Verden kalder

Verden kalder

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Verden kalder episodes

  • Har vi styr på de russiske atomubåde mod nord? (1:2)
    Mens hele verdens øjne er rettet mod Ukraine, er der et andet sted, som er afgørende, hvis man vil forstå truslen fra Rusland. Nemlig Arktis, nærmere bestemt Kolahalvøen, hvor Rusland har massevis af tropper, fly og atomvåben. Hvor russiske ubåde kan ligge i skjul og angribe. Og hvor Norge og USA opruster i højt tempo. Medvirkende: Tormod Heier, professor i militær strategi og operationer ved Forsvarets Højskole i Oslo. Martin Breum, journalist og forfatter.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Verden Kalder Dag Hammarskjöld - FN-helt eller nyttig idiot?
    Dag Hammerskjöld får status af diplomatisk superstjerne, fordi han som FN-chef tør trodse stormagter og bruge sin magt bl.a. til at oprette en FN-hær. Men som generalsekretær er han også en kompromisløs idealist, der bliver beskyldt for at være egenrådig og lade sig udnytte i stormagtsrivaliseringen. Selv leder Dag Hammerskjöld efter en sag, som var værd at dø for, og den finder han i afkolonialiseringen i Afrika under den kolde krig. En kamp, der fører til et fatalt flystyrt og spekulationer om, hvorvidt hans død er et uheld eller et mord. Og en kamp om af gøre op med kolonimagterne som fortsætter i Afrika i dag, hvor FN’s rolle stadig er kontroversiel. Vi tegner et portræt af den kompromisløse og handlekraftige FN-generalsekretær, nu hvor det filmen “Hammarskjöld” har premiere. Medvirkende: Stig Jensen, lektor på Center for Afrika-studier på Københavns Universitet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Forsøger Putin at få kontrol over endnu et naboland - uden at vi opdager det?
    Uanset hvor vi kigger hen i verden i dag, så er Putin på spil - og det gælder også, når vi kigger mod Georgien. Her vil regeringen gennemføre en lov, som den siger, vil styrke demokratiet. Men kritikere mener, at loven kun tjener én mands interesser - nemlig Putin. Vi hører fra georgiere, der er bange for, at Georgien vil ende ligesom Rusland. At kritikere bliver sat i fængsel, medier bliver lukket og demokratiet undergravet. Og vi undersøger, hvad vi gør i Europa for at støtte georgierne i deres kamp for at slippe ud af Putins interessesfære. Medvirkende: Gigi Gigiadze, Georgiens forhenværende ambassadør i Danmark og senior fellow ved tænketanken Economic Policy Research Center. Lile Merkviladze, 24-årig georgisk studerende og demonstrant. Jakob Tolstrup, lektor ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • En pornostjerne, en præsident og tys-tys penge: Vil Trumps første straffesag skade eller gavne ham?
    Donald Trump er – igen – på anklagebænken. Denne gang i en kulørt sag om at betale penge til pornoskuespillerinden Stormy Daniels, så hun ikke afslørede deres affære under præsidentvalgkampen i 2016. Og selvom det handler om utroskab og tys-tys penge – som Trump selv benægter – så er Trump reelt anklaget for at forfalske forretningsdokumenter for at dække over sagen. Det er første gang i USA's historie, at en tidligere præsident er tiltalt i en straffesag, og første gang en præsidentkandidat risikerer at blive dømt til fængselsstraf. Men spørgsmålet er, hvilken dom de amerikanske vælgerne fælder. Medvirkende: Jacob Heinel, USA-korrespondent på Berlingske. Mads Dalgaard Madsen, USA-kender.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Hvad gør Netanyahu nu?
    Irans historiske angreb rystede i weekenden Israel, og det er groft sagt én mand, der bestemmer, hvad der sker nu, nemlig Benjamin Netanyahu, den israelske premierminister. Så har Netanyahu en interesse i at konflikten med Iran fortsætter? Hvor stærk er alliancen mellem Israel og lande som Saudi Arabien og Jordan, der hjalp med at skyde de iranske missiler og droner ned? Og hvad afgør, om Iran er klar til at nedtrappe konflikten? Medvirkende: Sune Engel Rasmussen, korrespondent på Wall Street Journal, som bla dækker Iran. Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Verden Kalder Ursula von der Leyen - EU's powerwoman eller skandaleramt kontrolfreak?
    Ursula von der Leyen overrasker de fleste, da hun bliver valgt til EU’s mest magtfulde toppost i 2019, men efter fem år står hun i dag som en skarp spydspids for det europæiske fællesskab. Som EU-formand har hun truffet svære beslutninger under corona-epidemien og stået skulder ved skulder med Ukraines Zelenskyj overfor Putins Rusland. Men alt er ikke kun en succeshistorie. Den ene skandalesag efter den anden forfølger Ursula von der Leyen, og samtidig kan et højreskred ved EU-valget få taburetten til at vakle under EU’s jernlady. Medvirkende: Rikke Albrechtsen, EU-korrespondent for Altinget. Mathias Sonne, kommunikation og kulturchef på den danske ambassade i Tyskland, og tidligere korrespondent for Information i Tyskland.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Kan Trump blive en gave for Ukraine?
    En amerikansk avis har fået fingrene i Trumps hemmelige plan for at afslutte krigen i Ukraine, som han vil udføre, hvis han bliver genvalgt som præsident. En plan, der indebærer at give lunser af Ukraine til Putin i et forsøg på at få fred. I ‘Verden Kalder’ får vi to forskellige syn på, om Trump vil være en katastrofe for Ukraine og os andre i Europa, eller om Trump snarere kan overraske os alle ved at føre en meget hård politik overfor Putin. Medvirkende: Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Anna Libak, Udlandsredaktør på Weekendavisen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Taler israelerne også om sult i Gaza?
    Krigen mellem Israel og Hamas har nu varet i et halvt år, og i Danmark er der et stort fokus på lidelserne i Gaza; sult, mangel på nødhjælp og titusinder af dræbte. Men hører israelerne det samme? Diskuterer de det over aftensmaden, og læser de om det i avisen? De spørgsmål stiller vi til en israeler og en dansk journalist, som lige er kommet hjem efter to måneder i Israel. Medvirkende: Mihal Minitzer-Cohen, israelsk iværksætter bosat i Tel Aviv. Emil Jørgensen, journalist.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • J.K. Rowlings kønskamp: Hvorfor er det vigtigt, hvad Harry Potter-forfatteren mener, om hvem der må kalde sig kvinde?
    “Jeg ser frem til at blive anholdt”, lyder det fra JK Rowling på mediet X. Den verdensberømte forfatter raser imod en ny skotsk lov, som bl.a. skal beskytte transkønnede mod hadtale. Men Harry Potter-forfatteren mener, at loven kan misbruges af f.eks. voldtægtsmænd, og at loven ikke beskytter piger og kvinder. Samtidig er der fremtrædende transkvinder, der mener, at Rowling lægger dem for had. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien. Maja Hald, kulturjournalist og vært på Radio4.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • Kan vi regne med Nato?
    Det er ikke længe siden, at Nato blev kaldt overflødig og hjernedød. Men i dag, hvor forsvarsalliancen fylder 75 år, er den højaktuel. For i en tid, hvor vores politikere taler åbent om en mulig konfrontation med Rusland, er det Nato, der ses som Danmarks værn mod at lide samme skæbne som Ukraine. I dagens udsendelse ser vi nærmere på, hvor sikkert det værn er, og om amerikanerne kommer og redder os, selvom Trump bliver præsident igen. Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet. Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min

About Verden kalder

From the publisher's feed

Verden er fuld af krig og konflikt, mennesker og magt. Verden er fuld af spørgsmål, der kalder på svar. Vi stiller ét afgørende spørgsmål om verden og giver dig svar. 

More shows like Verden kalder

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

352 Listeners