforhold. Han er i den grad inde over hendes stilede og ekstravagante fremtoning på Instagram, og han smider glædeligt en masse penge efter Alvas meget dyre vaner.
    Her til sommer inviterer vi dem ind, der dagligt deltager i debatten. Dem, der samler og splitter os. Vi taler om deres person, deres arbejde og idéer.
    I dag er det altså Alva Madsen.
    Og der falder selvfølgelig også nogle anekdoter af om stripklubber, Teslaer-apps og søvnløshed
    53 min
  • SIMON EMIL: LA-TIDEN VAR BENHÅRD
    Simon-Emil Amitzbøll Bille havde en meget udfordrende sidste tid i LA. Der var meget uenighed, og diskussionerne trak i langdrag. Det er en af grundene til, at han nu igen har valgt at starte et nyt parti. Det er altså det fjerde parti, at Simon Emil er en del af.
    Vi snakker med ham om, hvordan det er at køre ministerbilen i garagen og skifte sit faste hold ud til fordel for et nyt og endnu ikke succesfuldt projekt - partiet Fremad - der ikke engang er berettiget til at opstille til folketinget endnu.
    Her til sommer inviterer vi dem ind, der dagligt deltager i debatten. Dem, der samler og splitter os. Vi taler om deres person, deres arbejde og idéer.
    I dag er det altså Simon-Emil Amitzbøll Bille, partileder i Fremad og tidligere minister for LA.
    Og der falder selvfølgelig også nogle anekdoter af om at holde barsel som minister, sms'er fra tidligere partileder i LA, Anders Samuelsen, og forbruget af Faxe Kondi Free.
    54 min
  • SKAL VI VÆRE MERE KRISTNE?
    “Danmark er et kristent land - og det skal kunne mærkes!” Sådan lyder udmelding fra Dansk Folkeparti. Kristendommen skal fylde mere i folkeskolen, det skal være obligatorisk at kende til biblen, og vi skal synge flere kristne salmer i skolen.

    Men hvorfor er kristendommen så vigtig?

    Og skal man i så fald være kristen for at være dansk?

    Klart nej lyder det fra den anden fløj. Kristendommen har ikke patent på næstekærlighed og barmhjertighed. Det danske samfund skal løsrive sig fra kristendommen i meget højere grad.

    Det debatterer vi i dag.

    Gæster:
    Tobias Weische, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom
    Claes Kirkeby Theilgaard, chefredaktør på den liberale netavis 180grader.dk og tidligere formand for foreningen Gudløs Ungdom
    Sofie Lippert, landsforkvinde for SF Ungdom.
    Esther Vyff, formand for Danske Skoleelever

    Vært:
    Kevin Shakir

    Reportere:
    Søren Engelbrecht

    Redaktører:
    Pola Rojan Bagger
    Andrea Bøtker
    48 min
  • SANDIE WESTH: BLAND DIG UDEN OM MIN LIVMOR
    30’erne. Vi får kærester, karriere og børn ikke mindst. På mange måder en krævende tid, og der er mange, der har travlt med at mene noget om kvinder i 30.

    Men vi skal stoppe med at blande os og snage i kvinders fertilitet og livsvalg generelt. I stedet skal vi snakke mere om, hvordan vi går og har det. Det mener radiovært og klummeskribent Sandie Westh, som i dag er sommergæst i Touché.

    Her til sommer inviterer vi dem ind, der dagligt deltager i debatten. Dem, der samler og splitter os. Vi taler om deres person, deres arbejde og idéer.

    I dag er det altså Sandie Westh, der står bag podcarsten Tik Tak 30 og er klummeskribent for Ekstra Bladet til en snak om hendes år i debatten

    Vært:
    Kevin Shakir

    Reporter:
    Oliver Bærentsen

    Redaktør:
    Andrea Bøtker
    54 min

About Touché

From the publisher's feed

Hele Danmarks kommentarspor på lyd. Touché vender det, der trender på sociale medier, sammen med dem der rammer og selv bliver ramt af debatten.

More shows like Touché

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

355 Listeners