Peter Hartung, ejer af Galleri Comicart.dk, har taget imod et tilbud, han ikke kan modstå; nemlig at være gæstemedvært på juleepisoden.
Det er sjette gang, at værten mødes med Peter Hartung i december måned. Selv om begge har en smule antipati mod julen, holder de meget af traditionen med at mødes og snakke serier.
I år står der italiensk julekage på bordet, for i episoden bliver støvlelandets tradition med Fumetti Neri, sorte tegneserier, hyldet.
Her er serien Diabolik den stjerne, der lyser allerklarest på himlen, men figurer som Satanik og Amok, der på dansk hed Kilroy (!), har også haft sin plads i de italienske kioskstandere.
Og så er der selvfølgelig serien Storsvindlerne/A/S Gentlemen, Gli Aristocratici, som med sin særegne italienske stil gjorde tykt grin med magteliten og igen har fundet vej til tegneseriebutikkerne.
Traditionen tro bliver der, trods antipatien mod julen, udvekslet gaver til sidst i episoden.

Tegneserien Steve Roper og Mike Nomad er kendt for bromancen mellem de to hovedpersoner, men aldersforskellen mellem dem betød også, at de to figurer var dybt forskellige.
I Lars Kjædegaards seneste roman, 'Vendetta', skildrer han også, hvordan aldersforskellen har en betydning for, hvordan to søstre har udviklet sig i de formative år.
Vi kommer også ind på, hvorfor tallet 3 spiller så stor en rolle i historiefortælling med udgangspunkt i den klassiske avistegneseries tre striber.
Og så kommer alderdom og død luskende ind i den her episode, der er optaget foran et levende publikum på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør.
Tak til Daniel Bøtcher, der styrede teknikken med sikker hånd.

Tegneren Karoline Stjernfelt er i år blevet færdig med sin store historiske serie om trekantsdramaet mellem Kong Christian den 7., Johan F. Struensee og Dronning Caroline Mathilde.
Historiske tegneserier som Bruce J. Hawker var også en del af Seriemagasinet, men hvor stor er forskellen på den tegneserie og Karolines trilogi?
Det spørgsmål sætter vi fokus på i den her episode, der er optaget til Bogforum Comics i Bella Center på Amager i København.

Der findes mange typer hjerner, mener tegneserieskaberen Tatiana Goldberg, der bl.a. står bag serien om Kijara.
Udover at være tegneserieskaber er Tatiana psykolog, og derfor spiller psykologi en stor rolle i hendes tegneserier.
Det gjorde det også i Kerry Drake-historien 'Den tredelte mand', som blev bragt over to numre i Seriemagasinet i 1980.
I historien er der fokus på dissociativ lidelse, fordi en af personerne er splittet i tre, hvilket fører til en del konflikter.
Det fører til en snak om identiteter, hvor Tatiana oplever, at mange teenagere i dag skal spille en anden person end den, de i virkeligheden er.

COPENHELL på Refshaleøen i København er rammen om den her episode, hvor forfatter, filminstruktør og tegner John Kenn Mortensen er gæstemedvært.
Han har tidligere udgivet en tegneserie i bladformat, 'Fribryderen', på musikfestivalen.
Det fører til en snak om en velkendt figur fra Seriemagasinet, Johnny Puma, der også var fribryder.
John Kenn er fascineret af det magtspil, der udspiller sig i ringen, når fribryderne slår sig løs.
Han har dog langt fra selv nogle ambitioner om at blive nr. 1. For at blive det, skal du nemlig træde på nogle andre undervejs.
Episodens guitarnumre er leveret af Lars Ole Nielsen.

Vi er den her gang til tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, som bliver afholdt i Valby Hallen tæt ved København.
Gæstemedvært er forfatter og tegneseriekunstner Palle Schmidt, som er en hyppig deltager på de mange festivaler rundt omkring i Danmark.
Da han var yngre, var tegneseriefestivalen Tegneseriemekka i Ballerup i 1992 en kæmpe øjenåbner og gav ham mod på selv at leve af at lave tegneserier.
Desværre blev den festival den sidste store; i 10 år var der ingen samlingspunkter for fans og tegneseriekunstnere.
Palle Schmidt følte det som at komme ned på stranden med sit surfbrædt og så opleve, at der ikke er andet end ørken tilbage.
90'erne blev også årtiet, hvor salget af både tegneserieblade og -albums gik kraftigt ned og generelt satte en prop i mediets optur.
I 00'erne kom der igen festivaller, og der har vel ikke tidligere været så meget diversitet i tegneserieudgivelserne, som der er nu.
Netop diversitet blev eftersøgt i Seriemagasinet nr. 198 fra 1976, hvor en læser ønsker, at kvinderne kunne blive skildret mere nuanceret i bladets serier.
Basserne, som var en del af Seriemagasinet på det tidspunkt, forsøgte sig dog med repræsentation i serien. Spørgsmålet er bare, hvor vellykket det var.

Galleri Comicgarden i Sankt Peders Stræde i København, populært kaldet Pisserenden, er rammen om den her episode.
Her mødes værten med illustratoren og kunstneren Jeppe Højholt, som tilbage i 1983 debuterede med en tegneserie til gruppen Dieters Lieders debutalbum 'Jeg ka' lieder'.
Pisserenden i København var i 80'erne et omdrejningspunkt for den unge Jeppe, som brugte mange timer i tegneseriebutikken Fantask og genbrugsshoppen Roger.
På et tidspunkt blev han uforvarende en del af besætternes kamp i København og fik i den forbindelse et godt tilbud af Politiken, da BZ-bevægelsen havde besat avisen.
Det blev dog tegneserierne og illustrationerne, han holdt fast i, da den form for udtryk i en tidlig alder gav ham en identitet.
Identitet er der også masser af i Pisserenden, og der bliver snakket om, at området på ganske få hundrede meter kunne udgøre en hel dannelsesrejse.
I episoden bliver der afspillet klip fra dokumentarfilmen 'BZ'AT - ni dage bag barrikaderne'.

For forfatteren og kulturformidleren Jacob Krogsøe var det med historierne om Barbaren Conan, at afhængigheden af tegneserier begyndte.
Han blev fascineret af den pulpkultur, som serien er født ud af, og det har ført til en årelang interesse for tegneserier, film og fantasy.
Til årets udgave af SCI-FI-CON i Arena Randers fortæller han begejstret om dengang, han mødte Sven-Ole Thorsen, der medvirkede i bl.a. John Milius' Conan-film.
Han fortæller også om det sværd, der er en replika af Conans, som han har hængende på sit kontor på Esbjergs Kommunes Biblioteker, hvor han er biblioteksformidler og projektleder på Fantasy Festival.
Året 1982, hvor Conan-filmen havde premiere, er skelsættende for Jacob Krogsøe. Ifølge ham var det nemlig det år, hvor den amerikanske actionfilms guldalder startede.
Det har han skrevet en bog om, som udkom på førstedagen af SCI-FI-CON i Arena Randers. Bogen har titlen 'Fra det første blod til den sidste actionhelt'.

Manuskriptforfatteren Dunja Gry Jensen voksede op i kollektivet Maos Lyst i Hellerup ved København, hvor bla. Kløvedalerne også boede.
På den lilleskole, hvor hun gik, blev hun opdraget til at gå forrest i revolutionen. Men hun interesserede sig mere for historier med Fantomet og Carolina Yes.
Tegneserier blev imidlertid set på som triviallitteratur og imperalistisk, og da hun fik et læserbrev i Seriemagasinet, klippede hun det ud, så kollektivets beboere ikke så det.
I sci-fi filmen QEDA, som Dunja Gry Jensen har skrevet manuskript til, er hovedpersonen også splittet i to.
Den foregår i 2095, hvor tidsrejser er blevet forbudt. I den her episode flyver vi dog rundt gennem tiderne, og det har givet medværten en urolig nattesøvn inden optagelsen.

Det gode ved podcasts er, at du kan lave andre ting, mens du lytter. Og den her gang kan du passende gå ind på det her link:
https://seriemagasinet.dk/stikmigenplade/
Traditionen tro har Tom Kampman her ved juletid sat sig sammen med galleriejer Peter Hartung for at snakke om ting, de holder af.
I den her episode kommer snakken ind på tegneseriekunstnere, der har lavet albumforsider til vinylplader.
De hiver begge eksempler frem, og der bliver derfor mulighed for at høre om bla. Richard Corben, Bernie Wrightson og Robert Crumb.
Peter Hartung fortæller om en oplevelse, han har været udsat for kort inden optagelsen, og det giver anledning til at komme ind på danske kunstnere, der har lavet albumforsider til vinylplader.
En af dem er Peder Bundgaard, som døde for kort tid siden.