Lige om lidt bliver din avis, din radio, dit TV, din tablet - der hvor du nu får din nyheder - fyldt med fortællinger fra Frankrig. For d. 10. april er der præsidentvalg i den stolte republik.

Kan Marcrons 'En Marche - bevægelse' sikre ham en periode mere? - eller skal der skiftes ud i Élyséepalæet?

Karin Mørch har franske aner og har dækket fransk politik i mange år. Hun er med fra Paris og skal gøre os klogere på valgkampen og fransk politik i al almindelighed.

Vært: Henrik Aagaard.

2022 var få dage gammel, da Kasakhstan lidt uvant tog overskrifterne i nyhedsmøllen. Massive protester brød ud efter store stigninger på brændstofpriser. Det gik så voldsomt for sig, at der var døde både blandt politi og demonstranter. Selv om prisstigningerne blev trukket tilbage igen, fortsatte befolkningen med at gå på gaden, og præsidenten måtte bede Rusland om hjælp til at genskabe ro og orden.

Hvis utilfredsheden stikker dybere end aktuelle brændstofpriser, hvad er det så, befolkningen er utilfredse med? Og hvad er det her kæmpe land, klemt inde mellem Rusland og Kina, egentlig for en størrelse? Det skal seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, gøre os klogere på.

Vært: Henrik Aagaard.

Hvordan står brikkerne på det helt store RISK-bræt her ved indgangen til 2022? Hvordan positionerer stormagterne sig over for hinanden? Og hvad er deres intentioner? Det skal lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, gøre os klogere på.

Vært: Henrik Aagaard.

I Verdenssituationen på P6 BEAT betragter vi vores klode fra et helikoptervindue, når vi spejder efter tendenser og nye retninger i samfundsudviklingen.

Vidende gæster udlægger teksten inden for deres felt og kommer med deres bud på verdenssituationen.

Du bliver klogere på verden omkring dig, og du gør det til tonerne af den musik, du kun finder på P6 BEAT.

Vært: Henrik Aagaard.

Det markerer grænsen mellem Vesten og Rusland og er derfor næsten dømt til at være en hvepserede. En skæbne, som står mere og mere tydeligt frem i de her år, hvor russerne har annekteret Krim-halvøen, og er i det hele taget agerer særdeles aggressivt i grænselandet.

Det er ofte netop konflikten med storebroren mod øst, der bringer Ukraine ind i nyhedshjulet, men hvad er Ukraine ellers for en størrelse?

Charlotte Flindt Pedersen har netop besøgt landet i sin egenskab af direktør for det udenrigspolitiske selskab og skal gøre os klogere på Ukraine, ukrainerne, og konflikten med Rusland.

Vært: Henrik Aagaard.

Sverige har fået sin første kvindelige statsminister. Magdalena Andersson heder hun. Udover en fortid som elitesvømmer er hendes vej til magten meget traditionel.

Hun er økonom og startede som rådgiver i Statsministeriet under Göran Persson. Hun blev valgt til Riksdagen første gang i 2014 og fik plads i den nye statsminister Stefan Löfvens regering i det tunge finansministerie. Hun havde dog kun lige passeret målstregen og kunne ikke kalde sig statsminister i mere end få timer, før den gængse vej tog lidt af et sving. Der var ikke flertal bag finansloven i Riksdagen, og hun måtte træde tilbage igen. Hele det politiske drama udspillede sig for åbent tæppe og var ikke klappet af i korridorerne. Hvad sker der i Sverige? Det skal korrespondent Anna Gårslev forsøge at udrede.

Vært: Henrik Aagaard.

Det er nu et års tid siden, at Joe Biden vandt det amerikanske præsidentvalg. Donald Trump, og hans kulørte entourage, er dog ikke ude af billedet af den grund.

D. 6. januar trængte en horde af konspirationsteoretikere og nynazister ind i kongressen på bagkanten af en tale, hvor Trump bl.a. sagde: "We fight like hell. And if you don't fight like hell, you're not going to have a country anymore."

Trumps tidligere rådgiver Steve Bannon har åbenlyst flirtet med tanken om at få indsat loyale folk på forskellige tillidshverv i delstaterne, så de ikke kan besværliggøre deres politiske mål.

Men er der grund til at frygte for, at den bevægelse, de har vækket, er stærk nok til at underminere, eller ryste, det demokratiske fundament i USA?

Det prøver historiker og USA-analytiker, Mads Fuglede, at give et svar på.

Vært: Henrik Aagaard.

Universet er så uoverskueligt stort, at mange af os bliver rundtosset af at tænke på det. Jorden er ikke andet et sandkorn i en kæmpe ørken. Så hvorfor skulle lige det her lille sandkorn være det eneste, hvor liv findes? Et spørgsmål de fleste af os har stillet på et eller andet tidspunkt. Alligevel er miljøet omkring dem, der tror på at, der findes fjerne civilisationer, som opsøger vores planet, blevet set på som tosser, lidt i samme kategori som corona-fornægtere, og andre som er modtagelige for konspiratoriske teorier.

Men noget er ved at ændre sig. Velansete medier, som The New York Times, er begyndt at beskæftige sig med emnet, og sidste år offentliggjorde Pentagon en række videoer med hændelser og observationer, som er indraporteret, men ikke kan forklares, og efterfølgende har Pentagon også udarbejdet en rapport om uidentificerede flyvende objekter.

Frederik Dirks Gottlieb er manden bag den populære podcast: Flyvende Tallerken. Han følger udviklingen tæt og skal gøre os klogere på, hvorfor han, og mange andre, oplever et paradigmeskifte lige nu.

Vært: Henrik Aagaard.

I vores del af verden er de konsekvenser, som klimaforandringerne bringer med sig, måske stadigvæk lidt uvirkelige. Et uhyggeligt fremtidsscenarie, som vi skal prøve at forhindre. Sådan er det ikke alle steder. I Sydsudan er det ekstreme vejr kommet, og massive regnskyl gør, at Sobat-floden og Nilen er gået over deres breder for fjerde år i træk. Veje, landingsbaner - ja hele byer - er skyllet væk, og efterlader folk drivende rundt på improviserede tømrefloder med kurs mod fast grund under fødderne og en ny start. Fotograf Jan Grarup har besøgt området og nogle af de 600.000 mennesker, som lever på vandet og i mudderet. Dem som lever med konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer, som de ikke selv har nogen andel i.

Jan Grarup fortæller om sin seneste rejse til Sydsudan, og hvad der mødte ham.

Vært: Henrik Aagaard.

Set ude fra virker den politiske kultur i Italien temperamentsfuld og lettere kaotisk, hvilket det faktum, at landet har haft 7 foerskellige premiereministre siden 2010, vidner om. Hvad er det i den politiske kultur hos italienerne, der gør det så svært at regere og fastholde magten? Kristligt Dagblads korrespondent i Italien, Jesper Storgaard Jensen, skal gøre os klogere på, om det politiske klima ser lige kaotisk ud tæt på som fra afstand.

Din medlytter Majbrit har rejst verden rundt med P6 BEAT i ørene. Hør hende fortælle om, hvilken rolle musik spiller, når man eksempelvis sætter sig for at blaffe hjem fra Iran.

Vært: Henrik Aagaard.