Myrer (Lasius niger) laver smarte arkitektoniske justeringer af deres myretue for at forhindre spredning af sygdomme.

Det skriver Bristol University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie i tidsskriftet Advanced Materials.

Undersøgelsen viste, at myretuer bygget af sygdomsramte kolonier havde mere spredte indgange og var mere adskilte med færre direkte forbindelser mellem kamrene.

"Det er første gang, at et ikke-menneskeligt dyr har vist sig at ændre strukturen i sit miljø for at reducere overførsel af sygdomme," fortæller biologiforsker og forfatter på studiet Luke Leckie i pressemeddelelsen.

Forskerne kom frem til fundet ved at undersøge to grupper af arbejdsmyrer, som blev introduceret til to forskellige jordfyldte beholdere, hvorefter de begyndte at grave en rede.

Efter 20 timer blev yderligere 20 myrer tilføjet til hver rede, hvor en af grupperne blev udsat for svampesporer. Forskerne brugte derefter mikro-CT til løbende at skanne tuerne, mens myrerne gravede.

Skanningerne gav forskerne mulighed for at skabe 3D-modeller af de to myrebo, og med dem på computeren kunne de simulere, hvordan sygdomme ville sprede sig. Simuleringerne viste, at den gruppe, som var blevet udsat for svampesporer, havde ombygget deres rede på en måde, så risikoen for farlig sygdomsspredning blev reduceret.

Forskere har tidligere opdaget en række andre særlige adfærdsmønstre, der hjælper myrer med at danne en form for immunitet over for sygdomme. Det omfatter at fjerne sygdomsfremkaldende svampesporer, sprøjte udsatte kolonimedlemmer med desinficerende gift, og at bakteriebærende myrer går i selvisolation for at beskytte kolonien.

Vi har blandt andet tidligere skrevet om, at myrer plejer de syge for at undgå epidemier, og at de endda kan amputere lemmerne på hinanden for at undgå at dø af infektioner i sår.