Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Verdens første 'cyborg-bi' kan potentielt blive flyvende spion


Listen Later

74 milligram. Så let er den mikrochipteknologi, som kinesiske forskere har udviklet for at kunne forvandle bier til 'cyborg-bier'.
En lille 'rygsæk' sættes fast på biens ryg, og tre små nåle gennemborer hjernen. Derved kan forskerne fjernstyre biens bevægelser via mikroskopiske, elektriske impulser.
Det skriver South China Morning Post.
Da man afprøvede den nye teknologi, adlød bierne 9 ud af 10 gange, ifølge forskerne.
Cyborg-bien kan derfor potentielt være en hjælp til at finde jordskælvsofre eller i militære operationer indenfor bykamp, terrorbekæmpelse og narkotikaforbud, mener forskerne.
"Sammenlignet med syntetiske alternativer, udviser de forbedret 'stealth' og forlænget operationel udholdenhed," skriver de i studiet, der er udgivet i tidsskriftet Chinese Journal of Mechinal Engineering.
En ulempe er dog, at cyborg-bierne er afhængige af strøm fra kabel, fordi batterier er for tunge til flyveturen. Kakerlakker, som forskerne også har testet på, bliver trætte efter 10 stød.
Derfor er spørgsmålet, hvordan bierne kan anvendes i praksis:
"Der vil jeg nok have min skepsis, hvor meget man kan bruge den til i forhold til, hvor vindfølsom den er, og hvor langt den vil kunne flyve," siger adjunkt Andreas Krogh fra Forsvarsakademiet til P1 Morgen den 16. juli.
Det er ikke noget nyt, at forskere har forsøgt at udvikle insektdroner til forskellige formål.
Tidligere har forskere fra Singapore og Japan udviklet teknologier til at styre en sværm af cyborg-insekter med fokus på at kunne bidrage i eftersøgnings- og redningsindsatser.
Efter jordskælvet i Myanmar i marts 2025 brugte man for første gang insektrobotter i en redningsmission. Her var robotkakerlakker udstyret med infrarøde kameraer, så de kunne registrere varme fra mennesker. Netop cyborgkakerlakker kan du læse mere om i denne artikel.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk