Du vender og drejer dig uroligt i sengen, indtil du til sidst giver efter. Du rækker ud efter telefonen på natbordet, og idet du løfter den, bliver hele dit soveværelse lyst op af skærmen.

Med sammenknebne øjne læser du numrene på skærmen: 01.30. Suk. Nu er du en time tættere på at alarmen ringer, og du skal op.

Lyder det bekendt?

Hvis du svarer ja, så er det måske ikke så underligt, for et nyt dansk studie udgivet i tidsskriftet Science Advances peger på, at knap halvdelen af danskere mellem 15 og 45 år regelmæssigt oplever søvnproblemer.

Ved hjælp af anonymiseret data fra landsdækkende sundhedsregistre, som indeholder data fra 2,2 millioner danskere, har forskerne bag det nye studie undersøgt søvnproblemer i Danmark blandt de 15-45-årige fra 2010 til 2021.

"Vi kan se en markant stigning i selvrapporterede søvnproblemer blandt danskere i alderen 15 til 45," forklarer Adrian Zucco, der er førsteforfatter på studiet og adjunkt ved Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.

Det er en stigning fra 34 til 49 procent på kun ti år, og det svarer til, at knap hveranden dansker døjer med søvnproblemer.

Det er et tal, som undrer Ali Amidi, lektor i Psykologi og leder af Enhed for Søvn- og Døgnrytmepsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, som har læst studiet for Videnskab.dk.

"Resultatet af undersøgelsen kommer i høj grad an på, hvordan man definerer søvnproblemer, for det kan være mange ting."

Forskerne bag undersøgelsen har blandt andet hentet data fra Den Nationale Sundhedsprofil, hvor deltagerne er blevet spurgt, om de inden for de seneste 14 dage har været generet af søvnproblemer. Her har de kunnet svare med følgende valgmuligheder:

Ja, meget generet

Ja, lidt generet

Nej

Ali Amidi pointerer, at det er uklart, hvor forskerne bag studiet har lagt grænsen. Skal man for eksempel have været lidt generet af sine søvnproblemer de sidste 14 dage, før der er konkluderet, at man lider af søvnproblemer?

"Jeg tror, de har sat barren ret lavt," siger han.

"Hvis du bare spørger: 'Har du haft svært ved at sove de sidste to uger?' - så vil mange svare ja, og så får du høje tal."

Christine Parsons, professor ved Institut for Klinisk Medicin - Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet, peger dog på, at de høje tal for selvrapporterede søvnproblemer ikke er enestående for Danmark.

"Vi ser tilsvarende høje tal i andre selvrapporterede undersøgelser. Et studie med over 10.000 deltagere fandt, at 56 procent i USA, 31 procent i Vesteuropa og 23 procent i Japan rapporterede søvnproblemer," fortæller hun.

Derudover bør man skelne mellem 'almindelige' søvnproblemer, og problemer, der er så generende, at der er tale om et reelt klinisk problem.

"Hvis du spørger mig, om jeg altid får den søvn, jeg gerne vil have, så ville jeg sige nej. Men det betyder ikke, at jeg har en søvnforstyrrelse," siger Christine Parsons.

Derfor er det også vigtigt, at vi ikke lader os gå på af vores søvnproblemer.

"God søvn betyder ikke nødvendigvis 7,5 timer hver nat. Man kan godt sove dårligt nogle nætter og stadig have et sundt søvnmønster."

Det nye studie peger på, at flere vælger at søge hjælp gennem medicinsk behandling. Samtidig er der sket et skift i, hvilken type præparat vi bruger mod søvnproblemer.

Der er sket en tidobbelt stigning i anvendelsen af søvnpræparatet melatonin, mens brugen af benzodiazepiner er faldende.

Selvom han ikke mener, at melatonin er en valid behandling til søvnproblemer, så mener Ali Amidi, at det er en god udvikling.

"Benzodiazepiner er en voldsom behandling. Så det er positivt, hvis vi bruger dem mindre."

Benzodiazepiner virker dårligt på langt sigt og kan have alvorlige bivirkninger, mens melatonin er langt mere skånsomt. Det er et hormon, vi danner i hjernen, især når det er mørkt, og det styrer kroppens døgnrytme ved at signalere, at det er tid til at sove.

Medicinsk behandling er dog ikke den eneste løsning og langt fra den mest anbefalede, mener Christine Parsons.

Hun peger i stedet på kognitiv ad...