Verden kalder

Verden kalder

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Verden kalder episodes

  • Hvordan vil Israel befri gidslerne i Gaza?
    Lige sidder op imod 150 gidsler i Gaza - børn, kvinder og mænd og både israelere og udlændinge - som alle blev bortført, da Hamas-krigere overraskede Israel med et brutalt angreb. Nu siger Israel, at de ikke vil levere vand, elektricitet eller mad til det tæt befolkede Gaza, før alle de bortførte gidsler er fri. Og at Israels militær ikke stopper med at angribe Gaza, før Hamas er knust. Verden Kalder undersøger, hvilken rolle gidslerne spiller i krigen, og hvad der sker med gidslerne, hvis Israel starter en landinvasion i Gaza. Og vi kigger på, hvordan menneskeliv pludselig kan blive mindre eller mere værd, når de bliver brikker i en krig. Medvirkende: Allan Sørensen, Journalist i Israel. Jens Serup, sikkerhedsrådgiver og gidselforhandler ved Guardian Security Risk Management.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Special: Krig i Israel
    Hvad vil Hamas opnå med det største angreb mod Israel fra palæstinensisk side nogensinde? Og hvad kræver det af det israelske militær, nu hvor Israels regering vil udslette den palæstinensiske terrorgruppe Hamas? Det kan du få svar på i denne særudsendelse af Verden Kalder, hvor vi giver status på den væbnede konflikt i Mellemøsten, og hvad der er på spil. Du kan også få svar på, hvilke andre fronter og aktører der risikerer at blive en del af krigen, og hvad det kan betyde for de israelere og palæstinensere, der lige nu frygter for deres liv. Og så undersøger vi, hvor Europa, USA og store aktører i regionen som Iran, Saudi Arabien og Egypten står i den væbnede konflikt. Medvirkende: Sune Haugbølle, professor og mellemøstforsker ved Roskilde Universitet. Jotam Confino, journalist i Israel for CBS News. Kenneth Buhl, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Allan Sørensen, Mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad i Israel.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Perspektiv: Ligger løsningen på Sveriges bandekonflikt i Erdogans hænder?
    Hvorfor får en svensk bandekonflikt pludselig kuglerne til at flyve i den tyrkiske by Istanbul? Og hvad betyder det for Sveriges bandekonflikter, at bandeledere kan gemmer sig i Tyrkiet? I dag følger Verden Kalder det blodige spor fra Sverige til Tyrkiet som den brutale bandeleder, Den Kurdiske Ræv efterlader, og vi undersøger om storpolitik mellem Tyrkiets Erdogan og den svenske regering kan hjælpe med at stoppe dødsspiralen i Sverige. Medvirkende: Carsten Norton, Journalist på Frihedsbrevet og medvært på podcasten 'Banderelateret'. Sultan Coban, journalist bosat i Istanbul, Tyrkiet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    30 min
  • Hvem er Israels største fjende i dag?
    Israel står overfor en ny og anderledes fjende, som måske er meget sværere at forsvare sig imod, end de ydre fjender der gik i krig med Israel og truede dets eksistens for 50 år siden. Det siger Israels tidligere premierminister, som selv kæmpede i Yom Kippur-krigen i 1973, hvor Israel blev udsat for et overraskelsesangreb fra dets to nabolande, Egypten og Syrien. I dag har Israel sluttet fred med flere arabiske og muslimske lande, men mens den ydre trussel er mindsket, er den indre trussel vokset – en trussel der kommer fra israelerne selv. Medvirkende: Jotam Confino, journalist i Israel, dækker landet for CBS News. Ehud Barak, der tidligere har været Israels premierminister, forsvarsminister og chef for Israel militær.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Perspektiv: Går den næste Oscar til AI?
    Kunstig intelligens er kommet for at blive, og teknologien er i rivende udvikling. AI kan gøre berømte skuespillere 40 år yngre eller helt erstatte dem med en digital kopi. Verden Kalder undersøger, hvorfor AI truer Hollywoods skuespillere, og hvad brugen af kunstig intelligens betyder for, om det er levende eller kunstige mennesker vi kommer til at se på filmlærredet i den næste Oscar-film. Medvirkende: Benjamin Boe Rasmussen, skuespiller og formand for Dansk Skuespillerforbund. Christiane Vejlø, fremtidsforsker og ekspert på forholdet mellem mennesker og teknologi. Sarah-Iben Almbjerg, filmredaktør og kulturjournalist på Berlingske.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Kan nationale valgkampe koste Ukraines kamp?
    Ukraines præsident Zelenskyj har lige fået en dobbelt mavepuster. Først en europæisk mavepuster, som blev leveret af den tidligere slovakiske premierminister, der sejrede ved valget i Slovakiet og lover at stoppe støtten til Ukraine. Og så en amerikansk mavepuster, som kom fra den anden side af Atlanten, hvor den amerikanske kongres blev enige om en midlertidig budgetaftale, der ikke inkluderer økonomisk støtte til Ukraine. Og selvom USA’s præsident Biden lover, at USA ikke vender ryggen til Ukraines kamp, så ser det helt anderledes ud, hvis en republikansk kandidat som Trump vinder valget i USA næste år. Verden Kalder spørger en republikansk vælger, hvorfor han mener, at USA skal stoppe støtten til Ukraine og vi undersøger, hvad betyder det for krigen mod Rusland, når Ukraine bliver et valgtema ved flere europæiske valg. Medvirkende: Lykke Friis, Direktør for Tænketanken Europa. Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker og tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington D.C. John Hagerup Rasmussen, dansk Trump-vælger bosat i Kentucky.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Perspektiv: Hvorfor fejrer Vestafrika et farvel til Frankrig?
    I Niger er der fest. Glade borgere fylder gaderne og fejrer, at franske soldater nu pakker deres sager og forlader landet. Glæden over det franske militære exit deles af nabolandene Mali og Burkina Faso, hvor generaler har kuppet sig til magten og sat gang i et opgør med Frankrig, fransk kontrol og vestlige værdier. Verden Kalder undersøger, hvad det er for en frihed de vestafrikanske lande søger, og hvorvidt et farvel til Frankrig, er et farvel til hele Vesten. Medvirkende: Kristian Edinger, Danmarks ambassadør i Niger, Benin, Tchad og Burkina Faso. Tine Kirkensgaard Hansen, journalist, bosat i Paris. Stig Jensen, lektor i Afrikastudier på Københavns Universitet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    27 min
  • Nagorno-Karabakh ophører: Mister Putin nu fodfæste i udkanten af Europa?
    120.000 mennesker flygter lige nu fra deres hjem - et område, som de to nabolande Aserbajdsjan og Armenien har strides om i årtier. Det er en konflikt mellem nationer, en konflikt mellem kristne og muslimer og mellem autokrati og demokrati, som har kostet mange menneskeliv og lidelser. Og det er en konflikt, som er blevet kaldt uløselig, men som nu bliver afsluttet med en udrensning af etniske armeniere fra deres geografiske enklave, Nagorno-Karabakh. I kulissen står store spillere som Rusland og Tyrkiet og trækker i trådene. ’Verden Kalder’ undersøger, hvorfor Putin og Erdogan lader Aserbajdsjan stå tilbage som den store vinder, og hvem der beskytter et Armenien, som kigger væk fra Rusland og orienterer sig mod Vesten. Medvirkende: Allan Sørensen, Mellemøsten-korrespondent på Kristeligt Dagblad. Charlotte Flindt, Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Perspektiv: Hvem er Saudi Arabiens kronprins - moderne fornyer eller morbid morder?
    Han laver fistbump med Biden, krammer med Putin og lokker fodboldstjerner - som Cristiano Ronaldo - til at spille i Saudi Arabien ved at forgylde dem. Kronprins Muhammed bin Salman er ligeglad med, at han bliver beskyldt for at bruge sport til at ændre sit lands omdømme. I et nyt interview indrømmer han, at det morbide knoglesavs-mord på journalisten Khashoggi var en fejl. ’Verden Kalder’ undersøger, hvordan mord og henrettelser hænger sammen med kronprinsens vision om at forandre Saudi Arabien til en moderne, global spiller. Medvirkende: Ole Moesby, tidligere ambassadør i Saudi-Arabien. Helle Malmvig, seniorforsker ved DIIS.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Den sidste Godfather er død: Tager han den italienske mafia med i graven?
    Han blev dyrket som en kultfigur, selvom han slog børn, kvinder og mænd ihjel. Mafiabossen over alle mafiabosser er død. I 30 år snød Messina Denaro ordensmagten og stod bag blodige bombeangreb og med sine Gucci solbriller, dyre biler og hang til smukke kvinder, opnåede han status som den sidste Godfather. Messina Denaro efterlader sig en mafia, som er mindre blodig, men mere magtfuld. Medvirkende: Morten Beiter, journalist, Italienskorrespondent for Weekendavisen og forfatter til flere bøger om mafiaen. Alberte Bové Rud, PhD-studerende ved DIIS med fokus på Italien.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    27 min

About Verden kalder

From the publisher's feed

Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. 

More shows like Verden kalder

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

350 Listeners