Ved et pressemøde, hvor de amerikanske myndigheder meldte ud, at den mistænkte for skuddrabet på Charlie Kirk nu var blevet anholdt, afsluttede FBI-direktør Kash Patel sin tale med en personlig hilsen:

"Til min ven Charlie Kirk vil jeg sige: Hvil i fred nu, bror. Vi har vagten, og vi ses i Valhalla."

Mange kommentatorer ved pressemødet mødte den sælsomme henvisning til Valhalla med en blanding af latter og foragt.

Flere påpegede det paradoksale i at hylde en kristen nationalist ved at referere til et hedensk efterliv. Vikingeforskere så dog Kash Patels reference til Valhalla som noget langt mere urovækkende.

For at forstå hvorfor, skal vi både se på, hvad Valhalla betød for vikingerne, og hvad det betyder i nutidens politiske diskurs.

At bruge et militært hædersudtryk til at markere mordet på en civil er naturligvis i sig selv problematisk.

Nordboerne havde en veludviklet forestilling om livet efter døden.

Det eftertragtede mål for krigere var Valhalla, 'de faldnes hal', hvor Odin vogtede over sine udvalgte krigere, mens de forberedte sig på Ragnarok, som var det altødelæggende slag mod jætterne.

Kun krigerne, der døde en heroisk død i kamp, blev bragt til Valhalla af valkyrierne. De krigere, der døde af sygdom, alderdom eller som følge af en ulykke, eller som havde begået mord og andre vanærende forbrydelser, lader til at have været udelukket fra dette krigeriske efterliv.

En del mente dog, at man kunne narre de nordiske guder ved at lade sig begrave med bevidst slidte og beskadigede våben, som om man havde kæmpet i hårde slag. Men der er stadig meget, vi ikke ved.

Vi ved, at begrebet 'Valhalla' - sammen med billedet af den heroiske viking og mange af de nordiske mytologiske symboler - appellerede bredt til nazisternes ideologi i 1930'erne.

De så den nordiske mytologi som et levn fra en bredere 'germansk' kultur, som var blevet undertrykt af den jødisk-kristne dominans.

Den nordiske 'race' blev fremhævet som det ariske ideal. Nordiske kulturlevn blev brugt til at tilføre idéen om en glorværdig tysk fortid legitimitet. Især Heinrich Himmler brugte nordiske symboler i sin iscenesættelse af SS.

I dag bruger mange nynazistiske bevægelser og grupper, som tror på det hvide overherredømme, et stadigt voksende repertoire af symboler hentet fra den nordiske mytologi.

Én side af den nordiske kultur, der i de seneste årtier har vundet mere og mere frem, er den specifikke appropriation af Valhalla blandt dem, der er villige til at dræbe - og dø - for at 'beskytte' et truet hvidt overherredømme.

Det mest uhyggelige eksempel på brugen af udtrykket 'Vi ses i Valhalla' findes i de manifester, som højreekstreme terrorister har offentliggjort i kølvandet på deres ugerninger.

I 2019 gennemførte Brenton Tarrant masseskyderier mod to moskeer i Christchurch, New Zealand, som resulterede i i alt 51 dræbte.

Han udgav et usammenhængende manifest, hvor han forsøgte at retfærdiggøre sine handlinger og fremførte 'den store udskiftning'- en konspirationsteori, som hævder, at jødiske eliter bevidst planlægger at erstatte den hvide befolkning gennem immigration.

Denne idé er siden blevet et fast omdrejningspunkt i højreekstrem retorik og blev blandt andet opreklameret af Charlie Kirk i hans show.

Brenton Tarrant afsluttede sin svada mod multikulturalisme og 'hvidt folkedrab' med ordene: "Farvel, må Gud velsigne jer alle, og vi ses i Valhalla".

Brenton Tarrant inspirerede andre højreekstreme terrorister, blandt andet Peyton Gendron, der blev dømt for et masseskyderi i Buffalo i 2022, hvor 10 sorte amerikanere blev myrdet.

Peyton Gendron plagierede store dele af Tarrants 180 sider lange manifest og afsluttede ligeledes sin svada med ordene: "Jeg håber, vi ses i Valhalla".

Ved at påkalde Valhalla forsøger terroristerne at fremstille sig selv som vikingekrigere. Der er naturligvis intet som helst heroisk ved at nedskyde ubevæbnede civile. Pointen er imidlertid, at denne reference ikke kræver en egentlig forståelse af den nordiske tradition.

I denne sammenhæ...