Verden ifølge Seriemagasinet

På Art Bubble-festivalen i Aarhus præsenterer Annemette Bramsen sin efterfølger til tegneserien 'Livet er gas', som fik Claus Deleuran Prisen for bedste debut.
Den har titlen 'Den her by er ikke stor nok', som er inspireret af en af duoen Sparks' mest kendte numre.
Det fører til en snak om glamrockens indtog i de danske forsamlingshuse i 1970'erne med udgangspunkt i en lille artikel i Seriemagasinet om det britiske band Sweet.
Titlen passer også godt til en historie i samme nummer af magasinet med figuren Delta 99, som er et "væsen" fra det ydre rum.
De første historier om Delta 99 var tegnet af den spanske tegner Carlos Giménez, som senere hen tog en radikal beslutning og skiftede stil.
Han er nemlig manden bag 'Vores kvarter', som handler om hans opvækst i Francos Spanien opdelt på tre forskellige serier, 'Vores kvarter', 'Børnehjemmet' og 'De professionelle'.
Det fører til en snak om at gribe chancen og føre sin drøm ud i livet, også selvom man er kommet op i årene.

Den her episodes gæstemedvært, Aksel Studsgarth, står sammen med tegneren Daniel Hansen bag den prisbelønnede grafiske roman 'Alva i mørket' og efterfølgeren 'Alva Odyssé'.
Serien kredser om identitet, mytologi og menneskelige relationer. Det gjorde kunstneren Richard Winthers malerier også.
I anledning af 100-året for Richard Winthers fødsel holder Nivaagaards Malerisamling en særudstilling af hans værker.
Og den her episode er optaget på museet i Nordsjælland, som også består af en have, hvor der indgår et reservat for truede ord.
I dyreverdenen er rotten til gengæld for alvor ikke truet, og ved at bladre i Seriemagasinet, finder vi frem til, at det dyr rent faktisk var med til at sætte Michael Jacksons karriere i gang.
Vi ser også på en historie om en teatertrup, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, om trusler og overgreb i sidste ende godt kan betale sig.
Du kan se den fulde udgave af den omtalte film 'Ben' ved at gå ind på det her link:
https://watch.plex.tv/da/movie/ben

Forfatteren og podcastværten Elias Eliot blev fascineret af fantasy-verdenen, da han i 1980'erne læste 'Sværd og Trolddom'-spilbøgerne af Sir Ian Livingstone og Steve Jackson.
På engelsk hed de 'Fighting Fantasy', og det er først i forbindelse med den her episode, at Elias Eliot bliver klar over, at Sværd og Trolddom faktisk også er en anden genre.
For i 1970'erne fløj det mægtige sværd over siderne i Seriemagasinet, når Kong Kull og især Barbaren Conan gik i krig.
Vi snakker om lighedspunkterne ved de to genrer, og hvorfor Conan bliver ved med at fascinere nye læsere og seere.
Episoden er optaget på COPENHELL Con, et samlingssted for nørder, som den tidligere DR-journalist Jørgen Poulsen nok ville have betegnet som "djævelsk og satanisk".
Guitarriffs er leveret af Lars Ole Nielsen.

Den her episode tager udgangspunkt i en mailtråd, som nu har kørt i 13 år, der starter med, at værten eftersøger et komplet index over Serimagasinet.
Niels Lillelund, der senere blev forfatter, journalist og vinanmelder, havde i 1981 lavet en samlet oversigt over serierne i Seriemagasinet nr. 1 til 250. 
10 år senere, 7 år efter at Seriemagasinet var lukket, besluttede Lars Skovmand fra Århus Tegneserieloge at lave det ultimative komplette index over alle serier frem til det sidste nr.
For 13 år siden søgte værten det her eftertragtede værk, og det har nu ført de to sammen i Galleri Comicgarden i det indre København.

Serier som Commando, Basserne og Godzilla blev alle skabt i skyggen af traumerne fra krige.
Tegneren Rasmus Julius voksede op med humoren i Basserne, og efterhånden fandt han ud af, at han også selv kunne bruge grinet til at skabe sine egne serier.
Da han i 2013 mistede sin søn Buster, kæmpede han med traumet efter tabet. Og det var først, da han senere begyndte på en grafisk roman, i en helt anden stil end humorserierne, om Busters død, at han for alvor fik forløst sin sorg.
I episoden snakker vi om, hvordan tegneserier på den måde kan forløse et traume, og hvordan de også kan være med til at skabe et fællesskab.
Episoden er optaget i Arena Randers til årets SCI-FI-CON, der dyrker fællesskabet omkring science fiction og fantasy.

Bornholm er kendt for sine fortællinger om trolde og elver, og for forfatteren Dennis Gade Kofod blev fantasy og science fiction hurtigt en stor del af hans interesse i ungdomsårene.
Senere blev tegneserier en god måde for ham at komme gennem perioder med depression og især superhelte åbner en verden for ham.
'Klodernes Kamp' i Seriemagasinet Solohæfte nr. 13 fra 1974 introducerede også en superhelt ved navn Killraven/Dræberravnen.
Han kæmper i en verden, hvor Jorden er blevet erobret af marsboere og få fra den menneskelige civilisation er tilbage.
Dennis Gade Kofod er fascineret af tanken om reservater og de hvide pletter på Jorden samt i himmelrummet, og det fører til en snak om fortællingernes rolle.
Episoden er optaget i Folkehuset Hodda i Rønne på Bornholm. Hodda er bornholmsk og betyder tilbygning.

Peter Hartung, ejer af Galleri Comicart.dk, har taget imod et tilbud, han ikke kan modstå; nemlig at være gæstemedvært på juleepisoden.
Det er sjette gang, at værten mødes med Peter Hartung i december måned. Selv om begge har en smule antipati mod julen, holder de meget af traditionen med at mødes og snakke serier.
I år står der italiensk julekage på bordet, for i episoden bliver støvlelandets tradition med Fumetti Neri, sorte tegneserier, hyldet.
Her er serien Diabolik den stjerne, der lyser allerklarest på himlen, men figurer som Satanik og Amok, der på dansk hed Kilroy (!), har også haft sin plads i de italienske kioskstandere.
Og så er der selvfølgelig serien Storsvindlerne/A/S Gentlemen, Gli Aristocratici, som med sin særegne italienske stil gjorde tykt grin med magteliten og igen har fundet vej til tegneseriebutikkerne.
Traditionen tro bliver der, trods antipatien mod julen, udvekslet gaver til sidst i episoden.

Tegneserien Steve Roper og Mike Nomad er kendt for bromancen mellem de to hovedpersoner, men aldersforskellen mellem dem betød også, at de to figurer var dybt forskellige.
I Lars Kjædegaards seneste roman, 'Vendetta', skildrer han også, hvordan aldersforskellen har en betydning for, hvordan to søstre har udviklet sig i de formative år.
Vi kommer også ind på, hvorfor tallet 3 spiller så stor en rolle i historiefortælling med udgangspunkt i den klassiske avistegneseries tre striber.
Og så kommer alderdom og død luskende ind i den her episode, der er optaget foran et levende publikum på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør.
Tak til Daniel Bøtcher, der styrede teknikken med sikker hånd.

Tegneren Karoline Stjernfelt er i år blevet færdig med sin store historiske serie om trekantsdramaet mellem Kong Christian den 7., Johan F. Struensee og Dronning Caroline Mathilde.
Historiske tegneserier som Bruce J. Hawker var også en del af Seriemagasinet, men hvor stor er forskellen på den tegneserie og Karolines trilogi?
Det spørgsmål sætter vi fokus på i den her episode, der er optaget til Bogforum Comics i Bella Center på Amager i København.

Der findes mange typer hjerner, mener tegneserieskaberen Tatiana Goldberg, der bl.a. står bag serien om Kijara.
Udover at være tegneserieskaber er Tatiana psykolog, og derfor spiller psykologi en stor rolle i hendes tegneserier.
Det gjorde det også i Kerry Drake-historien 'Den tredelte mand', som blev bragt over to numre i Seriemagasinet i 1980.
I historien er der fokus på dissociativ lidelse, fordi en af personerne er splittet i tre, hvilket fører til en del konflikter.
Det fører til en snak om identiteter, hvor Tatiana oplever, at mange teenagere i dag skal spille en anden person end den, de i virkeligheden er.