Verden kalder

Verden kalder

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Verden kalder episodes

  • Perspektiv: Er Spanien løbet tør for vand?
    Spanien står i en tørke af katastrofale dimensioner, som har ledt nogle spaniere til at bede guderne om regn, og andre til decideret vandtyveri. Det hele kan spores tilbage til en ond spiral af klimaforandringer og de jordbær, vi køber i supermarkedet. Og spørgsmålet er, om det kun bliver værre herfra. Medvirkende: Kasper Kloch, journalist bosat i Spanien. Eigil Kaas, professor ved Nationalt Center for Klimaforskning.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Hvad betyder det, hvis Erdogan vinder igen?
    En økonomi i laser. Et katastrofalt jordskælv, hvor hjælpen var langsom til at nå frem. Og en stadig større samling af magten omkring én mand. Nu kunne Erdogans æra være forbi, lød det i dagene op til præsidentvalget i Tyrkiet. Men efter at millioner af tyrkiske vælgere søndag var i stemmeboksen, tegner der sig et andet billede. Medvirkende: Carolina Kamil, mellemøstkorrespondent for Berlingske. Jakob Lindgaard, senioranalytiker på DIIS med fokus på Tyrkiet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Perspektiv: Kan Erdogan tabe magten i Tyrkiet?
    Tyrkiets magtfulde præsident er kommet under pres forud for valget på søndag. For selvom Erdogan har været ved magten i 20 år og har overlevet alt fra kupforsøg til massive demonstrationer, så er han nu truet af en tidligere revisor, der påstår at ville genoplive det tyrkiske demokrati. Medvirkende: Mathias Findalen, historiker og Tyrkiet-ekspert. Birk Kotkas, freelancejournalist.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    27 min
  • Kan USA forhindre tusinder af migranter i at krydse grænsen?
    I tre år har USA’s landegrænser været så godt som lukket for illegal indvandring. Men om få timer udløber den corona-nødklausul, som amerikanerne har brugt til at smække porten i, og tusindvis er søgt mod grænsen i håbet om endelig at kunne over. Medvirkende: Peter Keldorff, udlandsjournalist og tidl. USA-korrespondent. Mads Dalgaard Madsen, USA-analytiker og tidl. rådgiver på den danske ambassade.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Perspektiv: Er USA klar til en sort, kvindelig præsident?
    Flere tvivler på, at Joe Biden kan overleve fire år mere i det Hvide Hus, nu hvor den 80-årige præsident genopstiller ved valget i 2024 med vicepræsident Kamala Harris ved sin side. Derfor minder den amerikanske højrefløj gerne vælgerne om, at en stemme på en ældre, hvid mand…pludselig kan resultere i landets første sorte, kvindelige præsident. ’Verden Kalder’ undersøger, om USA er klar til en sort, kvinde i det Ovale Kontor, og om en upopulær vicepræsident kan lykkes som præsident. Medvirkende: Sara Maria Glanowski, forfatter og USA-journalist med base i New York. Torsten Jansen, USA-analytiker.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Har Assad vundet?
    Over en halv million mennesker er blevet dræbt, mens han har været ved magten, og han står anklaget for at have brugt giftgas mod sin egen befolkning og medvirke til andre brutale krigsforbrydelser. Alligevel er den syriske diktator, Bashar Al-Assad, igen blevet budt velkommen ved bordet i sammenslutningen af arabiske lande. ’Verden Kalder’ undersøger, om Assad har vundet, og hvad vi i Vesten overhovedet kan gøre. Medvirkende: Hanna Ziadeh, ph.d. i menneskerettigheder og mellemøstekspert. Haifaa Awad, læge og forperson for Mellemfolkeligt Samvirke.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Perspektiv: Hvem er kong Charles - klimakonge eller konventionel monark?
    Han har kødfrie dage, og hans blå Aston Martin kører på biobrændsel - lavet af hvidvin og ost. Og så har han ventet længere end de fleste på det embede, han faktisk er født til. Den britiske kong Charles overtager - som 74-årig - kongeriget fra sin mor. Som prins har han arbejdet for bæredygtighed, bedre uddannelser og alternativ medicin. Imens har offentligheden fokuseret på Charles ulykkelige ægteskab, hans utroskab og hans søn Harry, der nu gør oprør mod dén royale familie, som kong Charles nu er i spidsen for. ’Verden Kalder’ får svar på, hvad Charles vil med sin magt, og hvad der afgør, hvor elsket en konge han bliver. Medvirkende: Lone Theils, journalist, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien. Morten Rønnelund, journalist, som dækker britiske forhold for Radio4. Harald Mikkelsen, rektor, professionshøjskolen VIA University College.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    27 min
  • Hvem står bag angrebet på Putins præsidentpalads?
    En drone eksploderer over Putins bolig i det russiske magtcentrum i Moskva, og Rusland beskylder Ukraine for at ville myrde Putin. Men hvor kom dronen fra? Og kan en drone overhovedet bruges til at dræbe præsident Putin? ’Verden Kalder’ undersøger, hvem der har motivet og muligheden for at lave et angreb imod Kreml, og hvorfor USA peger pilen mod Moskva selv. Medvirkende: Rasmus Ross, militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer på Forsvarsakademiet. Jakob Tolstrup, Ruslandsekspert og lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet. Andrey Kazankov, Ukraine- og Ruslandskorrespondent for Weekendavisen med fra Kyiv.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Perspektiv: Skal Grønland være selvstændigt?
    "Vi det grønlandske folk, udøver vore suveræne rettigheder i vort land, Grønland…” Sådan lyder begyndelsen på Grønlands første grundlov, som netop er blevet præsenteret. Men den gældende grundlov i Grønland er stadigvæk den danske, og det vil den være til den dag, Grønland løsriver sig fra Danmark. ’Verden Kalder’ undersøger, hvilken rolle den første grønlandske grundlov får for Grønlands skæbne, og vi tager debatten om, hvorvidt Grønland skal være selvstændigt. Medvirkende: Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved DIIS. Agathe Fontain, medlem af Grønlands parlament, og politisk ordfører for IA. Søren Espersen, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    25 min
  • Hvem udnytter krigen i Sudan?
    Vesten har fuldstændig fejllæst situationen i Sudan, og det er stærkt bekymrende, at vi er så tonedøve. For vi taber, når vi i Vesten ikke forstår de dynamikker og værdisæt, der ligger til grund for den krig, som lige nu hærger det kæmpe afrikanske land. Samtidig skal vi vænne os til, at nogle helt nye aktører begynder at svinge taktstokken i Sudan, hvor ikke bare globale spillere som Kina og Rusland, men også stærke nabolande får betydning for om der findes en vej ud af krigen. Det er i denne udgave af ’Verden Kalder’, som undersøger, hvem der trækker i trådene i Sudans krig, og hvorfor vi ikke forstår krigens kompleksitet, hvis vi tror den alene handler om to krigsgale generaler. Medvirkende: Stig Jensen, lektor i afrikastudier på Københavns Universitet. Rasmus Boserup, Direktør i Euromed Rights.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min

About Verden kalder

From the publisher's feed

Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. 

More shows like Verden kalder

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

350 Listeners