Forskerne har set på voksne i alderen 30-69 år. På fagsprog kaldes dødsfald i denne alder for 'præmatur død', altså for tidlig død.

Studiet er en såkaldt metaanalyse, som er statistisk sammenfatning af resultater fra flest mulige videnskabelige undersøgelser af en afgrænset problemstilling.

Nationale kostdata med et overblik over, hvor meget ultraforarbejdet mad folk spiser, blev koblet til dødsregistre i otte lande.

"For hver 10 procents stigning i det samlede kalorieindtag fra ultraforarbejdet mad steg risikoen for for tidlig død med 3 procent," fortæller Carlos Augusto Monteiro til CNN.

Carlos Monteiro, som er professor emeritus ved University of São Paulo i Brasilien, er ikke blot én af forskerne bag det nye studie; det er også ham, der i 2009 lancerede begrebet 'ultraforarbejdede fødevarer' gennem NOVA-klassificeringen.

Det såkaldte NOVA-klassifikationssystem grupperer vores mad i fire kategorier, og forskerne bruger det til at klassificere forskellige typer fødevarer efter, hvor meget fødevaren er forarbejdet. Den fjerde kategori er de problematiske ultraforarbejdede fødevarer.

Det er industrielt tilberedt mad, der består af få eller ingen naturlige fødevarer. Produkterne indeholder i stedet ingredienser og tilsætningsstoffer, som er usædvanlige at finde i køkkenet, eksempelvis farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.

Maden er lavet til at være let at spise og derfor også let at overspise.

Flere studier har i de senere år fundet sammenhænge mellem meget ultraforarbejdet mad i kosten og sygdomme som diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

I det nye studie har Carlos Monteiro og kolleger undersøgt otte lande:

To lande har et lavt forbrug af ultraforarbejdet mad - Colombia og Brasilien med mindre end 20 procent.

To lande har et mellemstort forbrug - Mexico og Chile med mere end 20 procent.

Fire af landene har et højt forbrug - Australien og Canada ligger på omkring 40 procent, mens USA og Storbritannien ligger på over 50 procent.

Det norske forskningsinstitut, Nofima, anslår, at næsten halvdelen af den mad, der købes i norske dagligvarebutikker, kan klassificeres som ultraforarbejdet. Det samme billede går igen i Damark.

Forskerne har derefter lavet en model, der beregner, hvor mange for tidlige dødsfald, der kan kobles til ultraforarbejdet mad.

I lande med et lavt forbrug var 4 procent af de tidlige dødsfald knyttet til ultraforarbejdet mad. I lande med højt forbrug var tallet 14 procent. I faktiske tal betyder det næsten 3.000 dødsfald i Chile og 124.000 dødsfald i USA.

"De for tidlige dødsfald har stor samfundsrelevans," skriver forskerne.

"De kan i vid udstrækning forebygges, og de repræsenterer høje direkte og indirekte omkostninger for familier og økonomier."

"Det er velkendt, at mange studier har vist en sammenhæng mellem en kost bestående af stærkt forarbejdede fødevarer og negative helbredseffekter," siger Harald Carlsen, som er professor ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).

"Det er også velkendt, at en stor del af den forarbejdede mad på markedet er rig på fedt, sukker og salt, men fattig på fibre og andre næringsstoffer," siger han.

En ting, som de fleste er enige om, ifølge Harald Carlsen, er, at folk ofte spiser mere og hurtigere, når de spiser ultraforarbejdede fødevarer.

"Det er én af de forklaringsmodeller, der ofte bliver trukket frem, når det kommer til udviklingen af overvægt og fedme," siger professoren.

Han henviser til et berømt studie, hvor deltagerne, der spiste forarbejdede fødevarer i to uger, tog på i vægt, mens de deltagere, der fik uforarbejdede fødevarer, tabte sig lidt.

"I det nye brasilianske studie har de set på dødsfald, før man bliver meget gammel. Det føjer sig til rækken af lignende studier af ultraforarbejdede fødevarer, for der kommer flere og flere af dem," siger Harald Carlsen.

Men studier af ultraforarbejdede fødevarer er behæftet med problemer ifølge Harald Carlsen.

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er for upræcist, mener han. Det gør det v...