Donald Trump har som bekendt længe ønsket at indlemme Grønland som en del af USA, og nu har han en konkret plan for, hvordan det skal gøres.

Præsidentens nationale sikkerhedsråd har således instrueret flere regeringsafdelinger i at begynde arbejdet med at erhverve verdens største ø, skrev New York Times i april.

Trump har gjort det klart, at brugen af militær magt stadig er en mulighed, men i hvert fald for nu ser det ud til, at planen i stedet primært er baseret på overtalelse.

Den første del af planen er en koordineret reklame- og kampagneindsats på de sociale medier med det formål at overbevise grønlænderne om, at deres fremtid ligger hos USA's 'stjerner og striber'.

Trump-administrationen vil forsøge at overbevise øens beboere om, at de vil få større velstand og mere sikkerhed som en del af USA.

Men det bliver alt andet end nemt at få det budskab til at slå igennem.

En meningsmåling fra januar 2025 viser, at 85 procent af grønlænderne er imod idéen om at blive en del af USA.

Det grønlandske parlamentsvalg i marts 2025 pegede i samme retning. Det parti, der klarede sig bedst, var det socialliberale Demokraatit-parti, som kalder sig 'erhvervsvenligt', og som bestemt ikke har travlt, når det gælder ændringer i Grønlands internationale status.

For at overvinde modstanden planlægger Trump-administrationen angiveligt at appellere til de etniske og kulturelle bånd mellem Grønlands inuitter, som udgør omkring 88 procent af øens befolkning, og oprindelige folk i den amerikanske delstat Alaska.

Men det er en tilgang, som mange grønlændere formentlig vil stille spørgsmålstegn ved - og med god grund.

Forbindelsen er dog ikke helt pure opspind. Grønlands inuitter stammer fra det arktiske Thule-folk, som var den seneste bølge af indvandrende inuitgrupper fra Alaska, der slog sig ned i Grønland i slutningen af 1200-tallet.

Der er også ligheder mellem sprogene i henholdsvis Alaska og Grønland. Men de to folk har i flere århundreder været adskilt af 3.000 kilometer, og deres liv og kulturer er blevet formet af meget forskellige historiske vilkår. Så selvom sprogene ligner hinanden, er de overordnet ikke gensidigt forståelige.

En af de største forskelle mellem inuitterne i henholdsvis Alaska og Grønland er deres forskellige koloniale fortid:

Grønland blev koloniseret af Danmark, mens Alaska blev koloniseret af USA. Og netop den kolonihistorie vil nok få mange grønlændere til at tænke sig godt om.

Alaska blev en amerikansk delstat i 1959. Inden da var det et 'ikke-inkorporeret territorie' - en slags koloni, ligesom Puerto Rico eller Guam er det i dag.

I denne periode blev Alaskas oprindelige folk mødt med en blanding af ligegyldighed og direkte fjendtlighed fra både den amerikanske regering og de hvide bosættere.

Indtil diskrimination blev forbudt ved en delstatslov i 1945, levede oprindelige folk i Alaska under et system præget af adskilthed (segregering) og begrænsede rettigheder - ikke ulig de såkaldte 'Jim Crow'-love, som er en betegnelse for den raceadskillelsespolitik, man var underlagt i de amerikanske Sydstater.

Ligesom afroamerikanere i sydstaterne var mange af Alaskas oprindelige indbyggere ikke garanteret stemmeret, og skilte med 'whites only' var helt almindelige i butikker og andre offentlige steder.

Under Anden Verdenskrig frygtede USA et japansk angreb på Aleuterne - en øgruppe, som er en del af Alaska.

Som reaktion valgte man at tvangsevakuere den oprindelige befolkning og brænde deres landsbyer ned, for at forhindre at de kunne huse de japanske tropper.

De evakuerede blev anbragt i sundhedsfarlige lejre på fastlandet, hvor de levede i årevis - og mere end hver 10. døde.

Den amerikanske regering forsvarede dengang sine handlinger med, at det var en 'geopolitisk nødvendighed'. Men da stormagtspolitik også ligger bag ønsket om at få kontrol over Grønland, bør grønlænderne spørge sig selv, om deres rettigheder vil blive respekteret, hvis de ender midt i konflikten med endnu en såkaldt 'geopolitisk nødvendighed'.

En del af Tru...