Verden kalder

I Moskva sidder Putin og gnider sig i hænderne efter højredrejningen ved valget til Europa-Parlamentet. Kremls topfolk opfordrer Macron og Scholz til at trække sig ovenpå vælgerlussinger og taler om, at højrefløjspartier kan bremse de pro-ukrainske kræfter i EU. Men spørgsmålet er, om Putin har helt tjek på, hvor de europæiske højrefløjspartier står, og om valget får konsekvenser for Europas støtte til Ukraine. ‘Verden Kalder’ tager en rundtur til de vigtigste europæiske lande og placerer dem på barometret mellem Ukraines største støtte og Putins ven. Medvirkende: Tore Keller Europa-korrespondent på Information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er lykkedes Israels militær at befri fire gidsler, der blev holdt fanget af Hamas - en aktion der kostede flere hundrede palæstinensere livet. Men der sidder stadig cirka 120 gidsler i fangenskab i Gaza. Så er militære befrielsesaktioner vejen frem, hvis Israels ønsker at befri alle gidslerne? Eller har gidslerne større chancer, hvis Israel begynder at forhandle med Hamas om den våbenhvile, som USA presser på for? Og hvad vil der ske, hvis USA selv begynder at forhandle om at få amerikansk-israelske gidsler fri, for at vise en vej frem? Medvirkende: Jack Bohr-Christensen, gidselforhandler og sikkerhedsrådgiver. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent bosat i Haifa, Israel.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

En masse glade, nyvalgte parlamentarikere valfarter lige nu til Bruxelles. Imens begynder det egentlige magtspil mellem Europas regeringer og Europa-Parlamentet om, hvem der skal have EU's topposter. Et magtspil der normalt bliver styret af de tunge drenge i klassen, nemlig Frankrig og Tyskland. Men denne gang træder både Polen og Italien styrket ind på scenen. For intet er givet på forhånd og en fransk valgbombe kan nemt vende op og ned på kabalen om topposterne. Medvirkende: Louise With, International korrespondent for Børsen. Malthe Dahl, journalist bosat i Frankrig.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I weekenden nød præsident Joe Biden en hyggelig cykeltur med sin søn, Hunter. Iklædt solbriller og cykelhjelm triller far og søn roligt rundt i feriebyen nær familiens sommerhus. Men det idylliske billede af præsidentfamilien slår hurtigt store revner i denne uge, hvor selvsamme Hunter Biden er mødt op i en retssal anklaget for at købe en pistol, mens han var afhængig af crack-kokain. Det er en historisk retssag mod en siddende præsidents søn, som starter lige efter at Bidens modstander, Donald Trump, er blevet kendt skyldig i tys-tys-penge-sagen. Så kan Joe Biden overhovedet vende Hunter Bidens deroute til sin fordel og køre valgkamp fra retssalen? Eller vil det skræmme amerikanske vælgere væk, når præsidentens søns mange kvaler mudrer billedet af Biden-familiens moral? Medvirkende: Birgitte Borup, kulturredaktør, Berlingske. Anne Alling, USA-korrespondent med base i Nashville.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Valget i Indien gik slet ikke som forventet. Indiens magtfulde, nationalistiske leder gennem 10 år, premierminister Modi, havde sat næsen op efter en jordskredssejr. Men de over 900 millioner indere, der stemte, ville det anderledes. Nu skal Modi vænne sig til at samarbejde og gå på kompromis, hvis han vil fortsætte med at lede verdens største befolkning. I ’Verden Kalder’ kan du høre, hvorfor valgresultatet er godt nyt for det indiske demokrati og måske endda kan føre til endnu større reformer i landet, der stiler mod at blive verdens tredjestørste økonomi. Medvirkende: Thomas Sehested, rådgiver indiske virksomheder, tidl. direktør i det danske kulturinstitut i Indien. Caroline Lillelund, Ph.d. i antropologi på Københavns Universitet med fokus på indisk samfund og kultur.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske politikere diskuterer skruelåg, mens en fransk spidskandidat drikker rosévin med vælgere. Det sker på de sociale medier, hvor kampen om en plads i Europa-Parlamentet i høj grad udkæmpes ved dette valg. For her kan den persondrevne politik, charme og et glimt i øjet mobilisere vælgergrupper, der normalt bliver hjemme på sofaen. Og mens højrefløjen har stor succes med korte, sjove videoer på TikTok, så har midterpartierne langt sværere ved at gøre EU nært og mindre kedeligt. Samtidig er spørgsmålet, hvor dygtige politikerne overhovedet er til at omsætte tusindvis af følgere på sociale medier til stemmer på valgdagen. Medvirkende: Alberte Bové Rud, Ph.d. på Dansk Institut for Internationale Studier og forsker bl.a. i populisme og politiske lederes selviscenesættelse. Valdemar Osted, Head of Tech hos Common Consultancy, kortlægger politikeres brug af sociale medier.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vi europæiske vælgere går i stemmeboksen denne uge, skal vi forholde os til et EU, der står stærkere og mere handlekraftigt efter kæmpe kriser som corona-pandemien, krigen i Ukraine og truslen fra Putins Rusland. På kort tid har EU taget skridt, der før var politisk utænkelige - stiftet fælles gæld, lavet store fælles geopolitiske indgreb og sat europæisk våbenproduktion og fælles indkøb af våben gevaldigt op i gear. Men selvom der er vind i EU-sejlene, så vrimler det ikke med super-entusiastiske europæiske vælgere - hverken i Øst- eller Vesteuropa. For de sidste års store kriser har også blotlagt fundamentale forskelle på, hvad vi vælgere vil hen med EU, og om vi overhovedet kan se vores værdier afspejlet i et stærkere EU. Medvirkende: Jeppe Bentzen, journalist på Frihedsbrevet. Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

“All Eyes On Rafah” lyder det slogan, der har bredt sig på sociale medier, som et opråb til, at Israel skal stoppe med at bombe byen Rafah i Gaza. Også præsident Biden siger, at hans øjne er på Rafah, og at USA vil sætte foden ned og stoppe våbenleverancer, hvis Israel går ind i Rafah. Men nu hvor Israel har angrebet Rafah, så lyder det alligevel fra Bidens talsmand, at den røde linje ikke er overskredet. Så er Bidens røde linje rent bluff? Og hvordan ser Israel på, hvor USA’s smertegrænse går? Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved DIIS med fokus på amerikansk udenrigspolitik. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De Konservatives Rishi Sunak har udskrevet et valg, han står til at tabe. Alligevel er det et uhyre spændende valg, der kan afgøre, om briterne kan finde ud af at bruge deres nyfundne frihed efter Brexit til et sammenhængende politisk projekt. For efter flere år med økonomisk nedtur, Brexit-tømmermænd, coronakrise og politisk kaos i Downing Street er briterne godt og grundig trætte af Det Konservative Parti, der har siddet på magten i 14 år. Vi spørger en konservativ vælger, om han er klar til at give oppositionen en chance. Og vi ser på om Labour og deres leder Keir Starmer har en ny plan for, hvordan de vil redde Storbritannien fra nedtur og politisk kaos. Medvirkende: Kasper Arabi, Ph.d-studerende i international økonomisk politik ved University of Warwick med speciale i britiske forhold. Lee Bardini, konservativ vælger fra London.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Nelson Mandela vinder Sydafrikas første frie valg, erklærer han hele landet "free at last". Efter det brutale apartheidstyre lover Mandela, at hans parti ANC vil bygge et bedre liv for alle sydafrikanere. Nu har ANC siddet på magten i 30 år, og for første gang står partiet til at få under 50 procent af stemmerne. For i stedet for håb og en bedre fremtid oplever mange sydafrikanere et land, der er ved at bryde sammen. Vi tager til Sydafrika for at se, hvad der blev af den sydafrikanske drøm. Medvirkende: Jørn Stjerneklar, journalist i Sydafrika og forfatter til "Hjertet Glemmer Ikke, Hvad Øjet Har Set". Thomas Mandrup, forsker i afrikansk politik og sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet og professor ved Stellenbosch University i Sydafrika.

See omnystudio.com/listener for privacy information.