Skal vi udnytte krisen til at favorisere grønne virksomheder, eller skal vi også hjælpe virksomheder, der belaster klimaet?
Der er hjælpepakker i den helt store milliardklasse på vej til virksomheder rundt om i verden, der lider under coronakrisen. Både EU og mange europæiske regeringer mener, at vi skal udnytte krisen til at sætte gang i den grønne omstilling. Kampen mod klimaforandringer skal få os økonomisk på fode igen, siger de. Men betyder det, at klimabelastende virksomheder må kigge langt efter hjælpekroner? Er det en god idé at hjælpe brancher, der bidrager til klimaforandringer, eller er det unfair diskrimination? Vi spørger til både svar og holdninger hos dagens gæster:
Signe Bøgevald Hansen, formand for Liberal Alliances Ungdom, samt Frederik Bjørnbak, klimaaktivist hos Den Grønne Studenterbevægelse.