De fleste af os ved godt, at vi burde drikke mere vand, og nu løfter ny forskning sløret for en uventet konsekvens ved at drikke for lidt:

Det kan gøre hverdagens stress betydeligt mere vanskeligt at håndtere.

Studiet, som er offentliggjort i Journal of Applied Physiology, viser, at personer, der drikker mindre end 1,5 liter vand om dagen, har et markant højere niveau af kortisol, som er kroppens primære stresshormon, når den bliver udsat for stressende situationer.

Resultatet peger på, at kronisk mild dehydrering kan forstærke kroppens stressrespons på måder, vi først nu begynder at forstå.

Forskerne testede sunde og raske unge voksne, som blev delt op i to grupper baseret på deres normale væskeindtag:

Den ene gruppe drak mindre end 1,5 liter dagligt.

Den anden fulgte de anbefalede mængder - cirka to liter for kvinder og 2,5 liter for mænd.

Efter en uge med disse drikkemønstre skulle deltagerne udføre en laboratorietest med offentlig tale og hovedregning.

Begge grupper følte sig lige nervøse og havde lignende stigning i puls. Men gruppen med lavt væskeindtag oplevede et langt kraftigere kortisoludsving; en reaktion, der kan blive problematisk, hvis det sker dagligt over længere tid.

Et kronisk forhøjet kortisolniveau er nemlig forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, nyrerproblemer og diabetes.

Overraskende nok følte de 'underhydrerede' deltagere sig ikke mere tørstige end deltagerne, der havde drukket nok. Men deres kroppe fortalte en anden historie.

Mørkere og mere koncentreret urin afslørede dehydreringen og viste, at tørst ikke altid er en pålidelig indikator for kroppens væskebehov.

Mekanismen bag den forstærkede stressreaktion hænger sammen med kroppens avancerede system for vandregulering.

Når kroppen registrerer dehydrering, frigiver hjernen vasopressin, som er et antidiuretisk hormon, der nedsætter urinudskillelsen ved at fremme reabsorption af vand i nyrerne og opretholde blodvolumen.

Men vasopressin påvirker også hjernens stressrespons og kan øge frigivelsen af kortisol i pressede situationer.

Det skaber en fysiologisk dobbelt belastning. Selvom vasopressin hjælper kroppen med at holde på vand, gør det samtidig kroppen mere følsom over for stress.

For personer, der dagligt jonglerer arbejdspres, familieansvar og økonomiske bekymringer, kan denne øgede reaktivitet med tiden føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Vores resultater føjer væskeindtag til den voksende liste over livsstilsfaktorer, der påvirker kroppens evne til at håndtere stress.

Søvn, motion, kost og sociale relationer spiller alle en rolle, og nu viser det sig, at vand også kan være en undervurderet allieret i kampen mod stress.

Konsekvenserne rammer ikke kun den enkelte. I samfund, hvor kronisk stress i stigende grad betragtes som en folkesundhedskrise, fremstår væskeindtag som en overraskende tilgængelig løsning.

I modsætning til mange stresshåndteringsstrategier, der kræver tid og ressourcer, er det enkelt og for det meste muligt at drikke nok vand.

Vores forskning peger ikke på, at vand alene kan kurere stress. Studiet blev udført med sunde og raske unge voksne under kontrollerede laboratorieforhold, som ikke fuldt ud afspejler de komplekse psykologiske og sociale stressfaktorer, vi møder i hverdagen.

Væskeindtaget kan ikke løse alle aspekter af stress i den virkelige verden.

Der er brug for studier over en lang tidshorisont for at bekræfte, om en optimal væskebalance faktisk kan mindske stressrelaterede helbredsproblemer over år eller årtier.

Det individuelle væskebehov varierer meget afhængigt af alder, kropsstørrelse, aktivitetsniveau og klima.

Anbefalingerne er et godt pejlemærke, men te, kaffe, mælk og vandholdige fødevarer bidrager også til det daglige væskeindtag.

Det vigtigste er regelmæssighed - ikke perfektion.

En enkel måde at tjekke væskebalancen på er ved at holde øje med urinens farve: Lys gul tyder på tilstrækkelig væske, mens mørkere nuancer kan indikere behov for mere. Denne praktiske metode fjerner gætværke...