Findes der sange, der minder dig om en tid, hvor du ikke havde det godt, eller om mennesker, der ikke var særligt rare mod dig?

For eksempel sangen, I dansede til ved jeres bryllup ti år før den svære skilsmisse.

Eller den melodi, en eller anden nynnede i venteværelset, lige inden du gik ind til lægen og modtog dårlige nyheder.

Ifølge en amerikansk forsker findes der en måde at 'tage sangen tilbage' på.

Musik spiller på følelser og kan forstærke dem - hvad enten de er gode eller dårlige.

Og fordi musik kan vække så stærke følelser i os, er det sandsynligt, at den også kan fremkalde stærke minder.

Det fortæller den finske forsker Ilja Salakka fra Helsingfors Universitet til The Guardian. Netop det har han forsket i, og i 2023 offentliggjorde han et studie om emnet.

Men hvordan kan vi vide, om det er musikken eller selve hændelsen, der får os til at føle, som vi gør, og forstærker minderne?

Det er ikke altid helt enkelt ifølge Stephanie Leal, der er lektor i neurobiologi ved University of Los Angeles, og som også har undersøgt koblingen mellem musik, følelser og minder.

I et nyt studie viser hun, at personer, der lyttede til musik, som fremkaldte enten meget stærke eller meget svage følelser, havde lettere ved at huske essensen af det, der var sket.

De, der derimod oplevede en moderat følelsesmæssig reaktion, huskede detaljerne bedre.

Ifølge Ilja Salakka er det især musik fra ungdomsårene og den tidlige voksenalder, der vækker flest minder. Faktisk kan sange fra ungdommen være med til at definere os for resten af livet - Det har Videnskab.dk tidligere skrevet om i artiklen: 'Sange fra ungdommen definerer os for altid artikel'.

Det er vigtigt at understrege, at de fleste musikrelaterede minder faktisk er positive, men altså ikke altid.

Ifølge Ilja Salakka er de positive minder ofte mere generelle, mens de negative typisk knytter sig til konkrete hændelser.

Et musikminde kan dog ændre karakter med tiden. En sang, der engang fremkaldte glæde, kan senere vække sorg eller ubehag - som for eksempel en bryllupssang, der ti år senere bliver forbundet med skilsmisse.

Det kan bestemt være grund nok til at undgå visse sange, men forskerne mener, der er håb i sigte. De peger nemlig på, at det er muligt at 'reparere' musikminder ved at lytte til den samme sang i nye, positive sammenhænge.

"Hvis forbindelsen til sangen er ekstremt negativ, kan det være umuligt at ændre," siger Stephanie Leal til The Guardian.

"Men hvis du vil forsøge, kan du spille sangen samtidig med noget, der gør dig glad, og håbe på, at den nye oplevelse overtager og på en måde omprogrammerer hjernen til at forbinde sangen med det nye øjeblik," forklarer hun.

Det er altså muligt at skabe nye forbindelser gennem gentagen eksponering for sangen i lykkelige øjeblikke. Ifølge forskerne bør øjeblikket også indeholde stærke følelser - gerne i en social sammenhæng, der opleves som meget meningsfuld.

Og det handler ikke kun om at spille sangen igen og igen. Det kan også hjælpe at nynne med, digte en ny tekst eller finde på en lille melodi, for eksempel i et soloparti.

På den måde tager du kontrollen tilbage. Musikken bliver noget, du aktivt gør, og ikke bare noget, du passivt oplever, siger forskerne.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.