Året er 1945. Anden Verdenskrig er slut. Der er fred i Europa. Så hvad skulle man gøre med alle våbnene?

En central bekymring fra de allieredes side var den store militarisering med utallige bomber, våben og ammunition, som krigen havde efterladt i det sønderlemmede Tyskland.

For hvad nu, hvis der kommer optøjer? Eller en ny leder ønsker at gøre oprør mod de allierede?

Det hele måtte derfor bortskaffes.

Den nemmeste, hurtigste og billigste løsning for det økonomisk pressede Tyskland var i 1945-1949 at kaste ammunition og våben overbords fra skibe. Direkte ud i havet.

Derfor ligger der omkring halvanden million tons sprænghoveder, kugler, metalkasser, våben og alt mulig andet, du kan forestille dig fra en Anden Verdenskrigs-film, i de tyske farvande. Blandt andet i Østersøen lidt ud for Lübeck og et habilt stenkast syd for Lolland.

"Dengang for 80 år siden har tankegangen i høj grad været: når det ryger i havet, er det væk," siger Hans Sanderson, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Tyskland ønsker nu at gøre bød på fortidens forhastede og ret ukloge beslutning om at dumpe farlige og forurenende militært isenkram ud i havet.

Men i så fald skal bomber, ammunition og våben erstattes af noget andet, mener forskere bag et nyt opsigtsvækkende studie. Plante- og dyreliv trives netop dér, hvor ammunitionen er dumpet.

"Det fungerer som et unaturligt rev. Det gør, at der kommer en anden strømning og iltning i vandet og giver mulighed for andet biologisk liv, end det bløde sand kan tilbyde," fortæller Hans Sanderson, der selv forsker i dumpet våben og ammunition og dets effekt på miljøet.

Sprænghoveder og metalkasser på havets bund rimer måske ikke helt på tang, alger, bløddyr og rødspætter. Men de har samme funktion som et stenrev.

Eller som havvindmølleparker, der også giver planter mulighed for at sidde fast og gro - og tiltrække bløddyr og fisk.

Ud fra Lübeck finder forskerne med en undervandsrobot og manuel optælling af livet ved våben og ammunition på 43.000 organiske individer per kvadratmeter. Til sammenligning var tallet 8.000 i det bløde sand ved siden af.

Det er en kæmpe forskel. Hans Sanderson slår dog fast, at hverken deres metode eller fund er særlig revolutionerende. Studiet er nærmere et godt billede på, hvad blødt sand og hårde, faste objekter giver af muligheder for liv i havet.

AU-forskeren er dog nødt til at slå fast, at det åbenlyst også har negative konsekvenser for de biologiske organismer at leve omkring dumpede bomber. De bliver forurenet med blandt andet TNT-kemikalier.

"TNT er giftigt og er for eksempel mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker. Der er hyppig forekomst af det i de her områder og er at finde i de forskellige organismer, som lever der," siger Hans Sanderson.

Den tyske miljøstyrelse er udkommet med flere rapporter om skaderne for de organismer, der lever omkring bomber og våben.

Det kan være alt fra ændret fiske- og planteadfærd til ændringer inde i bløddyrs celler. Og så kan en skrubbe eller rødspætte fra området sagtens fanges af en fisker og ende på en tysk eller dansk tallerken.

En anden årsag til at fjerne ammunition og sprænghoveder er faren for, at nogen ønsker at grave det op fra havets bund og bruge det. Selvom der er gået 80 år, vil sprængstof og ammunition stadig kunne bruges i visse tilfælde.

Derfor er det altså på tide endelig at få fjernet, mener tyskerne.

"Argumentet i studiet er så, at det her ammunition og våben skal erstattes med andet et andet rev-materiale," siger Hans Sanderson og forklarer, hvorfor:

"Vi har fjernet en hel masse rev også i Østersøen gennem mange årtier via stenfiskeri. Selvom de her bomber er farlige, har de også en positiv funktion for organismerne som deres habitat. Det habitat fjerner man, når man skal destruere det her."

Flere typer erstatning er mulig. I studiet pointerer de, at metaloverflader i visse tilfælde er mere effektive til at skabe liv end naturlige rev. Hans Sanderson ser det...