Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Trumps sparekniv bringer dansk undersøgelse af børns immunforsvar i fare


Listen Later

På Færøerne har godt 600 små børn og deres familier været omdrejningspunkt for et internationalt forskningsprojekt. De er undersøgt for, hvad det egentlig betyder for vores immunforsvar, at vi udsættes for forurening af PFAS-stoffer.
Projektet har blandt andet udmærket sig ved, at det foregår i det lille øsamfund, hvor genetikken er forholdsvis ensartet. Det gør forskernes arbejde med at sammenligne effekten af forureningen meget nemmere.
Og så har de fulgt børnene, helt fra før de blev født.
Mens deres mødre var gravide, blev de undersøgt for, om de overfører PFAS-stoffer til fostrene i deres maver. Senere, da de færøske børn fyldte et år og havde fået de vacciner, børn får i den alder, blev de igen undersøgt af forskerne.
De kunne konstatere, at PFAS overføres fra mødre til børn. Og jo mere PFAS i blodet, desto dårligere er kroppens immunforsvar.
Nu skulle forskerholdet fra Landshuset i Torshavn, Rhode Island University og Syddansk Universitet have vaccineret og undersøgt børnene efter en femårs-vaccine. For fortsætter mønsteret igennem børnenes liv?
Men det spørgsmål kan ende med at stå ubesvaret hen, for bevillingen til projektet er pludselig fjernet.
"Vi skal starte til oktober efter planen, når de ældste fylder fem år. Der er ikke tid til at skaffe alternative midler," siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og leder projektet.
Årsagen er åbenlyst den førte forskningspolitik fra Donald Trumps regering, mener Philippe Grandjean.
"Beslutningen er jo politisk. Den er truffet fra et højere sted," siger professoren, der blandt andet er tilknyttet Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
Pengene til projektet skulle være kommet fra National Institute of Health (NIH), der støtter sundhedsforskning over en bred kam i og uden for USA. Alt fra vacciner og kræftforskning til ny medicin kunne man som selv udenlandsk forsker søge forskerkroner til.
Men den kæmpestore og prestigefulde fond ændrede i begyndelsen af maj sin politik efter store nedskæringer i fonden og politisk pres fra regeringen, ifølge Science Business.
De offentlige forskningsmidler skal ikke længere sendes ud af landet til internationale forskningsprojekter. Pengene skal blive i USA.
For Philippe Grandjean og kollegerne fra USA og Danmark betyder det, at de lige nu mangler tre millioner kroner til sidste del af projektet, selvom de fik godkendt deres bevilling på i alt 50 millioner kroner tilbage i 2020.
Det overraskende skift fra fonden stiller forskerne i store økonomiske problemer.
En ansøgning til en anden fond kan nemt tage mere end et år at behandle. Og forskerne kan ikke bede de færøske børn om at vente med at fylde fem år, bemærker Philippe Grandjean.
"Tidsplanen er, at de begynder at fylde fem år til november. Så skal vi have dem vaccineret og tage blodprøver. Det kan jeg ikke lave om på, fordi NIH ikke vil finansiere det alligevel," siger han og forklarer, at man på Rhode Island University og Syddansk Universitet forsøger at finde penge til at dække udgifterne på anden vis.
Philippe Grandjean har i mange år fungeret som professor på Harvard University. Han har også lige udgivet en bog om faren ved PFAS-stoffer, som har trukket overskrifter på Videnskab.dk og i mange andre medier, og han er en aktiv stemme i debatten om miljøforurening.
I 2022 bidrog hans forskning til, at den forhenværende administration i USA indførte meget lavere grænseværdier for PFAS i naturen i USA - blandt andet på grund af hans PFAS-forskning fra Færøerne.
Men grænseværdierne for, hvor meget PFAS der måtte være i for eksempel drikkevand, stod ikke længe.
"Det var noget af det første, Donald Trump fjernede efter indsættelsen med et præsidentielt dekret," siger Philippe Grandjean.
Resultaterne fra det igangværende projekt kunne potentielt have bidraget til at få genindført grænseværdien i USA eller skærpet de eksisterende regler i EU og Danmark.
"Befolkningen i Færøerne har en temmelig ensartet genetisk sammensætning og særlig kost, der gør, at d...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk