Nu er de første udkast til budgetterne for 2025 kommet fra Trump-administrationen.

Vi vil som Videnskab.dk's rumskribenter naturligvis her koncentrere os om budgettet for NASA og miljøagenturet NOAA, men vi kan ikke lade være med at begynde med en nedskæring på et helt andet område, nemlig forskning i skove, der handler om, hvordan skove skal passes og plejes.

For begrundelsen for nedskæringen viser nemlig meget klart den holdning, regeringen har til videnskab.

Vi har historien fra Science News, der skriver, at udgifterne til et centralt forskningsprogram for skovbrug og græsningsarealer ville falde med 62 procent eller 300 millioner dollars til 181 millioner dollars.

Der står i forslaget, at: 'Præsidenten har lovet at forvalte nationale skove med deres tilsigtede formål at producere tømmer', og det tilføjes, at: 'skovforskningsprogrammet er ude af trit med de praktiske behov for skovforvaltning til tømmerproduktion'.

Ikke et ord om, at det kan være en god ide at forske i skove for at skabe et grundlag for at plante mere skov. Det eneste, der tæller, er tømmerproduktionen her og nu.

Denne holdning, som går igen i mange af budgetforslagene, kan ikke undgå at få omfattende konsekvenser for samfundet.

Men i det mindste ved vi nu, hvad regeringen prioriterer. Victoria LaCivita, der er talskvinde for Det Hvide Hus' Kontor for Videnskabs- og Teknologipolitik, siger nemlig ifølge Science News:

"Præsident Trump anerkender, at kunstig intelligens, kvantecomputere og atomenergi er blandt de vigtigste teknologier i vores levetid. De er afgørende for at opretholde vores økonomiske og nationale sikkerhed."

Er man ikke inden for netop disse områder, så må man forvente nedskæringer - og det har NASA erfaret.

Budgetforslaget vil nedskære NASA's budget med ikke mindre end 24 procent fra 24,8 milliarder dollar om året til 18,8 milliarder dollar.

Til sammenligning er 2025-budgettet for det europæiske rumagentur, ESA, på 7,7 milliarder euro svarende til 8,7 milliarder dollar.

Selv efter nedskæringerne vil NASA altså være dobbelt så stor som ESA, men problemet er, at NASA har en række store og meget dyre projekter, som overhovedet ikke kan tåle så store nedskæringer.

Og det er nedskæringer, vi i høj grad kommer til at mærke i Europa, simpelthen fordi ESA er med i mange NASA-projekter, og flere af disse aftaler risikerer nu at blive annulleret.

Ser vi mere kontant på nedskæringerne, så er de ikke jævnt fordelt, idet de største nedskæringer er på videnskabsbudgettet. Her skal budgettet nedskæres med hele 53 procent, og det vil især gå ud over satellitter til klimaovervågning, som direkte beskrives som et område med lav prioritet.

Men også de meget vigtige rumteleskoper kommer til at mærke sparekniven.

Budgettet for James Webb-teleskopet skal beskæres med 20 procent, og det er helt sikkert noget, vi også kommer til at mærke, da vi er partnere i projektet. Således har danske forskere bygget noget af det udstyr, som er med på James Webb, og dermed sikret sig adgang til at bruge teleskopet.

Endnu værre er det, at NASA slet ikke vil fortsætte med at bygge rumteleskoper. Kun det gamle Hubble-teleskop og James Webb får lov til at overleve, og lige nu planlægges det at opgive den umiddelbare efterfølger til James Webb, nemlig det infrarøde Nancy Grace Roman-teleskop, der efter planen skulle opsendes allerede i 2027.

Der var planlagt megen international deltagelse, også i dette projekt, så opgives det, kan det også mærkes i Danmark.

Og så er der Mars-roveren Perseverance, som i de sidste par år har indsamlet prøver fra overfladen og indkapslet dem i små beholdere. Meningen var, at disse prøver skulle indsamles af ubemandede rumsonder og bringes tilbage til Jorden. Et teknisk set meget vanskeligt projekt, men også et, som blev anset for at have den højeste videnskabelige prioritet.

Det bliver nu opgivet med den bemærkning, at de prøver kan indsamles af astronauter, når de ankommer til Mars.

Det bringer os til et af de få områder, der undgår de helt store n...