Berlinmuren faldt i 1989, men det var ikke sket på dette tidspunkt uden det folkelige oprør, der fandt sted op gennem1980´erne. Trods arrestationer, massiv overvågning og chikanering af befolkningen fra det hemmelige Stasi-politis side, så holdt undergrundsbevægelserne fast i deres modstand mod det østtyske kommunistregime. Vi hører mest om den tids kendte politikere og deres betydning for afslutningen på den Kolde Krig, men i dette afsnit handler det om de modige borgere, der satsede deres karriere og liv for at ændre det hårde østtyske styre, helt frem til dagen for Murens fald.

I denne episode handler det om 5 kendte bygningsværker, alle meget forskellige, og et bygningsværk som ikke eksisterer mere. Vi skal på en lille rundtur i det moderne Berlin, og som sædvanlig er der historier knyttet til, som man måske ikke har hørt om før.

Berlin byder på mange oplevelser i dag. Denne gang besøger vi Berlins centrum, og vi hører om de interessante seværdigheder, tilført nogle anekdoter, som mange ikke kender til. Dette er første del af flere, der handler om, hvad man kan se og opleve i Berlin i dag.

D. 17. juni 1953 er en af de vigtigste datoer i Østtysklands historie. Det var den dag, da de østtyske arbejdere gjorde oprør mod den socialistiske ét-parti regering. Arbejderne gik på gaden og demonstrerede mod regeringens krav om, at man skulle arbejde mere for den samme løn for at styrke den socialistiske stat. I forvejen var levevilkårene i Østtyskland betydelig ringere end i Vesttyskland. Ydermere var befolkningen i Øst utilfredse med, at der ikke var udrejsefrihed, at der ikke var demokratiske valg, og at de russiske tropper var i landet. Men man demonstrerer ikke ustraffet i et socialistisk diktatur, som ellers kalder sig for arbejder- og bondestaten. Det skulle befolkningen snart få at mærke.

Wannseekonferencen er et af verdenshistoriens mest uhyggelige møder. Her aftalte ledende nazister i 1942 at udrydde Europas 11 millioner jøder.
Det er lidt overraskende, at man et godt stykke inde i den 2. verdenskrig planlægger jødeudryddelsen, når Hitler allerede før magtovertagelsen i 1933 har talt had mod den jødiske befolkning, og når mange jøder allerede på dette tidspunkt er blevet dræbt.
I dette afsnit forklarer jeg hvorfor, hvem der deltog, og om indholdet på dette korte, men betydningsfulde møde, der i øvrigt kun varede halvanden time.

Østtyskland havde verdens bedst udbyggede efterretningstjeneste i forhold til landets størrelse. Stasi, stats-sikkerheds-tjenesten, overvågede og kontrollerede befolkningen, og havde beføjelse til at anholde, afhøre og fængsle borgere uden nogen form for retskendelse. Stasi stod bag psykisk tortur af titusindevis og bag mord på de mennesker, der forsøgte at flygte til den frie verden.
I toppen af dette umenneskelige system sad Erich Mielke, ministeren for Stasi gennem 32 år.
I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan denne mand startede sin karriere som ung politimorder, og som en hel befolkning frygtede at komme i kløerne på.

I 1928 lå opbakningen til Hitlers nationalsocialistiske parti på mndre end 3 procent.
Fire år senere stemte mere end hver tredje af tyskerne på Hitler.
I denne episode fortæller jeg, hvad der politisk skete i overgangen fra demokratiet i Weimartiden til diktaturet, der blev sat i gang med Hitlers magtovertagelse d. 30. januar 1933.

Weimarrepublikken fra 1918-1933 var Tysklands første demokrati, men det var et ustabilt demokrati præget af arbejdsløshed, tårnhøj inflation og politiske bevægelser på yderfløjene. Mange tyskere følte, at de uretmæssigt skulle bære skylden for den første verdenskrig, for freden i Versailles pålagde tyskerne en enorm og ikke betalbar krigsskadeserstatning. Og Tyskland måtte samtidig afstå en stor del af landet til nabolandene. Frustrationen giver store indenrigspolitiske spændinger og konflikt med Frankrig, som ser muligheden i en ny besættelse af det vestlige Tyskland. Det lykkes dog de parlamentariske partier at navigere igennem kriserne og med hjælp fra USA. Men efter Wall Street krakket i 1929 kan det demokratiske Tyskland ikke længere navigere uden om det rabiate NSDAP, og republikken går til grunde i 1933.

Tyskland i 1920´erne. Kulturlivet blomstrede, kvinderne fik stemmeret og det vilde liv med moderne dans og en friere seksualmoral kunne opleves på de mange natklubber i de store byer.
Fabriksarbejde og høj inflation gjorde hverdagen hård for den almindelige tysker. Folkelige bevægelser og nytænkende politikere så nye muligheder for at ændre samfundet til et bedre for alle borgere. Nye boliger, renere byer, bedre skoler og en ny sundhedspolitik blev dagsordenen. Kunsterne viste virkeligheden i al dens råhed. Neue Sachligkeit, den nye orden, var kulturlivet i weimartiden.

I 1939 underskriver Hitler en lov, der betyder, at 70.000 handicappede tyskere skal myrdes. Loven om Eutanasi.
Det drejede sig om mennesker, der var fysisk eller psykisk handicappede og omhandlede både børn, unge og voksne. I det nazistiske rige var der ikke plads til svage mennesker, der medførte økonomiske udgifter for staten. Efter ca 2 år blev programmet officielt indstillet pga protester i den tyske befolkning og i særdeleshed fra kirkens side. Alligevel fortsatte myrderierne i det skjulte frem til krigens afslutning. Målet med at dræbe 70.000 lykkedes styret.