Sorgen er ikke en proces, som vi skal gennemløbe i bestemte faser. Vi skal ikke langsomt kappe båndet til den døde for at slippe fri af sorgen - og komme videre med vores liv. Sorgen er et nyt landskab, vi skal lære at vandre i. Salige er de, som vandrer sammen i sorgens landskab. For trøsten findes dér.

At bære og at blive båret. Vi er Guds hænder i verden. Vi er her for at bære hinanden. Prædiken i Pederstrup kirke 26. oktober 2025.

Kirsten Felters prædiken i Løvel og Rødding kirker 19. oktober 2025.

Ved festen i Guds rige er det ikke de særligt værdige, der får de mest ærefulde pladser. Der er ikke nogen, der sidder øverst eller nederst. Ved festen i Guds rige sidder vi sammen. Prædiken i Løvel og Rødding kirker 10. oktober 2025.

Den højeste lykke og den dybeste sorg kan uden problemer passere hinanden i kirkedøren. Prædiken i Løvel og Rødding kirker 5. oktober 2025.

Vi har ikke brug for åndelig oprustning. Al oprustning udspringer af frygt og avler bare mere frygt. Vi har brug for åndelig opblomstring. Ånd og mod vokser ikke ved frygtens skingre stemme, men ved omsorg og skønhed og fordybelse. Prædiken i Pederstrup kirke 28. september 2025.

Taknemmelighed er mere end høflighed. Taknemmelighed er et perspektiv på livet. Prædiken ved høstgudstjenesten i Løvel kirke 21. september 2025.

Når helt uskyldige børn bliver bombet og skudt og sultet ihjel i Gaza, skal nogen stå frem på torvet og læse de myrdede børns navne op - et efter et. Prædiken i Rødding kirke 7. september 2025.

Hvis vi ikke vil nøjes med at være mennesker, så bliver vi hurtigt umenneskelige. 
Som tolderen må vi nøjes med at være menneske – og træde frem med vores almindelige, skrøbelige menneskeliv. Og så håber vi, at Gud kommer til os igennem sprækkerne og revnerne i vores uperfekte liv. Prædiken i Pederstrup kirke 31. august 2025

Forlad os vor skyld, SOM OGSÅ vi forlader vore skyldnere. Tilgivelse er noget gensidigt. Vi kan ikke leve af tilgivelse og samtidig pege fingre ad andres skyld. Prædiken i Rødding og Løvel 17. august 2025.