I løbet af juleferien udlægger fire forskere fire af H.C. Andersens eventyr. I dag skriver lektor Ane Grum-Schwensen om 'Historien om en Moder'. Under artiklen kan du læse selve eventyret.

Det er næsten en umulig bedrift at udpege ét enkelt H.C. Andersen-eventyr som det bedste. Der er så mange fremragende fortællinger, og ofte ender favoritten med at være netop dén historie, jeg senest har genlæst. Alligevel er der fortællinger, der vender tilbage igen og igen - både i tankerne og i forskningen.

Én af dem er 'Historien om en Moder', som første gang blev udgivet i 1847. Det er i enhver forstand et fantastisk eventyr. Fortællingen rummer klassiske eventyrtræk: En hovedperson - moderen - der forlader hjemmet og gennemgår prøvelser, hjælpere der viser vej, og en ultimativ modstander, Døden.

Men H.C. Andersen udfordrer strukturen. Hjælperne forlanger en høj pris, og modstanderen kan måske endda opfattes som en hjælper. Samtidig trækker historien på en fantasifuld, drømmende tone, som man også ser i moderne fiktion, og ender med et åbent, foruroligende punktum, hvor moderen til sidst lader Døden bære barnet ind i det ukendte land.

Fortællingen er dybt gribende. Den viser både det ekstreme offer, en forælder vil bringe for sit barn, og den knusende overgivelse, når skæbnen ikke kan ændres. Det er bemærkelsesværdigt, at H.C. Andersen formår at skildre en forældres pine og smerte så præcist, selvom han aldrig selv fik børn.

Sproget og fortællestilen i 'Historien om en Moder' er klassisk H.C. Andersen. Allerede i de første afsnit er emnet tydeligt, og hans billedrige sprog står klart: "det gamle ur snurrede og snurrede, den store blylod gled lige ned på gulvet, bum! og uret stod stille".

Selvom H.C. Andersen tidligere havde skrevet om døende børn, kæmpede han med slutningen på denne historie, selv i den håndskrevne udgave, han afleverede til trykkeriet. Den første version havde, hvad man kunne kalde en lykke slutning: Moderen vågner, og det hele var en drøm.

Han streger det straks ud og erstatter det med: "Og Døden gik med hendes barn ind i den evigblomstrende have".

Men heller ikke denne udgave var han tilfreds med. Han ændrede 'evigblomstrende have', et synonym for paradiset, til 'det ubekjendte land'.

Lars Bukdahl har i Weekendavisen beskrevet dette kunstneriske skift som "at punke sin sødsuppe til saltlakrids" - en præcis metafor for H.C. Andersens modvilje mod det sødladne og 'puttenuttede'.

I dag er eventyret ikke lige så kendt som mange af hans andre, men i H.C. Andersens samtid var dets gennemslagskraft tydelig. Fortællingen blev oversat til bengali allerede i 1858 og blev populært i Indien.

Da H.C. Andersen fyldte 70 i 1875, fik han en polyglot-udgave af fortællingen foræret - oversat til hele 15 sprog. Et vidnesbyrd om fortællingens globale rækkevidde.

Du kan læse mere om digterens skriveprocesser i bogen 'H.C. Andersen ved skrivebordet', der udkom i november 2025 hos Nord Academic/Gads Forlag. Der er også et kapitel om konservering og multispektral affotografering, hvis du er mere interesseret i naturvidenskab end i litteratur.

Her følger H.C. Andersens eventyr 'Historien om en Moder' i en udgave på moderne dansk, som stammer fra hcandersen.dk.

Der sad en mor hos sit lille barn, hun var så bedrøvet, så bange for at det skulle dø. Det var så blegt, de små øjne havde lukket sig, det trak så sagte vejret og imellem med et dybt drag ligesom om det sukkede. Og moren så endnu mere sorgfuld på den lille sjæl.

Da bankede det på døren, og der kom en fattig, gammel mand svøbt ligesom i et stort hestedækken, for det varmer, og det trængte han til, det var jo kold vinter; alting udenfor lå med is og sne, og vinden blæste så at det skar i ansigtet.

Og da den gamle mand rystede af kulde, og det lille barn sov et øjeblik, gik moren hen og satte øl i en lille potte ind i kakkelovnen at det kunne varmes til ham. Og den gamle mand sad og vuggede, og moren satte sig på stolen tæt ved ham, så på sit syge barn der trak så dybt vejret og løfted...

Klumpen ligner en forvokset grålig trøffel. Den er skrøbelig og porøs. Overfladen smuldrer og drysser, når man rører ved den.

"Hvis du taber den, går den i tusind stykker," siger Kristoffer Szilas, geolog og lektor på Københavns Universitet, mens han hiver endnu et knoldet eksemplar frem fra et skab.

Det ville mildest talt være ærgerligt.

"Klumpens tidligste lag er cirka 90 millioner år gamle. De opstod, mens dinosaurerne dominerede Jorden."

Lektoren har inviteret Videnskab.dk på besøg i Statens Naturhistoriske Museums fjernmagasin, der gemmer på et hav af mineraler, metaller og fossiler fra hele verden.

Blandt de mange genstande er flere skuffer med manganknolde; de trøffellignende klumper, der findes på havets bund.

Det er ikke kun deres høje alder, der gør dem interessante.

Knoldenes sammensætning minder ikke så lidt om den, man finder i et batteri. De er rige på nikkel, kobolt, kobber, zink og ja, mangan; metaller, som bruges i alt fra mobiltelefoner og elbiler til solceller og vindmøller.

Af samme årsag er manganknolde i høj kurs. Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil gøre det lettere for amerikanske mineselskaber at hive knoldene op til overfladen, og flere private selskaber står klar i kulissen.

Men der er et men. Minedrift på havbunden gør stor skade på de lokale økosystemer, som vi ved meget lidt om.

"Manganknolde ligner en nøgle til en mere bæredygtig udvikling, men hvis de skal udvindes, kommer naturen til at betale en høj pris," siger Kristoffer Szilas.

Det er den grønne omstillings brutale paradoks:

For at løsrive os fra fossil energi må vi drive rovdrift på naturen for at udvinde de metaller og jordarter, der er afgørende for en fremtid uden brug af kul, olie og gas.

I dag kommer kobolt, kobber, nikkel og andre kritiske metaller især fra miner i Afrika, hvor arbejdere knokler under kummerlige forhold, eller fra Indonesien, hvor regnskoven ryddes, så gravemaskinerne kan komme til.

Men et alternativ findes i dybhavet.

Her er det især manganknoldene, der løber med opmærksomheden. Og det med god grund.

Alene i brudzonen Clarion-Clipperton mellem Hawaii og Mexico, hvor den største kendte forekomst af manganknolde findes, vurderes den samlede vægt af de værdifulde klumper at overstige 21 milliarder tons. Det anslår USA's statslige forskningsinstitution for geologiske undersøgelser USGS.

Det betyder med andre ord, at "mængderne af mange kritiske metaller i knoldene er større end dem, der findes i de globale reserver på landjorden," som USGS skriver.

"Det understreger det enorme potentiale for minedrift i havet, som er fuldstændig uudnyttet i dag," siger Kristoffer Szilas.

Foreløbig er dybhavsminedrift ikke tilladt på stor skala, men det kan ændre sig i fremtiden.

Mens FN arbejder på et internationalt regelsæt på området, arbejder flere mineselskaber målrettet på at kunne udnytte blandt andet manganknolde dybt i oceanerne.

"Teknologien er stadig i testfasen, men generelt går konceptet ud på, at mejetærskerlignende fartøjer sænkes ned på fire til seks kilometers dybde og støvsuger havbunden for manganknolde," siger Kristoffer Szilas.

Knoldene bringes op til skibe i overfladen via kilometer lange stigrør, inden restmaterialet sendes tilbage ud i havet på et par kilometers dybde via et andet rør.

"Som det er nu, skraber indsamlingskøretøjerne det øverste lag af havbunden af. Det skaber dels en stor sky af sediment på havbunden og en hel del overskydende materiale, når klumperne er siet fra," forklarer lektoren.

Det lyder voldsomt, og det er det også.

"Høsten af manganknolde belaster havbunden og livet på og omkring den enormt," siger Julia M. Otte, der underviser i mikrobiel økologi og biogeokemi ved Universitetet i Bremen, til Videnskab.dk.

Hun er tidligere forsker ved både Alfred-Wegener Instituttet, Max Planck Instituttet og Aarhus Universitet og var i 2019 med på en stor forskningsekspedition, der undersøgte manganklumper i netop Clarion-Clipperton-brudzonen i Stillehavet.

Skadevirkningerne er flere, forklarer...

I 2025 har syv forskere prøvet kræfter med vores nye format, Fredagsessays.

Her indtager forskerne hovedrollen og bruger greb fra filmens verden til at dele både personlige historier og forskningsresultater.

Hvad gør venneforskeren, der føler sig ensom på terrassen i forstaden? Hvordan går barndomshistorikeren til sin 6-årige søns gaming? Og hvad lærte mikrobiologen om at begå fejl i sin jagt på en kæmpevirus?

Det er bare nogle af de personlige afsæt, som har været udgangspunkt for deres formidling.

Vi vil gerne hædre de modige forskere, som er gået langt for at dele deres viden på en ny måde. Derfor har vi lavet en læserafstemning om årets bedste essay-oplevelse.

Og hvis du endnu ikke har læst dem - eller lyttet - er her en god anledning. Historierne sendte et par af forskerne i Aftenshowet, Go' morgen Danmark og P1 Morgen.

Du kan stemme i boksen herunder på det essay, som du allerbedst kan lide. Samtidig giver du forskerne et klap på skulderen for deres store indsats.

Afstemningen løber frem til 4. januar 2026. Vi udråber vinderen i uge 2.

Har du brug for en opfrisker, før du beslutter dig? Her er de syv essays, du kan stemme på:

Jannie Hartley Møller er professor og algoritmeforsker på Roskilde Universitet. I essayet tager hun kampen op mod de algoritmer, der på sociale medier fodrer hende med blodige krimi-historier.

Og som får hende til at skamme sig over sit medieforbrug. Essayet giver inspiration til, hvad vi selv kan gøre for at præge, hvad vi ser på vores telefoner.

Venskabsforsker ved Københavns Universitet Marie-Elisabeth Pihl føler sig ensom, men litteraturen gør hende bevidst om, hvad venskaber kan, og hvorfor de er vigtige.

I essayet leverer hun blandt andet et budskab om, at venner er noget, man 'gør' og ikke 'har'.

Lysdesigner Mette Hvass fra Aalborg Universitet tager til øen Anholt for at undersøge mørket, konfrontere sin frygt og bliver overrasket over at finde mindst fire fantastiske kvaliteter ved mørket.

I essayet opfordrer Mette Hvass til at blive venner med mørket - både af hensyn til dyr, nattesøvnen og stjernerne, som ellers forsvinder med lysforurening fra kunstigt lys.

Hjerneforsker og musiker Peter Vuust fra Aarhus Universitet beskriver - med afsæt i egne minder - hvad der skaber vores musiksmag.

Essayet kommer både omkring, hvilke rytmer der får os ud på dansegulvet, hvordan forældres musiksmag præger børns, og hvilken rolle nationalitet spiller i vores musiksmag.

Barndomshistoriker på Aarhus Universitet Helle Strandgaard Jensen er frustreret over, at sønnen gamer, men sætter sig for at spille med ham. Det viser sig, at hun får adgang til sin søn på en helt ny måde.

Hun zoomer ind på scener, som tager læseren/lytteren med helt ind i stuen.

Mikrobiolog på Danmarks Tekniske Universitet Patrick Munk jager en kæmpevirus på en rejse til Australien. Jagten kommer til at trække tæppet væk under ham og hans viden. Og bliver årsagen til hans rygestop.

Essayet giver et indblik i, hvordan forskning bliver til, og hvor vigtig en god mentor kan være.

Litteraturforsker Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard fra Aarhus Universitet undersøger i essayet, om litteratur kan give os et sprog for store følelser som angst og hjælpeløshed. Følelser, som mange unge oplever på grund af klimakrisen.

Hun tager os med igennem klimaromaner, de såkaldte klima-gys, der giver hende bankende hjerte og svedige håndflader. Men som også gør hende fortrolig med de store følelser og dermed frigiver energi.

Tusind tak til alle essayisterne - I har alle leveret fremragende formidling.

I kølvandet på meldinger om grædende landmænd og kolapsede køer søsætter Aarhus Universitet nu en undersøgelse af effekten af fodertilsætningsstoffet Bovaer, som bruges for at reducere metanudledning fra køer.

Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og vil omfatte mere end 70 malkekvægsbesætninger i hele landet. Forskerne vil især se på mælkeproduktion og sygdomme hos køerne, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Man vil bruge såkaldte ydelseskontroldata, som er målinger af den enkelte kos mælkeproduktion, der foretages 11 gange årligt.

Ved at sammenligne data før, under og efter brugen af Bovaer kan forskerne se, om der sker ændringer - både for den enkelte ko og for hele besætninger.

Projektet skal ledes af lektor Niels Bastian Kristensen fra Aarhus Universitet. Han siger, at der er brug for hurtig handling.

"Det kan vi med dette projekt, som jeg forventer vil give os en langt bedre forståelse for de store forskelle, der er i mælkeproducenternes oplevelser af brugen af Bovaer, men selvfølgelig især for indrapporteringerne af de negative oplevelser," siger lektoren ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab i pressemeddelelsen.

Målet er at finde ud af, hvordan Bovaer påvirker køernes krop og sundhed, og hvad der bør undersøges nærmere fremover.

Samtidig arbejder Aarhus Universitet på et andet projekt, der specifikt ser på dyrevelfærd hos køer, der får Bovaer i foderet. Her vil forskerne blandt andet undersøge:

hvor aktive køerne er

hvordan de ligger og bevæger sig

deres sociale adfærd

deres komfortadfærd

hvor meget og hvordan de spiser

Alt sammen for at få et klarere billede af, hvordan Bovaer påvirker køernes trivsel.

Som de første nogensinde har et tysk forskerhold lavet et 3D-kort over alle verdens bygninger.

Kortet hedder GlobalBuildingAtlas og ligger frit tilgængeligt online.

3D-kataloget består af intet mindre end 2,75 milliarder bygninger. Det hidtil største globale datasæt indeholdt omkring 1,7 milliarder bygninger. Dertil er 3D-modellernes opløsning 30 gange finere end sammenlignelige databaser.

Det skriver Münchens Tekniske Universitet i en pressemeddelelse.

De nye data giver grundlag for klimaforskning og implementering af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling - og muliggør mere præcise modeller for urbanisering, infrastruktur og katastrofehåndtering, forklarer forskeren bag:

"3D-bygningsinformation giver et langt mere præcist billede af urbanisering og fattigdom end traditionelle 2D-kort," fortæller professor Xiaoxiang Zhu.

"Med 3D-modeller ser vi ikke kun fodaftrykket, men også rumfanget af hver bygning, hvilket giver langt mere præcis indsigt i levevilkårene."

Kortet er blevet til ved brug af en enorm database med satellitbilleder samt maskinlæringsalgoritmer. Algoritmerne bruger højdedata fra bygninger, der er blevet målt, til at estimere størrelsen af bygninger, der ikke er blevet målt.

Ved brug af AI er det ikke sikkert, at data er helt korrekte på tværs af kloden. Forskerne nævner selv, at regioner i Afrika kræver mere træningsdata og validering, mens højden på højhuse generelt har tendens til at blive undervurderet.

Alle de ønsker og planer, politikere og foreninger har for Danmarks areal, fylder meget mere end vores lands faktiske størrelse.

Skove skal gro vildt, landbrug lægges om, kyster bygges til, og byer og infrastruktur breder sig på bekostning af det åbne land. Samtidig stiger vandstanden, og havet truer med at spise af vores lille land.

Det skaber alt sammen et pres, vi er nødt til at forholde os til. For hvordan skal Danmark se ud i fremtiden, og hvem skal bestemme det?

I en ny serie af fotoreportager fra hele landet zoomer vi derfor ind på det, vi kalder 'Kampen om Danmarks areal'.

I artikelserien møder vi de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark - gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.

Seriens første artikel er netop udgivet og handler om spild af areal i mellemstore byer. Pensionister bør forlade deres parcelhuse for at give plads til børnefamilier, lyder det fra forskere.

Du kan navigere mellem seriens øvrige artikler ved at besøge seriens temaside eller trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort.

Farverne repræsenterer seriens fem underemner, og de grå prikker er artikler, som ikke er udgivet endnu.

Artiklerne udkommer løbende i december 2025 og januar 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.

Journalist Jens Renner Christensen og fotojournalist Marius Renner Christensen har i 2024 og 2025 besøgt alle de knudepunkter og afkroge, som er markeret på kortet, og talt med forskere, beslutningstagere og lokale med stærke følelser for udviklingen i det danske landskab.

Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.

Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København. Udstillingen står på Kongens Nytorv frem til 22. december.

Tidsskriftet Science har netop kåret årets ti største videnskabelige gennembrud med fokus på områder, der i årets løb har opnået stor fremgang inden for medicin, astronomi og forskning generelt.

Forskningens verden har mærket sine nedture i 2025, blandt andet efter Donald Trump blev præsident, og hans regering valgte at lukke tusindvis af aktive forskningsprojekter.

Donald Trump fjernede herudover tilskud til en række universiteter og gik til angreb på vind- og solenergi. Men selv dette stoppede ikke den massive globale vækst af grøn energi, som endte med at løbe med prisen som det største videnskabelige gennembrud i 2025.

Grøn energi overhalede i 2025 kul som kilde til elektricitet på verdensplan. Stigningen af brug af grøn energi skyldes særligt Kina, som nu producerer 70 procent af alle vindmøller og 80 procent af alle solceller.

Den øgede produktion af disse teknologier har sænket priserne og gjort sol- og vindenergi til den billigste energikilde i mange lande.

Alt dette har altså ledt Science til at kåre den positive udvikling i grøn energi som årets største gennembrud.

Der blev kåret 9 yderligere, som alle må dele en andenplads for deres videnskabelige landvindinger:

Det lykkedes forskere fra Children's Hospital of Philadelphia at give en baby en personlig genetisk behandling for en sjælden, livsfarlig sygdom. Babyen led af en alvorlig stofskiftesygdom, men lægerne fandt frem til, at de ved at ændre på babyens DNA kunne rette fejlen.

Gennembruddet viste, at det er muligt ved hjælp af videnskaben at give personlig behandling til sjældne, livstruende sygdomme.

Hele to nye lægemidler mod kønssygdommen Gonoré er i år blevet godkendt. Lægemidlerne, som hedder gepotidacin og zoliflodacin, blev godkendt af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA og er bevist at være effektive.

Bakterien Neisseria gonorrhoeae, som er årsagen til gonoré, har udviklet resistens mod næsten alt andet antibiotika, og lægemidlerne kan gøre en stor forskel i at bekæmpe kønssygdommen.

En af fordelene ved de nye lægemidler er også, at de ikke behøver at blive sprøjtet ind i kroppen, men kan tages som en pille.

Et vigtigt gennembrud i år er opdagelsen af, at nerveceller kan hjælpe kræft med at vokse og sprede sig i kroppen. Forskere har gennem test på mus fundet ud af, at nervecellerne overfører mitokondrier, cellens energifabrik, til kræftcellerne, hvilket gør, at de bliver mere aggressive og hurtigere spreder sig.

Dette gennembrud kan på sigt hjælpe forskere med at finde nye måder at bremse den forfærdelige sygdom på.

Opførelsen af et observatorium i Chile ved navn Vera C. Rubin Observatory var et af årets gennembrud, da det ikke bare er et almindeligt observatorium.

I stedet for at observere ét område af himlen ad gangen, som man ellers har gjort, vil det scanne hele nattehimlen i en mere detaljeret grad, end vi nogensinde har set. Der vil blive fotograferet hver tredje dag i en periode på 10 år.

I løbet af 2026 forventer astronomer, at der vil blive indsamlet mere billeddata af Vera C. Rubin Observatoriet end alle andre teleskoper i historien tilsammen.

Et 146.000 år gammelt kranium fra Harbin, Kina, som blev kaldt 'Dragemanden' og længe var et mysterium, viste sig at være et kranie fra et Denisova-menneske.

Det er det første kranie, man har fundet fra den uddøde menneskeart, og fundet gjorde forskerne klogere på, hvordan de forhistoriske mennesker så ud.

Vi kender dem efterhånden. De store sprogmodeller, der bliver ved med at udvikle sig. Du tænker måske, at AI efterhånden har haft sit gennembrud, men dette gennembrud handlede om noget helt særligt.

De store sprogmodeller som ChatGPT og Gemini fik i år ph.d.-lignende egenskaber inden for videnskaben. Gemini vandt en guldmedalje ved den Internationale Matematiske Olympiade, og generelt har de store sprogmodeller haft en utrolig udvikling i 2025 og hjulpet med at skabe betydelige fremskridt inden for videnskaben.

Blandt andet har ChatGPT været benyttet til at løse et 42 år gammelt matematisk problem...

Et nyt studie af intelligens og personlighed har affødt en bølge af hyldest til alderdommen.

"Vi topper senere i livet, end mange går og tror!" skriver Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti på Facebook.

"Jeg er fan af den voksne, myndige beslutningstager."

På LinkedIn skriver Sara Gundelach Vergo, formand for fagforeningen Djøf:

"Er det ikke på høje tid, at vi dropper alderismen - og bliver bevidste om de fordomme, vi har i samfundet om seniorer?"

Begge henviser til en artikel fra Berlingske, hvor det nye studie er omtalt med kommentarer fra erhvervspsykologen Troels Gottlieb.

"Forskningen viser, at vi jobmæssigt 'peaker' omkring 60-årsalderen," skriver han efterfølgende i et populært opslag på LinkedIn.

Men passer det? Når vi virkelig et mentalt højdepunkt i alderen 55-60 år?

Det kommer an på, hvad man hentyder til.

Hvis man mener, at man psykologisk topper midt livet, så svarer den mangeårige intelligensforsker Erik Lykke Mortensen sådan her:

"Jeg vil gerne vende den om og sige: Jeg synes ikke, at man kan sige, at det er forkert, at vi gennemsnitligt topper i alderen 55 til 60 år."

"Men det handler om, hvilken type intelligens og hvilket fag på arbejdsmarkedet vi taler om."

Vi har talt med følgende forsker:

Erik Lykke Mortensen, adjungeret professor i medicinsk psykologi ved Syddansk Universitet og professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han siden 1980'erne har forsket i menneskets personlige og psykologiske udvikling.

Det nye studie er lavet af australske forskere, som har analyseret og krydstjekket en masse forskning i psykologi og intelligens og forsøg med flere tusinde mennesker.

Det er en såkaldt meta-analyse, hvor man traditionelt gennemgår den eksisterende forskning på ét bestemt område. I dette tilfælde sker det ikke på en traditionel måde, understreger Erik Lykke Mortensen.

Forskernes finder nemlig et gyldent snit mellem i alt 9 forskellige aspekter af intelligens, og på den måde finder de frem til, at 55- til 60-årsalderen er som et "højdepunkt for psykologisk parathed til komplekse, betydningsfulde roller".

Roller i erhvervslivet, vel at mærke.

Men passer det?

"Den videnskabelige artikel viser i hvert fald, at der kan føres en rimelig god argumentation for, at man psykologisk topper deromkring," siger Erik Lykke Mortensen.

Det aktuelle studie vægter dog særligt én type intelligens højere end andre former for intelligens, nemlig den såkaldte 'krystalliserede' intelligens.

"Man kunne altså have vægtet udvælgelsen og fortolkningen af data anderledes, og så var man nået frem til et lidt andet resultat," siger Erik Lykke Mortensen.

Her er tre af de forskellige typer intelligens, som studiet undersøger:

Krystalliseret intelligens: Viden, færdigheder og erfaringer, vi har opbygget gennem livet. Kaldes også den 'lagrede' viden, og den måles for eksempel på ordforråd, fakta og generel viden om problemløsning.

Gennemsnitligt peak: I løbet af 60'erne.

Flydende intelligens: Evnen til at tænke logisk og løse nye problemer uden at trække på tidligere viden. Bliver for eksempel målt gennem øvelser i abstrakt tænkning, mønstergenkendelse og hurtig mental fleksibilitet.

Gennemsnitligt peak: Typisk i 18- til 22-årsalderen.

Emotionel intelligens: Evnen til at genkende, forstå og regulere egne og andres følelser samt at bruge denne viden til at styre sociale interaktioner. Et nyere forskningsfelt, som typisk bliver undersøgt gennem spørgeskemaer eller sociale eksperimenter.

Gennemsnitligt peak: Omkring midten af 40'erne.

Forskernes konklusion er altså, at den indsamlede erfaring senere i livet kompenserer for faldet i den flydende intelligens tidligere i livet.

Og det synes Erik Lykke Mortensen, giver god mening. Især hvis man ser på øvrige studier på området.

"Vi har i samfundet en tendens til at undervurdere erfaringens betydning på arbejdsmarkedet og for eksempel afskrive ældres evner."

"Men det har man ikke inden for forskning i intelligens."

Et eksempel er et forsøg med skak.

"Hvis du har en middel-be...

Blæsten går friskere over hav end over land. Havvindmøller er derfor en oplagt idé.

De bidrager til den grønne omstilling, Danmark og resten af EU satser stort på vindenergi, og der er ingen naboer til at klage over støjen.

Og så alligevel. For kunne marsvin, sæler og havfugle klage, ville de nok gøre det.

I et nyt studie har vi systematisk gennemgået videnskabelige artikler fra hele verden for at finde 129 relevante studier, der viser, hvordan havvindmøller påvirker livet i havet.

Resultatet?

Støjen ved opførelsen skræmmer marsvin væk og kan potentielt give dem varige høreskader. Og lomvier og måger holder sig på behørig afstand, når først møllerne står.

Vores studie viser også, at der er rigtig meget, vi endnu ikke ved om havvindmøllers effekt på dyrelivet. Her er en gennemgang af, hvad vi ved og endnu ikke ved.

Vi har kigget på studier fra hele verden. De fleste studier er fra Nordsøen og Østersøen, hvor broderparten af verdens havvindmøller står.

Vi har analyseret, hvordan forskellige aktiviteter såsom installation, drift og nedtagning påvirker havets organismer og dermed økosystemer.

Gennemgangen viste stærk evidens for nogle negative effekter. Eksempelvis kan den støj, der kommer, når møllernes pæle bankes ned i havbunden (pæleramning), påvirke mange havpattedyr - for eksempel marsvin og sæler.

Nogle studier har vist, at sæler også kan opfange støjen fra de operationelle møller - sågar bedre end marsvin kan - men da påvirkningen hos sæler fra denne type støj ikke er særlig undersøgt, er evidensen ikke så høj.

Danmarks mindste hval, marsvinet, er særligt sårbar.

Den bare halvanden meter lange hval kan blive skræmt op mod 20 kilometer væk under den relativt kortvarige støjpåvirkning fra nedramningen.

Ét studie indikerer risiko for høreskade, da marsvin kan opfatte højfrekvenslyde under pæleramning og ikke kan flygte væk fra larmen tids nok.

Dog er evidensen for længere varende mén ikke nær så høj.

Derudover bliver mange havfugle som lomvier og måger ofte fortrængt fra områder med fungerende vindmøller - måske på grund af støj, bevægelse eller risiko for kollision.

På havbunden er billedet mere mudret.

På den ene side kan møllernes fundamenter faktisk have positive effekter, da de fungerer som 'kunstige rev' og potentielt skaber nye levesteder.

Her kan arter som blåmuslinger og torsk, der er tilpasset hårde overflader, trives - og 'revene' kan være med til at hjælpe den truede torsk, der elsker hårde bunde.

Omvendt øger det også risikoen for, at visse invasive arter, som også foretrækker en hård bund, nemmere kan sprede sig, mens andre arter, såsom hvilling og ising, kan forsvinde fra et område, fordi de foretrækker en anden type overflade.

Kort sagt: Havmøller påvirker økosystemer i havet på mange måder:

Nogle aktiviteter (f.eks. konstruktionen) kan være til gene for nogle arter (f.eks. marsvin), mens andre aktiviteter (tilstedeværelse af fundamentet) kan være til gavn for andre arter (f.eks. torsk).

Selvsamme aktivitet kan også være til både gene og gavn for forskellige arter og vice versa.

Det er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt.

For selvom forskningen i havvindmøllers påvirkning af livet i havet er omfattende og spænder over to årtier, er der store videnshuller. Her et par nedslag:

Nedtagning af vindmøller: De fleste møller, der står i dag, skal fjernes i de kommende år (møller holder ikke evigt). Effekterne af nedtagning er næsten ikke undersøgt

Flydende vindmøller: Teknologien breder sig hurtigt, men dens økologiske konsekvenser er stort set ukendte.

Hvordan påvirker summen af mange møller hele økosystemer over tid (de 'samlede virkninger')?

Tre fjerdedele af studierne er fra Nordsøen og Østersøen, men havvind udbygges hurtigt i Asien, Nordamerika og andre regioner. Det gør det uvist, hvordan økosystemer af anden karakter påvirkes.

Oversete arter og processer: Mange dyr og organismer (f.eks. flagermus, reptiler, fiskelarver og plankton) og bundprocesser er stort set ikke undersøgt.

Vores studie giver et overblik...

Mere end 360 tusinde danskere og over 800 millioner verdensborgere lever med diabetes. To tal, der stiger år efter år.

For samfundet er det dyrt.

For den enkelte betyder det en stressende, konstant overvågning af blodsukkerniveauer for at undgå svimmelhed, besvimelse og i værste fald død.

Og så er der følgesygdommene: Mange diabetes-patienter får også hjerte-kar-sygdomme, nyresvigt, synstab og nerveproblemer. Kort sagt et dårligere liv og en tidligere død.

Men midt i denne sundhedskrise er der også håb i form af ny avanceret teknologi og kunstig intelligens.

Vi forsker i, hvordan diabetesteknologi og brugen af AI kan gøre behandlingen af diabetes mere personlig og effektiv.

Vi ser også på, hvordan det kan hjælpe den enkelte patient med at forstå sin sygdom bedre og få mere kontrol over sin hverdag med diabetes.

Her giver vi en introduktion til nogle af de mest lovende nye teknologier og hjælpemidler, der er under udvikling og om få år kan være på vej ud til diabetespatienter.

Traditionelt kræver diabetesbehandling meget af patienterne.

Et fiktivt eksempel: Katrine er 38 år og har type 1-diabetes. Hver dag skal hun måle sit blodsukker flere gange, tælle kulhydrater i måltider og tage stilling til, hvor meget insulin hun skal tage.

Hun skal samtidig forsøge at forudsige, hvordan hendes krop reagerer på motion, stress, sygdom eller en uregelmæssig døgnrytme.

Det kræver viden, tid og konstant opmærksomhed. Denne byrde kan og bør lettes med teknologi og AI-baserede løsninger.

På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet samarbejder vi forskere, læger og studerende fra uddannelsen Civilingeniør i Sundhedsteknologi på at udvikle og teste nye teknologier til diabetesbehandling.

Her er tre af dem, vi er i gang med at udvikle og afprøve:

1. Bedre indsigt i egne data

Ny teknologi, eksempelvis kontinuerlige blodsukkermålere (CGM), aktivitetsmålere og smarte insulinpenne, kan hjælpe personer med type 2-diabetes til at få mere stabile blodsukkerniveauer.

Det viser et stort forskningsprojekt, vi har lavet i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland.

Når en patient får indsigt i sine egne data og mulighed for at diskutere dem med en læge eller sygeplejerske, eksempelvis hvordan ens blodsukker reagerer på bestemte måltider eller motion, bliver det lettere at forstå sygdommen og tage bedre beslutninger i hverdagen.

Samtidig kan sundhedspersonalet tilbyde en mere skræddersyet behandling, i tæt samarbejde med patienten. Disse positive resultater fra forskningsprojektet kan bane vejen for, at denne teknologi bliver en del af den gængse behandling for personer med diabetes.

2. Mere individuel behandling

Vi forsker også i, hvordan AI kan bruges til at finde mønstre i patienters data. Det kan også gøre behandlingen endnu mere individuel.

For eksempel kunne Katrine med type 1-diabetes få analyseret sine blodsukkermålinger, aktivitetsniveau og medicinindtag. AI'en kan så opdage, at hendes blodsukker ofte svinger meget om eftermiddagen og foreslå, at hun ændrer tidspunktet for sin medicin for at undgå de store udsving.

3. Advarsler før problemet opstår

Vi arbejder også på at bruge AI til at forudsige, hvornår blodsukkeret er på vej til at blive for højt eller for lavt. Det giver mulighed for at sende advarsler, før kroppen reagerer, og det bliver et problem.

For diabetes-ramte betyder det færre ubehagelige episoder, som for eksempel lavt blodsukker, der kan give svimmelhed, træthed eller i værste fald besvimelse og endda være dødeligt.

Det overordnede mål med alle tre teknologier er bedre sygdomsprognoser, færre komplikationer og en markant forbedret livskvalitet for patienterne. Og en behandling, der ikke kun virker i teorien, men som passer til det faktisk levede liv.

En af de teknologier, der allerede er ankommet, er den kunstige 'bugspytskirtel' (automated insulin delivery-teknologi (AID) i fagtermer), hvis potentiale Videnskab.dk beskrev i 2013.

Hos personer som Katrine med type 1-diabetes producerer kroppen slet i...