I denne episode tager Peter og Michael fat på My Dress-Up Darling – en serie Michael kun har hørt lidt om gennem Peter, mens Peter selv så den for et par år siden.
Michael går derfor ind i serien med meget få forventninger og kun Peters beskrivelse at gå ud fra. Peter burde have styr på, hvad han har sendt Michael i møde… men har tilsyneladende glemt en ret væsentlig detalje: My Dress-Up Darling er måske lidt mere vovet, end han først fik det til at lyde.
Sammen snakker de om de første episoder, karaktererne, cosplay, romantikken og selvfølgelig de scener, der får Peter til at indse, at hans tidligere beskrivelse måske ikke var helt så præcis, som han huskede.
Som altid kommer samtalen også ud på et par sidespor, når de diskuterer anime, pinlige øjeblikke og hvad man egentlig kan tillade sig at anbefale til sin podcastmakker.
En hyggelig, humoristisk og til tider lettere akavet episode, hvor Michael opdager My Dress-Up Darling – og Peter opdager, hvad han selv har glemt
Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61586184396424
Youtube: https://www.facebook.com/profile.php?id=61586184396424