Dette er et af de spørgsmål vi stiller Amalie Stærke og Jonas Andreasen Lysgaard. Amalie er lærerstuderende og aktiv i foreningen Teachers For Future, og Jonas er forsker på DPU i uddannelse, pædagogik og bæredygtighed. Ud over Amalie og Jonas, så har vi været så heldige, at vi også har snakket med Per Schultz Jørgensen. Per er tidligere formand for børnerådet, professor emeritus i socialpsykologi og forfatter. Han er lige nu aktuel med bogen ”Opdragelse til livsmod og bæredygtighed”.