Undersøger

Undersøger

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Undersøger episodes

  • Det Kirurgiske Eksperiment #4: Den anden kirurg
    Den kontroversielle kirurg, Kenth Esbensen, var ikke den eneste, der lavede de eksperimenterende ankel-operationer. I dette afsnit dokumenterer ‘Radio4 Undersøger’, at også en anden fremtrædende kirurg i stort omfang udførte det omdiskuterede indgreb. Det skete både på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Danmarks største privathospital, hvor flere patienter kom under kniven, uden at det efterfølgende kunne dokumenteres, at der var reel grund til at udføre indgrebet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    25 min
  • Det Kirurgiske Eksperiment #3: Skandalen vokser
    Det er strømmet ind med henvendelser til Radio4 Undersøger fra danskere, der som patienter har fået den eksperimenterende og tvivlsomme behandling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Mange tidligere patienter har klaget over behandlingen, og der er udbetalt 9,1 millioner kroner i erstatning til patienter, der har fået invaliderende skader af operationen. I dette afsnit ser vi nærmere på skandalens omfang.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Det Kirurgiske Eksperiment #2: De skar uden grund
    I 2018 modtager Bispebjerg Hospital en advarsel om at bruge et bestemt slags kirurgisk indgreb. Advarslen kommer fra bekymrede kirurger fra et andet hospital, der i stigende grad opsøges af skadede patienter, som har fået udført den problematiske operation på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Kirurgerne kan se, at flere af patienterne slet ikke skulle have været opereret til at begynde med, og frygten for en skandale begynder at brede sig. I denne serie afslører Radio4 Undersøger, hvordan en ortopædkirurgisk afdeling i næsten et årti udførte stærkt tvivlsomme eksperimenterende behandlinger på et større antal patienter.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Det kirurgiske eksperiment #1 - Manden med kniven

    Da Lærke Haveman lægger sig under en kirurgs kniv i 2018 på Bispebjerg Hospital, ved hun ikke, at grundlaget for at udføre den helt specielle type operation ikke er i orden. Forløbet ender med at invalidere den i dag 24-årige kvinde, der siden operationen har følt sig svigtet af sundhedssystemet. I denne serie afslører Radio4 Undersøger, hvordan en ortopædkirurgisk afdeling i næsten et årti udførte stærkt tvivlsomme eksperimenterende behandlinger på et større antal patienter - uden deres viden.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Forsvarets Skjulte Forurening #5: You've got mail
    Den 16. Maj 2000 modtager to medarbejdere i Miljøstyrelsen en advarsel fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA. Emnefeltet lyder “Udfasning af PFOS”, og mailen beskriver, at flourstoffet er svært nedbrydeligt, giftigt og ophober sig i mennesker og dyr. Den beskriver også, at stoffet indgår i flere produkter – blandt andet brandskum. Advarslen bliver efterfulgt af mange undersøgelser og rapporter - både danske og internationale. Alligevel går der 12 år, før Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver klar over, at PFAS-stofferne kan have forurenet jorden, grundvandet og vandløb ved Forsvarsministeriets arealer. I dette afsnit af “Forsvarets Skjulte Forurening” undersøger Radio4, hvilke myndigheder der vidste hvad om PFAS-stofferne hvornår, og hvordan forureningerne er blevet håndteret.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Forsvarets Skjulte Forurening #4: Truslen mod drikkevandet
    Østre Vandværk i Hedehusene er lukket på ubestemt tid, fordi der er fundet for høje værdier af de giftige PFAS-stoffer i det vand, som kom ud af vandhanen. Alt tyder på, at forureningen kommer fra én af Forsvarsministeriets brandøvelsespladser en lille kilometer væk. På Beredskabsstyrelsens område i Hedehusene har flere års brandøvelser resulteret i en forurening af grundvandet, som strømmer direkte mod vandværket. På trods af det er der ikke gjort noget for at bremse forureningens spredning. Og det er ikke det eneste sted, hvor Forsvarsministeriets PFAS-forureninger truer drikkevandet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Forsvarets Skjulte Forurening #3: De forgiftede
    Cecilie Roland, hendes børn og hendes kæreste er alle blevet forgiftet med fluorstoffer, efter de uden at vide det havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på forurenet jord. De er ikke de eneste forgiftede. Forureninger med de giftige fluorstoffer, som går under navnet PFAS, har verden over spredt sig til drikkevand og er på den måde kommet ind i mennesker i store mængder. Mange steder er skaden på drikkevandet sket som følge af forureninger fra militære flyvestationer. Forureninger der på mange måder ligner dem, vi lige nu ser i Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Forsvarets Skjulte Forurening #2: Giften spreder sig
    Forureningen med de giftige PFAS-stoffer fra Forsvarets områder har spredt sig hen over årene og ud til det omkringliggende miljø. Der er stadig ikke renset op – og det viser sig, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i flere tilfælde har undladt at dele viden om forureningen med tilsynsmyndighederne. I denne episode møder vi en af naboerne til en af flyvestationerne, hvor forureningen kommer fra. Han opfordrer Forsvaret til at få ryddet op.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Forsvarets skjulte forurening #1: Det amerikanske vidundermiddel
    Det seneste år har nyhedshistorier om fluorstoffet PFOS fyldt danske medier. Drikkevand er truet, og forgiftede borgere lever i dag i bekymring efter at have spist kødkvæg fra PFOS-forurenede områder. Nogle steder er dyre oprensninger allerede igangsat af forurenet grundvand. Dog ikke hos Forsvaret, der ellers i årevis har ladet store mængder af PFOS fra brandskum sprede sig til grundvand, søer og vandløb. I første afsnit af ’Forsvarets skjulte forurening’ tager vi til den forgiftede Hessellund Bæk ved Flyvestation Karup. Herfra får du fortællingen om, hvordan fluorstoffet PFOS gik fra at være et internationalt vidundermiddel til et af verdens mest frygtede giftstoffer.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min

About Undersøger

From the publisher's feed

I over 20 år levede pædagogen Jesper Witte et uhyggeligt dobbeltliv. Udadtil fremstod han som børnenes ven, men for lukkede døre begik han voldsomme seksuelle overgreb på de drenge, han var ansat til at passe på. I ‘Vores lille hemmelighed’ afdækker RADIO IIII, hvorfor Jesper Witte ikke blev stoppet før.