Tribune Tanker

Tribune Tanker

By Fodbold For FansSportsSoccer
Download on the App Store

Tribune Tanker episodes

  • Fodbold For Fans #4.11 - Glory, Glory Man United?

    I dagens afsnit af Fodbold for Fans så finder vi forstørrelsesglasset frem!

    Vi sætter nemlig en af paneldeltagernes hjerteklubber under lup og i  denne omgang er det Bolvings kære Manchester United.

    Hvordan har livet som United-fan været siden Ferguson stoppede i 2013, hvordan har man som fan haft det med det potpourri af managere der har været siden da og hvad skal man håbe på for fremtiden i den falmede storklub?

    I forudsigelserne er der afgørelser på rekordmange bud fra sidste og forrige gang og så bydes der på kampe i fjernøsten og vesten i den kommende uge.

    Tak fordi I lytter og god fornøjelse med afsnittet!

    1 hr 14 min
  • Fodbold For Fans #4.10 - Lidt Goal til folket

    I denne uge af Fodbold for Fans skal vi tilbage til fortiden!

    Vi kigger endnu engang i de gamle Goal-blade fra 0'erne og vender alt fra targetmen, fødekæder i Europas klubber og så en sjældent, dårlig Bayern München sæson.

    I forudsigelserne er der gået ged i programplanlægningen endnu engang så det er småt med afgørelser fra sidste uge men vi smider ikke desto mindre stadig nye bud afsted for den kommende uge.

    God fornøjelse med afsnittet og tak fordi I lytter!

    1 hr 10 min
  • Fodbold For Fans #4.9 - En blandet pose landsholdsbolsjer

    I dagens afsnit af Fodbold for Fans så er snakken rød og hvid!

    Det er tid til at Danmark skal spille igen og på trods af hvad det meste af Fodbolddanmark synes så glæder vi os!
    Derfor så har vi en god og blandet snak om vores EM-gruppe til sommer, truppen til kampene mod Schweiz og Færøerne og så snakker vi også en lille smule om U21-landsholdet.

    I forudsigelserne sker der dælme ting og sager og så er der bud på en masse landskampe i den kommende uge.

    Mange tak fordi I lytter og god fornøjelse med afsnittet.
    Kå’ så Danmark!

    1 hr 6 min
  • Fodbold For Fans #4.8 - Turpas i trænerkarrusellen

    I dagens afsnit af Fodbold for Fans går der forlystelsespark i den!

    Vi har købt turpas og tager nogle runder i trænerkarrussellen hos storklubberne til sommer.
    Hvor står hhv. Liverpool, Barcelona og Bayern München i jagten på deres kommende trænere og hvem mener vi er i betragtning?

    I forudsigelserne går det sin vante gang og så tager Thomas os på endnu en verdensturné i hans bud for den kommende uge.

    Rigtig god fornøjelse med afsnittet og tusind tak fordi I lytter!

    1 hr
  • Fodbold For Fans #4.7 - Lytterspecial: Real Madrid

    I denne uges afsnit af Fodbold for Fans så gør vi noget helt ny! Vi har lyttet til (en af) vores lyttere og vi sætter derfor et stort fokus på kongeklubben Real Madrid.

    Det gør vi mere specifikt ved at nørde en masse Real Madrid-spillere gennem tiderne og sætte FfF’s all-time opstilling med spillere fra Real Madrid.
    Der kommer mange ikoniske og legendariske navne i spil og debatten går rigtig højt undervejs men vi ender med at blive enige i sidste ende og der kommer, både spillere fra 50’erne/60’erne, Quinta del Buitre-tiden i 80’erne og så de mere velkendte navne fra 90’erne og frem til i dag.

    I forudsigelserne melder hverdagen sig igen hos en af stemmerne og så er det lige før vi kommer verden rundt med buddene for den kommende uge.

    God fornøjelse med afsnittet, mange tak fordi I lytter og husk at give os en god anmeldelse i den app I hører podcast fra hvis I kan lide det vi laver, så er vi meget taknemmelige!

    1 hr 11 min
  • Fodbold For Fans #4.6 - En bid data til nørderne

    Dagens afsnit af Fodbold for Fans er til den nørdede side!

    Vi sætter fokus på data i den sport vi alle sammen elsker; xG, PPDA, touches in opposing box og meget meget mere.
    Kan det noget med det data der, hvad kan vi som fans bruge det til og er det overhovedet noget værd?

    I forudsigelserne er der virkelig stor forskel på folk i panelet og det håber 1/3 af deltagerne fortsætter når der bydes på den kommende weekend.

    Mange tak fordi I lytter og god fornøjelse med afsnittet!

    1 hr 2 min
  • Fodbold For Fans #4.5 - Trænergerning på dansk

    I dette afsnit af Fodbold for Fans kipper vi lidt med træner-klaphatten!

    Der er sket en mindre eksplosion i antallet af danske trænere som har succes i udlandet og det skal selvfølgelig under lup!
    Hvad kendetegner en dansk træner anno 2024 og hvorfor har lige netop de danske trænere succes lige nu?
    Alt det og meget mere vender dagens panel!

    I forudsigelserne så rammer vi som altid mange skæve og så bydes der på både røde kort, finaler og Bundesliga i den kommende uge.

    God fornøjelse med afsnittet derude!

    1 hr 1 min
  • Fodbold for Fans #4.4 - Kult eller Klasse; de sidste skanser

    I dagens afsnit af Fodbold for Fans så tager vi endnu en dans med vores nostalgiske og episke serie; Kult eller Klasse!

    Dagens spillertype er de behandskede spillere, nemlig målmændene! Så tag endnu en tur ned ad mindernes allé sammen med os mens vi snakker målmænd fra så langt tilbage som 1950'erne og helt frem til starten af 10'erne og vore dage.

    Derudover er Bolving tilbage efter hans afstikker i sidste afsnit så vi hører lidt fra hans britiske turné og så skal forudsigelserne selvfølgelig have endnu en tur.

    Tak fordi I lytter og god fornøjelse med afsnittet!

    1 hr 20 min
  • Fodbold for Fans #4.3 - Fodboldens Ta' Selv-bord

    I dagens afsnit af Fodbold for Fans så snakker vi røverkøb og fremtidsudsigter.
    Dagens emne er nemlig transferfrie spillere og de spillere som har kontraktudløb til sommer. Hvem er frie på markedet efter 30. juni og hvor tror vi de fortsætter karrieren (hvis de da gør det)?

    Derudover så skal der som altid høstes point i forudsigelserne inden der bliver budt på ny frem mod den kommende uge og så ser vi også frem mod weekendens kampe i tv hvor vi hver især fremhæver hvad vi ser frem til at følge med i af kampe.

    Tak fordi I lytter og god fornøjelse med afsnittet!

    1 hr
  • Fodbold For Fans #4.2 - Versus #1 - Superclasico De Americas

    I dagens afsnit af FfF så leger vi med et nyt koncept!

    Vi har premiere på det vi kalder "Versus" hvor vi stiller to (lands)hold, klubber, trænere eller spillere overfor hinanden og tager en snak i sammenligningens tegn og skaber en fodboldsnak på den måde, vi håber I vil tage godt i mod det!

    Vores forudsigelser får en blandet sæsonstart viser det sig og så farer nogle af os lidt vild i kampkalenderen når der bydes på den kommende uge.

    God fornøjelse med afsnittet og tak fordi I lytter!

    1 hr 25 min

About Tribune Tanker

From the publisher's feed

Tribune Tanker er en podcast om fodboldens verden set fra et fan perspektiv. Vi taler om alt fra dansk og international fodbold, til store oplevelser og drømme. Der bliver uddelt skulderskub,…