I disse dage taler alle om hybridkrig og droner, og måske er hybridkrigen nu også ved at brede sig til rummet.

I hvert fald holdt den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, 25. september en tale under en rum-kongres i Berlin, hvor han sagde, at Tyskland har afsløret, at russiske rumfartøjer i øjeblikket er i gang med at spore to kommunikationssatellitter, der bruges af det tyske militær - en aktivitet, der jo minder lidt om droneoverflyvningerne af Danmark.

Pistorius sagde også, at Tyskland vil øge sine investeringer i rumsikkerhed for at imødegå trusler fra Rusland og Kina, der, som han sagde, hurtigt har udvidet deres kapacitet til rumkrigsførelse, så de nu er i stand til at blokere, manipulere eller direkte ødelægge satellitter.

Frem til 2030 vil Tyskland bruge ikke mindre end 30 milliarder Euro for at beskytte satellitter i rummet.

Det er flere år siden, at de store rummagter begyndte at udvikle satellitter, der direkte kan 'stalke' andre satellitter. Disse satellitter omtales ofte som 'inspektions-satellitter', og den betegnelse anvender vi også her.

Det er meget hemmelige programmer, men det virker, som om der indtil nu har været en vis forståelse mellem landene for, hvor langt man kan gå, hvis man ønsker at holde en 'væbnet fred' frem for at starte en hybridkrig.

Det er nok nødvendigt at finde sig i, at selv militære satellitter bliver udspioneret - i hvert fald til en vis grad. Det kan ske ret fredeligt, at man flyver hen til den satellit, man ønsker at udspionere, dog uden at komme alt for tæt på.

Men selv fra en afstand på et par kilometer er det muligt at tage gode nærbilleder af antenner og de instrumenter, der er monteret på satellitten, som for eksempel kameraer, men der har sandsynligvis gået en grænse ved, at man ikke direkte søger at ødelægge eller beskadige en satellit.

Det er denne forståelse, som, Pistorius faktisk siger, er ved at blive brudt ved en mere aggressiv opførsel fra Ruslands side.

Pistorius fortalte på rum-kongressen om den nye udvikling:

"Rusland placerer sine inspektions-satellitter i umiddelbar nærhed af rumsystemer tilhørende de tyske væbnede styrker og venligtsindede nationer. I øjeblikket bliver to Intelsat-satellitter, som også bruges af de tyske væbnede styrker, sporet af to russiske Luch-/Olymp-inspektions-satellitter."

Intelsat er en international organisation, der betjener både kommercielle og offentlige kunder, der ønsker at bruge satellitter til kommunikation.

Intelsat har en flåde på omkring 57 satellitter, som befinder sig i den såkaldte geostationære bane 36.000 kilometer over ækvator. I denne bane tager det præcis ét døgn for en satellit at komme rundt om Jorden, hvilket betyder, at den hele tiden 'hænger' over det samme punkt på jordoverfladen. Det giver eksempelvis en fordel i forhold til stabil dækning og vejrobservationer.

Men fordi satellitterne står stille i forhold til Jorden og er placeret side om side rundt om kloden på faste positioner på denne 'hovedvej i rummet', er man nødt til internationalt at aftale, hvor hver enkelt satellit må placeres.

Netop denne faste placering gør det dog også let for inspektionssatellitter at finde frem til og undersøge en bestemt satellit på tæt hold.

Det er præcis det, som ifølge Pistorius er sket.

Pistorius fortalte desuden på konferencen, at mens han talte: "flyver 39 kinesiske og russiske rekognosceringssatellitter over os", og deres observationer bliver sendt i realtid.

"Så pas på, hvad I siger," tilføjede han.

Der er en ikke helt veldefineret overgang mellem det, man kan kalde væbnet fred og så egentlig hybridkrig.

Ude i rummet er det helt afgørende, om man følger de uskrevne regler eller udviser en mere aggressiv adfærd.

En ting er at spionere og aflytte, noget helt andet er, om man også søger at påvirke andre satellitter ved for eksempel at jamme deres signaler.

Vi ved simpelthen ikke, hvilket udstyr Olymp-satellitter er udstyret med, eller hvordan de anvender det - men i hvert fald har de gjort noget, der gør, at Pistorius n...