Italienske Leonardo da Vinci var som maler, ingeniør og opfinder lidt af et multitalent, der blandt andet tegnede Den Vitruvianske Mand i 1490.

Og nu har en tandlæge fra London endelig løst mysteriet omkring illustrationen af den ideelle menneskekrop, påstås det ifølge ScienceAlert.

Illustrationen af Den Vitruvianske Mand har formentlig været skabt gennem matematik, der formelt ikke blev dokumenteret før det 20. århundrede. Og ingen har - før nu - forstået, hvorfor Leonardo da Vinci brugte så specifikke proportioner til mandens arme og ben.

Rory Mac Sweeney - tandlægen fra London - har fundet en skjult detalje i Den Vitruvianske Mands skridt: en ligesidet trekant.

Illustrationen bruger en firkant til at indfange kroppen i en korsformet stilling, med armene strakte og benene parallelle på jorden.

Cirklen i illustrationen indfanger derimod kroppen, hvor armene er hævede og benene spredt - lidt som et 'X'.

Ifølge Rory Mac Sweeney handler det ikke om det gyldne snit, derimod er løsningen på mysteriet et tal.

"Hvis du åbner dine ben ... og løfter dine hænder nok til, at dine udstrakte fingre rører toppen af dit hoved ... vil mellemrummet mellem benene være en ligesidet trekant," skrev Leonardo da Vinci i sine noter til Den Vitruvianske Mand.

Da Mac Sweeney lavede matematikken på denne trekant, fandt han ud af, at spredningen af mandens fødder og højden af hans navle skabte et forhold på omkring 1,64 til 1,65. Og det er meget tæt på det tetraedriske forhold på 1,633.

Det tetraedratiske forhold er en unik afbalanceret geometrisk form, der blev formelt beskrevet i 1917, og som kendes fra krystallers struktur i naturen.

Samme tal - eller spredning - anvendes også i odontologiens verden. Bonwills trekant dikterer nemlig den optimale positionering for kæbefunktionen, der har været i brug siden 1864. Dens forhold er også på 1,633.

Hvis det tetraedriske forhold findes flere steder på vores (ideelle) kroppe, mener tandlægen fra London, at det kan skyldes, at "menneskelig anatomi har udviklet sig i henhold til geometriske principper, der styrer optimal rumlig organisering i hele universet," som han formulerer det.

Om Rory Mac Sweeney har ret i, at Leonardo da Vinci brugte det tetraaedriske forhold eller ej, vides ikke. Men hans undersøgelse er nyligt udgivet i tidsskriftet Journal of Mathematics and the Arts.