Hvornår følte du dig sidst uværdigt behandlet? Tror du at andre ville opfatte det samme i en lignende situation?

Mange forbinder 'værdighed' med noget, der er vigtigt at have og godt at blive mødt med.

Men hvad vil det egentligt sige, at blive behandlet uværdigt, og hvornår opstår følelsen af uværdighed? Sker det kun i mødet med systemet?

Vi har faktisk ikke nogen klar definition af, hvad det vil sige at føle sig værdig, og særligt ikke hvad værdighed er, når vi har brug for hjælp fra det offentlige.

I to år har vores forskergruppe fulgt en lille håndfuld borgere på kanten af arbejdsmarkedet for at blive klogere på, hvad værdighed og uværdighed egentligt er, og hvor det opstår.

Vores resultater peger på, at følelsen af værdighed - og ikke mindst uværdighed - hænger tæt sammen med følelsen af at være udelukket fra fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Landets jobcentre er her blevet en kampplads og prygelknabe i spørgsmålet om, hvordan mennesker uden arbejde behandles værdigt og uværdigt.

Det ses i den netop vedtagne beskæftigelsesreform, der lover 'mere værdighed' - blandt andet ved at nedlægge jobcentrene.

Processen frem til den nye beskæftigelsesreform tyder dog på, at politikere i ønsket om at sikre 'mere værdighed', har glemt at spørge og diskutere, hvad de uværdige møder skyldes.

Ekspertgruppen, der lavede forarbejdet til reformen, fik input blandt andre fra os. Derudover undersøgte den værdigheds-tilstanden i jobcentrene ved at spørge, hvor mange borgere der oplevede at blive behandlet værdigt.

Men hvad er det, borgerne svarer på, når vi forstår værdighed forskelligt? Det er mildest talt udfordrende at arbejde henimod mere værdighed for borgere på kanten af samfundet, før vi har en fælles forståelse af, hvad værdighed er.

I et forsøg på at etablere et mere solidt grundlag, har vi de seneste to år undersøgt, hvad værdighed er. Arbejdet er mundet ud i flere videnskabelige artikler, en udstilling på Forsorgsmuseet og ikke mindst en podcast her på Videnskab.dk.

Lad os træde et skridt ud af den politiske debat, og se på hvad begrebet værdighed er for en størrelse.

Den første vigtige pointe er, at selvom vi kan have store filosofiske diskussioner om, hvad værdighed er, så beror værdighed i sidste ende på en subjektiv oplevelse fra RUC - for eksempel følelsen af stolthed eller af at blive respekteret.

Det er dermed meget svært at sætte på formel eller måle. Samtidig er oplevelser af både værdighed og uværdighed tæt forbundet med, hvordan vi oplever, at andre betragter og behandler os.

Som arbejdsløs gælder det både i mødet med jobcentret såvel som i mødet med arbejdsmarkedet i form af jobsøgning og tidligere job.

Det er netop spørgsmålet om, hvad værdigheds- og uværdighedsoplevelser består af og bunder i, som vi har brugt de seneste to år på at undersøge i forskningsprojektet INDIGMA - (u)værdighedserfaringer fra udkanten.

Vi har ikke spurgt arbejdsløse, om de føler sig mere eller mindre værdige eller vurderet deres oplevelse ud fra vores egen definition af, hvad værdighed bør være.

I stedet har vi forsøgt at observere og forstå oplevelser af (u)værdighed, som de udfolder sig i dagligdagen.

Det kræver tid, fordybelse, tillid og tålmodighed. Vores team har derfor fulgt fem arbejdsløse i tre byer geografisk placeret i udkanten - én i Frankrig, én i USA og én i Danmark.

Teamet har fulgt vores deltagere i deres søgen efter arbejde og i deres møder med velfærdsstaten i form af jobcentret, socialkontoret eller den lokale maduddeling.

Men frem for alt har de fulgt dem i deres dagligdag, og det der fylder mest her: Omsorg for det nære (familie, venner), vedligeholdelse af bolig, og regninger der skal betales; alt imens de forsøger at holde håbet for en bedre fremtid i live.

På trods af det begrænsede antal deltagere, har vi en nærmest overvældende variation i, hvordan oplevelser af værdighed og uværdighed kan væves sammen.

Samtidig kan vi dog i variationen finde mønstre, som går igen i alle vores livshistorier - om end i forskellige grad...