Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder

By Verdens Bedste NyhederNews
Download on the App Store

Verdens Bedste Nyheder episodes

  • I Ghana kæmper ildsjæle for, at ældre bliver husket
    I lydfortællingen møder du Collins Wood Mensah – en mand, der har viet sit liv til at gøre hverdagen bedre for dem, der glemmer. Undervejs møder du også Rodger MacScott og Nene Tetteh, som kender livet tæt på demenssygdommen. Hør journalist Karoline Fodgaard Hansen udfolde historien om, hvordan flere ghanesere kæmper for at gøre livet bedre for demensramte i Ghana.
    27 min
  • Piger i pedalerne: Nu deler Indien gratis cykler ud, og børnene tramper direkte i skole
    Millioner af indiske skolepiger har fået en gratis cykel, og et nyere studie viser, at andelen af indiske børn, der cykler i skole, næsten er fordoblet på bare ti år. Selvom en gratis cykel måske ikke lyder af meget, kan det være afgørende for, om de indiske skolepiger kan færdiggøre deres uddannelse, eller ej. 

    Journalist Signe Charlotte Nielsen har talt med Srishti Agrawal, der er hovedforfatter på studiet og ph.d.-studerende ved Center for Transportforskning og Skadeforebyggelse på Indiens Teknologiske Institut. Hun kalder udviklingen for en revolution. 

    Produceret af Eva Søe Olsen
    9 min
  • Kenya har dobbelt så mange kvinder i byggeriet som Danmark – Susan er en af dem
    Det er ikke kun her i Danmark, at kvinderne bevæger sig ind i tømrererhvervet. De kenyanske kvinder kæmper også for retten til at bygge fremtidens huse. Vores journalist Lærke Kobberup mødte den kvindelige tømrer Susan Wairimu i Kenya. Og selvom hun har fået mange flere kønsfæller i sin branche, betyder det ikke, at hun ikke har oplevet udfordringer ved at være kvinde i tømrerverdenen.

    Produceret af Eva Søe Olsen

    Verdens Bedste Nyheder var i Kenya med støtte fra GLOBUS-puljen under Udenrigsministeriet.
    7 min
  • Færre piger bliver brude i Malaysia – og i verden
    Pigerne mister skolegang og bliver gravide i en al for tidlig alder, når de bliver gift. Men på verdensplan falder antallet af barnebrude, og i det sydasiatiske land Malaysia bliver langt færre børn gift end for bare få år siden. 

    Skrevet og indtalt af Anna Gudmann Hansen
    Produceret af Eva Søe Olsen
    6 min
  • I hører fra min advokat! Venlig hilsen Naturen
    Verden over får flere floder, bjerge og skove rettigheder. Lidt ligesom personer. Det betyder, at folk og virksomheder kan blive hevet i retten, hvis de krænker naturens rettigheder – og det er nødvendigt for at beskytte den, siger juraprofessor.

    Men når det kommer til naturen, hvad er rettigheder så overhovedet? Hvordan krænker man dem egentlig? Og hvem skal retsforfølge krænkerne? Alt det undersøger journalist Signe Charlotte Nielsen. 

    Produceret af Eva Søe Olsen
    Lyddesign af Selma Solbjørg Corry
    13 min

About Verdens Bedste Nyheder

From the publisher's feed

Verden er bedre, end vi tror! Lyt med, når Verdens Bedste Nyheders journalister fortæller om nogle af de seneste fremskridt og løsninger på klodens største udfordringer.