For mange dyr er mennesket det farligste rovdyr. Jagt og fiskeri har potentiale til at drive evolution hos arter. Det kan ske, hvis visse egenskaber øger chancen for overlevelse.

Det ser ud til at være tilfældet for torsk i Østersøen.

Siden 1990'erne er bestanden gået tilbage. På trods af at der blev indført forbud mod fiskeri i 2019, som stadig er gældende, er bestanden ikke kommet sig.

Samtidig er fiskene blevet mindre. En kønsmoden torsk i den østlige bestand var omkring 40 centimeter lang i 1996.

I dag er de ofte kun 20 centimeter ifølge et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

En del af forklaringen ser ud til at være, at fiskeriet har fremdrevet genetiske ændringer hos torsken ifølge studiet.

Mens de store fisk er blevet fanget, er de mindre fisk måske i højere grad undsluppet og fået flere afkom.

"Når de største individer konsekvent fjernes fra bestanden over mange år, får mindre fisk, som modnes hurtigere, en evolutionær fordel," siger professor Thorsten Reusch i en pressemeddelelse.

Han er forsker ved GEOMAR Helmholtz Center for Ocean Research i Kiel, Tyskland.

"Det, vi observerer, er evolution i praksis, drevet af menneskelig aktivitet. Det er fascinerende set fra et videnskabeligt perspektiv, men økologisk set dybt bekymrende."

Marte Sodeland, som er lektor ved Universitetet i Agder, forsker i evolution og biodiversitet. Hun mener, at det nye studie behandler et interessant emne.

"Vi har sådan set vist længe, at fiskeri påvirker fiskebestande på et evolutionært niveau, men forskerne formår at komme lidt tættere på en molekylær forklaring."

Selvom fiskeri har potentiale til genetisk at ændre bestanden, har det været svært at bevise i praksis.

"Man har typisk brug for meget store datasæt. I et naturligt miljø er der rigtig mange andre faktorer i spil. Det er svært at skelne effekten af fiskeri fra miljøfaktorer og andre former for påvirkning," siger Marte Sodeland.

Andre årsager til dårlig vækst kan være klimaforandringer, ændringer i vandkemien, ændret dynamik mellem forskellige arter, lavere fødetilgængelighed eller ændret næringsindhold i føden.

I studiet har forskerne brugt 152 øresten fra torsk i Østersøen.

Hvert år dannes aflejringer på torskenes øresten, som er små kalkholdige strukturer i fiskens indre øre, som hjælper fisken med at navigere.

Ørestenene vokser i takt med, at fisken bliver ældre, og de optager stoffer fra miljøet. Derfor kan forskerne bruge øresten til at bestemme, hvor fiskene har opholdt sig samt vækst og alder, lidt ligesom årringe i træer.

Ved hjælp af kemiske analyser og DNA-sekventering har forskerne undersøgt væksten hos torsk, som levede på forskellige tidspunkter mellem 1996 og i dag.

De kunne se, at fiskene voksede dårligere.

"De lavede genetiske analyser og forsøgte at undersøge ændringer i genvarianter, som de kobler til kendte kandidatgener for væksthastighed," siger Marte Sodeland.

Disse områder i genomet har ændret sig mere end andre dele og på en ensartet måde. Det tyder på, at der har været et ydre pres, som har favoriseret ændringer i netop disse gener.

Torsk, der vokser langsomt og bliver kønsmodne i mindre størrelse, ser ud til at have haft en evolutionær fordel.

Marte Sodeland påpeger dog, at datasættet er forholdsvis lille.

"Det er ikke særligt signifikante fund. Selvom de ser ændringer i tilvæksten i datasættet, er beviserne for molekylære ændringer ikke særlig stærke. Det skriver forskerne også selv," forklarer Marte Sodeland.

"Der bør forskes videre i, om de gener, de peger på, indeholder variationer, der påvirker vækst, og i hvor høj grad disse gener er påvirket af selektion gennem fiskeri."

Marte Sodeland mener, at studiet kan fungere som en advarsel.

"Vi har jo fiskebestande langs kysten i Norge, som er under stort pres. Vi bør tænke os om og sikre, at vi bevarer den genetiske variation, der gør fiskebestandene robuste."

Hvis fiskene mister den genetiske variation, der giver god vækst, bliver det meget sværere at få bestanden tilbage til, hvor...

Ved hjælp af reagensglasbehandling og DNA fra tre personer, er der blevet født otte raske babyer i Storbritannien.

Det skriver The Guardian.

Proceduren, MDT (Mitochondrial donation therapy), er blevet udført i tilfælde, hvor der var risiko for, at mødrene ville overføre livstruende sygdomme til deres babyer på grund af mutationer i deres mitokondrier.

Mitokondrier er små strukturer i cellerne, der giver dem energi, så cellerne kan fungere.

De otte børn viste ingen tegn på de mitokondriesygdomme, de var i risiko for at arve. Fem af børnene er i dag under et år, to er mellem et og to, mens det sidste er ældre.

Professor Mary Herbert, et ledende medlem af teamet, siger, at det at få otte sunde babyer fra proceduren var "givende for os alle".

Sådan fungerer proceduren:

Først befrugtes morens æg med sæd fra faren.

Herefter overføres det genetiske materiale fra kernen i det befrugtede æg til et sundt donoræg fra en tredjeperson. Donorægget har fået fjernet sin egen kerne.

Så har man et befrugtet æg med et komplet sæt kromosomer fra de biologiske forældre, men sunde mitokondrier fra donoren.

Til sidst implanteres ægget i livmoderen hos moren for at etablere en graviditet.

Storbritannien tillod proceduren tilbage i 2015. I 2017 udstedte fertilitetsmyndigheden den første licens til en fertilitetsklinik på Newcastle University, hvor lægerne er pionerer inden for teknikken.

Fødslen af de otte børn er beskrevet i to artikler i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

Der går hvert år en masse fiskegrej, såsom fiskenet, tabt i havene verden over, som fisk og havdyr risikerer at blive viklet ind i. I værste fald kan de lide en langsom og smertefuld død i de såkaldte spøgelsesnet.

I Norge er 'spøgelsesfiskeri' også et problem. I 2023 alene bjergede det norske Fiskeridirektoratet over 1.300 mistede fiskenet. Det skriver Forskning.no.

I en ny undersøgelse fra det norske Universitetet i Tromsø har forskerne Huu-Luat Do og Claire W. Armstrong undersøgt, hvad fiskere mente om at bruge biologisk nedbrydeligt fiskegrej, der kan bidrage til bedre havmiljø og mindre spøgelsesfiskeri.

"Biologisk nedbrydeligt fiskeredskab er blevet set som en lovende løsning, men det er stadig et spørgsmål, i hvilket omfang fiskerne er villige til at skifte til sådant redskab," siger Huu-Luat Do til Forskning.no.

I undersøgelsen blev 900 fiskere spurgt til deres kendskab og holdning til bionedbrydeligt fiskegrej.

Resultatet viste, at to ud af tre fiskere kendte til bionedbrydeligt fiskegrej, men at kun én ud af fire var villige til at bruge det.

Bekymringerne var relaterede til fiskernes forventninger om, at bionedbrydeligt fiskegrej ville fange færre fisk og være dyrere. En bekymring, som forsker Huu-Luat Do bekræfter:

Bionedbrydeligt udstyr mister hurtigere sin effektivitet i forhold til fangst, og så slides det hurtigere op, forklarer han.

Hele 74 procent af de adspurgte fiskere mente, at bionedbrydeligt fiskegrej ville være bedre for miljøet, ligesom mange var positive over at indføre tilskud til at øge brugen af bionedbrydelige fiskeredskaber.

Men lige så vigtig var indflydelsen fra andre fiskere:

Når fiskere, der opfattede kollegaerne være støttende over for brugen af bionedbrydeligt udstyr, var de selv mere positive over for selv at skulle bruge det.

"Støtte fra kolleger spillede en vigtig rolle. Fiskerne var mere åbne for at skifte, hvis de opfattede, at deres kolleger var positive omkring det. Oplevede miljømæssige fordele og øget bevidsthed om de skadelige virkninger af spøgelsesudstyr bidrog også til større accept," siger Huu-Luat Do.

Hvis du lige er blevet ledig eller færdiguddannet, kan det godt være, at du har allermest lyst til at holde en lang sommerferie, sætte dig i solen og puste ud.

Men det kan blive farligt at sidde for længe, viser både ældre og helt ny forskning.

Videnskab.dk har bedt lektor på Aarhus Universitet og forsker i jobsøgning, Jonas Maibom, om at give videnskabens bud på et tip til dig, som sidder midt i junglen af jobannoncer, CV, ansøgninger og Jobcentrets krav.

Det bedste råd er at komme hurtigt fra start.

"Forskning viser, at alt andet lige, så er det en fordel ikke at være ledig for længe," siger Jonas Maibom.

"Desto længere tid, du er ledig, desto sværere bliver det at få job."

Et hold forskere fra Canada og USA narrede i 2013 virksomheder med falske ansøgninger, og det viste et klart resultat.

Forskerne sendte fiktive CV'er ud til jobopslag i 100 forskellige amerikanske byer.

Den eneste faktor, som var ændret i ansøgningerne var, hvor længe ansøgeren havde været ledig.

Forskerne sendte 12.000 falske CV'er ud til 3.000 rigtige jobs. På CV'erne var de samme erfaringer oplistet. Forskellen var, hvor længe forskerne oplyste, at personen havde været ledig.

2.818 af de fiktive CV'er angav, at ansøgeren var i arbejde, da de søgte jobbet. I de resterende 9.236 CV'er oplyste forskeren, at ansøgeren havde været ledig i mellem en måned og op til 36 måneder.

På den måde kunne forskerne isolere betydningen af, hvor længe den arbejdsløse havde været ledig og sammenligne med, hvilke CV'er der førte til en jobsamtale.

Et par år forinden havde svenske forskere lavet et lignende feltstudie.

De sendte 8.466 fiktive jobansøgninger ud til 3.786 arbejdsgivere, som søgte nye medarbejdere til jobs lige fra rengøringsassistenter til lærere eller IT-specialister.

Ansøgningerne og tilhørende CV'er blev designet ud fra analyser af rigtige ansøgninger, og blev tilfældigt tildelt huller i CV'et: Midlertidige perioder med arbejdsløshed og/eller aktuel arbejdsløshed for at måle deres kausale effekt.

Begge studier viser, at sandsynligheden for at komme til en jobsamtale falder betydeligt, desto længere tid ansøgere har været arbejdsløse.

I det amerikanske studie fandt forskerne, at blot 4,7 procent af de fiktive CV'er udløste en invitation til en samtale.

Analysen af eksperimentets udfald viste, at chancen for at få et svar fra en arbejdsgiver faldt markant hos de CV-afsendere, hvor der var angivet mellem 6 og 8 måneders ledighed. Derefter flader den nedadgående kurve ud.

Ifølge forskerne bag tyder resultaterne på, at tendensen skyldes arbejdsgivernes forudindtagede

holdninger eller ubevidste fordomme over for ledige, der længe har været uden arbejde - og

ikke, at de lediges færdigheder nødvendigvis forringes over tid, som ellers også kunne være en

forklaring.

Det er en tolkning, som den danske forsker i jobsøgning, Jonas Maibom også peger på.

"En tolkning er, at arbejdsgivere bruger ledighedslængde som et signal for 'kvaliteten' af den jobsøgende," siger Jonas Maibom.

Han peger også på et helt nyt studie fra Schweiz, som har forsøgt at svare på, hvorfor jobsøgerens chancer falmer med tiden.

Studiet er dog så nyt, at det endnu ikke er udgivet i

et tidsskrift og fagfællebedømt - altså vurderet af forskere, som studerer inden for samme

område.

Alligevel finder Jonas Maibom studiets resultater interessante.

I studiet '

Duration Dependence in Finding a Job: Applications, Interviews, and Job Offers' brugte forskerne data fra schweisiske jobcentre, som svarer til danske jobcentres 'joblog', der viser, hvad ledige søger, og hvor hurtigt de får job.

Forskerne brugte jobloggene til at undersøge, hvorfor sandsynligheden for at finde et job falder, jo længere tid en ledig har været arbejdsløs.

Studiet fandt endnu en forklaring på den nedslående tendens for de længerevarende ledige.

Personer, der har været arbejdsløse i længere tid, sender færre ansøgninger, angiveligt fordi de er klar over, at deres jobmuligheder bliver mindre og mindre, som tiden går.

Til gengæld vis...

COVID-19 pandemien ændrede på danske børns BMI, og flere har fortsat svær overvægt efter genåbningen.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet JAMA Network Open.

Selvom danske børns BMI har ligget stabilt de sidste to årtier, viser det nye studie, at andelen af børn med enten undervægt, overvægt eller svær overvægt ændrede sig væsentligt under pandemien.

Studiet er et tværsnitsstudie med data fra 426.935 danske skolebørn fra 1. og 6. klasse før, under og efter COVID-19-pandemien. Data er taget fra Børnedatabasen, som indeholder data over alle børn i danske folkeskoler fra obligatoriske sundhedsundersøgelser.

"Udsvingene i børns BMI er meget markante. I studiet har vi analyseret data tilbage fra 2011, og vi ser, at under COVID-19 ændrer alle BMI-kategorierne sig, men i forskellige retninger," siger Jens Meldgaard Bruun, professor på Aarhus Universitet og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus, ifølge pressemeddelelsen.

"Studiet viser, at COVID-19-nedlukningen har påvirket alle børn. Ændringerne i BMI kan aflæses i alle kategorier fra undervægt til svær overvægt. Det er ret usædvanligt."

Under nedlukningen var der næsten en fordobling i andelen af børn med svær overvægt, og et år efter genåbningen ses det stadigvæk, at der er 12 procent flere med svær overvægt sammenlignet med tal fra før nedlukningen.

For børn i 6. klasse var der efter pandemien stadig flere, som havde undervægt sammenlignet med tal fra før pandemien.

"Den oplagte lære af dette studie er, at tager man børn ud af deres hverdag, deres faste rammer og rutiner, vil det påvirke alle børn. Ud fra tallene i dette studie kan vi desværre ikke sige noget om årsagen til disse ændringer, men det inspirerer til yderligere studier," siger Jens Meldgaard Bruun.

Andreas Mogensens tur i rummet fik i 2023 Det Europæiske Rumorganisation (ESA) på manges læber, men sammenslutningen har også mange andre opgaver.

Danmark deltager i mange af disse projekter, og selvom man måske ikke hører så meget om dem, så er både dansk rumforskning og den danske rumindustri i høj afhængig af samarbejdet med ESA.

Lige siden Danmark blev medlem af ESA i 1975 har det været en god forretning på grund af de særlige regler, der gælder for samarbejdet.

Når vi betaler for at være med i et bestemt projekt, har vi nemlig ret til en vis del af de kontrakter, som projektet medfører.

Reglerne betyder, at hvert enkelt medlemsland kan forvente at få langt hovedparten (mindst 80 procent) af det beløb, landet bidrager med, tilbage i form af kontrakter placeret i landets industri.

ESA fungerer derfor som en slags indirekte offentlig støtte til Europas højteknologiske industri. Denne industristøtte viser sig ved en øget konkurrenceevne, og det betyder ifølge en tidligere rapport, at for hver krone, der investeres i ESA, får Danmark omkring fire kroner tilbage.

Alligevel har Danmark historisk givet mindre til ESA per indbygger end flere af vores nabolande. Det er blevet kritiseret flere gange de senere år, og siden har den danske regering øget sit bidrag til ESA væsentligt, som grafen herunder viser.

ESA er et internationalt rumagentur for 22 lande med forskellige prioriteter inden for rummet. Derfor er der indført en opdeling af budgettet.

Der er et obligatorisk budget, alle skal betale til, og derudover har ESA en lang række programmer, der er frivillige. Det skal forstås på den måde, at hvert medlemsland frit kan vælge, om det ønsker at være med og med hvilken andel.

Det obligatoriske budget omfatter driften af selve ESA, herunder de forskellige tekniske centre samt det videnskabelige program.

Danmark deltager i en række af de frivillige projekter, og det er her, industrien måske kunne ønske, at det var med større beløb end tilfældet er i dag.

Samarbejdet med ESA udvikler sig hele tiden, og der bliver konstant nye problemer som ESA - og dermed også Danmark - skal tage stilling til.

Et eksempel er den hybridkrig, der ofte omtales. Det er bestemt ikke et tilfælde, at ESA under sit Space Safety-program ser på den militære trussel.

Der er allerede nu rapporteret forsøg på at hacke satellitter. Derfor har ESA i april 2023 udført et forsøg, hvor et hold fra teknologifirmaet Thales fik til opgave at overtage kontrollen med en af ESA's satellitter. Formålet var at lære noget om, hvordan man kan bedre kan beskytte satellitter mod forsøg på hacking.

Vores medlemskab af ESA giver et lille land som Danmark mulighed for at være med i rumfartens to hovedområder, nemlig udforskning af rummet og rumfart som kritisk infrastruktur.

To store begivenheder inden for den seneste tids udforskning af rummet har fået mange mennesker til at interessere sig for rumfart.

Den ene er naturligvis Andreas Mogensens ophold på rumstationen ISS i 2023, og den anden er James Webb-teleskopets fantastiske billeder, der viser os universet, som det så ud for mange milliarder år siden. Begge dele er vigtige, og ikke bare for forskere.

Takket være vores medlemskab af ESA er Danmark med begge steder. Andreas Mogensen udførte opgaver planlagt af danske forskere, og danske astronomer har direkte adgang til data fra James Webb-teleskopet.

Rumfarten har også en anden side, som en del af samfundets kritiske infrastruktur gennem satellitter til kommunikation, overvågning af Jorden, vejret samt navigation.

Det er nærliggende at sammenligne satellitterne med olie- og gasledninger på havbunden. Den afhængighed skaber et behov for at beskytte denne infrastruktur mod soludbrud og rumskrot, og på sigt også mod hvad man kun kan betegne som fjendtlige hændelser.

Her spiller ESA også en rolle. Ved at være med i forskellige satellitprojekter får den danske industri mulighed for at være med i udviklingen og anvendelsen af den mest moderne teknologi.

For at kunne overvåge det eno...

Forskerne har set på voksne i alderen 30-69 år. På fagsprog kaldes dødsfald i denne alder for 'præmatur død', altså for tidlig død.

Studiet er en såkaldt metaanalyse, som er statistisk sammenfatning af resultater fra flest mulige videnskabelige undersøgelser af en afgrænset problemstilling.

Nationale kostdata med et overblik over, hvor meget ultraforarbejdet mad folk spiser, blev koblet til dødsregistre i otte lande.

"For hver 10 procents stigning i det samlede kalorieindtag fra ultraforarbejdet mad steg risikoen for for tidlig død med 3 procent," fortæller Carlos Augusto Monteiro til CNN.

Carlos Monteiro, som er professor emeritus ved University of São Paulo i Brasilien, er ikke blot én af forskerne bag det nye studie; det er også ham, der i 2009 lancerede begrebet 'ultraforarbejdede fødevarer' gennem NOVA-klassificeringen.

Det såkaldte NOVA-klassifikationssystem grupperer vores mad i fire kategorier, og forskerne bruger det til at klassificere forskellige typer fødevarer efter, hvor meget fødevaren er forarbejdet. Den fjerde kategori er de problematiske ultraforarbejdede fødevarer.

Det er industrielt tilberedt mad, der består af få eller ingen naturlige fødevarer. Produkterne indeholder i stedet ingredienser og tilsætningsstoffer, som er usædvanlige at finde i køkkenet, eksempelvis farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.

Maden er lavet til at være let at spise og derfor også let at overspise.

Flere studier har i de senere år fundet sammenhænge mellem meget ultraforarbejdet mad i kosten og sygdomme som diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

I det nye studie har Carlos Monteiro og kolleger undersøgt otte lande:

To lande har et lavt forbrug af ultraforarbejdet mad - Colombia og Brasilien med mindre end 20 procent.

To lande har et mellemstort forbrug - Mexico og Chile med mere end 20 procent.

Fire af landene har et højt forbrug - Australien og Canada ligger på omkring 40 procent, mens USA og Storbritannien ligger på over 50 procent.

Det norske forskningsinstitut, Nofima, anslår, at næsten halvdelen af den mad, der købes i norske dagligvarebutikker, kan klassificeres som ultraforarbejdet. Det samme billede går igen i Damark.

Forskerne har derefter lavet en model, der beregner, hvor mange for tidlige dødsfald, der kan kobles til ultraforarbejdet mad.

I lande med et lavt forbrug var 4 procent af de tidlige dødsfald knyttet til ultraforarbejdet mad. I lande med højt forbrug var tallet 14 procent. I faktiske tal betyder det næsten 3.000 dødsfald i Chile og 124.000 dødsfald i USA.

"De for tidlige dødsfald har stor samfundsrelevans," skriver forskerne.

"De kan i vid udstrækning forebygges, og de repræsenterer høje direkte og indirekte omkostninger for familier og økonomier."

"Det er velkendt, at mange studier har vist en sammenhæng mellem en kost bestående af stærkt forarbejdede fødevarer og negative helbredseffekter," siger Harald Carlsen, som er professor ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).

"Det er også velkendt, at en stor del af den forarbejdede mad på markedet er rig på fedt, sukker og salt, men fattig på fibre og andre næringsstoffer," siger han.

En ting, som de fleste er enige om, ifølge Harald Carlsen, er, at folk ofte spiser mere og hurtigere, når de spiser ultraforarbejdede fødevarer.

"Det er én af de forklaringsmodeller, der ofte bliver trukket frem, når det kommer til udviklingen af overvægt og fedme," siger professoren.

Han henviser til et berømt studie, hvor deltagerne, der spiste forarbejdede fødevarer i to uger, tog på i vægt, mens de deltagere, der fik uforarbejdede fødevarer, tabte sig lidt.

"I det nye brasilianske studie har de set på dødsfald, før man bliver meget gammel. Det føjer sig til rækken af lignende studier af ultraforarbejdede fødevarer, for der kommer flere og flere af dem," siger Harald Carlsen.

Men studier af ultraforarbejdede fødevarer er behæftet med problemer ifølge Harald Carlsen.

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er for upræcist, mener han. Det gør det v...

Hvordan måler man, hvem der har førertrøjen på, når det handler om forskning?

En måde at gøre det på er, som Nature gør, at tælle antallet af studier, et universitet udgiver i de mest profilerede tidsskrifter i verden.

Så ligger de kinesiske universiteter helt i top. Otte ud af de ti øverste pladser går til riget i midten. Kina er dermed ikke længere ved at gøre sin entre på den internationale forskningsfront - de dominerer den.

"Den her liste er et udtryk for, at der sker en bevægelse indenfor en række områder i Kina - særligt inden for fremtidens kritiske teknologier," siger Jørgen Delman, der er professor emeritus på Københavns Universitet med speciale indenfor kinesisk politik.

Computer science, kunstig intelligens, biotech, udvikling af batterier og grønne teknologier er nogle af de 'fremtidsteknologier', som Kina er ved at blive eller allerede er førende på, siger Jørgen Delman.

Nature skriver, at Kina inden for det sidste år har firedoblet sin føring i forhold til USA, hvad angår udgivelse af studier i de bedste tidsskrifter.

Opgørelsen er fra før præsident Donald Trumps indsættelse og den store omvæltning i USA's forskningspolitik.

Listen får ofte kritik for at være en smule enøjet i sin vurdering, blandt andet af de to forskere, vi har talt med. Men det er langtfra den eneste liste, der viser et skift i dominans inden for forskning og udvikling.

En australsk tænketank ved navn ASPI laver ligesom Nature sammenligninger af forskning på tværs af universiteter og landegrænser. Jørgen Delman mener, den giver et mere retvisende billede af, hvor Kina især dominerer lige nu.

Tænketanken tager højde for, hvilken forskning der citeres mest i andre studier, og som dermed har størst impact. Og så har den primært fokus på teknologi.

Indenfor næsten alle af de tech-områder, tænketanken undersøger, fører Kina.

På områder som batterier, avanceret luftfart, radar og en lang række andre, advarer tænketanken endda mod et fremtidig kinesisk monopol på disse forskningsområder.

"Kina har placeret sig centralt i udviklingen af fremtidens teknologier," siger Jørgen Delman.

"De har investeret massivt i forskning de sidste årtier. En andel del af succesen er, at de blevet bedre til at inddrage det private erhvervsliv til at udvikle og innovere teknologi."

På væsentlige områder har USA dog stadig et forspring på væsentlige områder, siger han. Amerikanerne er dygtigere til at kommercialisere forskningen og føre den fra universiteterne ud til virksomhederne. De er også fortsat bedre til at lave de store nobelpris-opdagelser i forskning.

"Hvis man ændrer på kritiske parametre i Natures undersøgelse, er det stadig amerikanske universiteter som Harvard University, der ligger i toppen," siger han.

I 2023 gik Kina frem i antallet af udgivelser i de profilerede tidsskrifter med 17,4 procent, hvorimod USA gik 10 procent tilbage, ifølge Nature.

Det er måske slet ikke så underligt.

Kina har en befolkning på fire gange USA's. Kineserne har bedre adgang til universitetsuddannelser. Og rammer man et godt tidsskrift som kinesisk forsker, kan det mærkes på pengepungen, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen, som forsker i vidensformidling og videnskabshistorie.

For ham er den mest overraskende udvikling, hvor hurtigt de kinesiske universiteter kommer med, og at USA på samme tidspunkt ser ud til at hive i håndbremsen.

"Det er kun en fordel for Kina med Trumps politik på forskning og udvikling," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor på Institut for matematik og videnskabsstudier.

"Kina har intet lignende ønske om at sætte forhindringer op for deres egne forskere."

I det sidste årti har den kinesiske regering tværtimod lavet adskillige nye programmer for at hente egne topforskere hjem fra udlandet. Regeringen vil gerne have, at kinesiske forskere skal på forskerophold og lære i udlandet - de skal bare huske at vende hjem igen.

Det måske vigtigste bidrag til at få sendt kinesiske topforskere retur til Kina risikerer USA at levere, som Jørgen Delman bemæ...

De kommer som oftest enten i blå, grønne, grå og brune farver.

Typisk er øjnene blå i de mere nordlige himmelstrøg, hvorimod de bliver mere og mere brune, jo mere sydligt vi kigger hen.

Det er det naturlige pigment melanin, som farver vores hud og hår, der også bestemmer farven på vores øjne.

For eksempel har blå øjne meget lidt pigment i sig, brune øjne har mere.

Men betyder øjenfarven så noget for lysfølsomheden, og hvor godt man ser under forskellige lysforhold?

Den undren har vores læser Simon skrevet ind til Spørg Videnskaben for at få svar på.

For at besvare spørgsmålet, har vi på Videnskab.dk allieret os med Miriam Kolko.

Hun er professor i øjensygdomme ved Københavns Universitet, overlæge på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet og stifter af Øjenhospitalet Dine Øjenlæger.

Har du lyse øjne, og kniber du øjnene ekstra meget sammen, når solen står højt og skarpt på himlen, kan det være fordi, dine lyse øjne har et lavere indhold af melanin i regnbuehinden - det, vi også kender som 'iris'.

Omvendt har personer med mørke øjne generelt et højere indhold af melanin i regnbuehinden, forklarer Miriam Kolko.

"Melanin kan absorbere lys og dermed potentielt reducere mængden af lys, der trænger ind i øjet," forklarer hun.

Det kan muligvis gøre, at mørkøjede mennesker er en smule mindre følsomme over for stærkt lys og blænding, uddyber hun.

"Omvendt har personer med blå øjne mindre melanin i iris. Det kan medføre, at mere lys trænger igennem og eventuelt øger lysfølsomheden," forklarer hun og understreger, at den praktiske betydning af at have mindre melanin ikke er entydigt dokumenteret.

Så det kan altså tyde på, at lyse øjne har det sværere i skarpt lys sammenlignet med de mørke.

Men har mennesker med lyse øjenfarver så en fordel, når det kommer til at se i mørke?

Nej, lyder svaret.

"Med hensyn til at se i mørke synes øjenfarven ikke at have betydning," siger professoren.

"Her er det i stedet antallet og funktionen af de lysfølsomme celler i nethinden, der er afgørende."

Det lader altså til, at lyse øjne er mere lysfølsomme end mørke øjne, mens øjenfarven ikke har nogen betydning i forhold til at se under forskellige lysforhold, for eksempel i mørke.

Her er det i stedet celler i nethinden, der bestemmer, hvor godt vi ser.

Vi siger tak for spørgsmålet til vores læser Simon. Der er en Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig.

Også mange tak til professor i øjensygdomme ved Københavns Universitet Miriam Kolko.

Har du et videnskabeligt spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få svar på, så kan du skrive til Spørg Videnskaben på [email protected]

"Hold dig væk fra larverne og indberet dem."

Sådan lyder det fra Odense Kommune om den omtalte og berygtede egeprocessionsspinder (Thaumetopoea processionea) - også kendt som 'larven fra helvede'.

Er man ikke helt sikker på, hvordan larven ser ud, kan man komme til at forveksle en helt almindelig og fredelig larve med den giftige.

Der findes nemlig andre arter af sommerfuglelarver, som også har lange hår, laver spind og lever selskabeligt ligesom egeprocessionsspinderen, men som ikke giver anledning til bekymring.

"Hvis man ikke holder planteart og årstid for øje, kan man godt tage fejl," fortæller Per Stadel Nielsen, der er ekspert i sommerfugle og som siden 1964 har interesseret sig indgående for sommerfugle og deres levevis.

Per Stadel Nielsen og Hans Peter Ravn, som sammen har skrevet videnblade om larven, guider her til, hvordan du genkender den giftige larve.

Egeprocessionsspinderen har seks larvestadier, og halvvejs inde i dens liv som larve, ændrer dens krop farve.

I de tre første stadier har den en gulbrun krop, og i de stadier har den ikke fået de giftige mikrohår endnu.

Fra fjerde stadie bliver kroppen grå med en sort midterstribe, og her har den udviklet de giftige hår, forklarer Hans Peter Ravn, som er lektor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Et eksempel på en larve, der også har lange, lyse hår, er måneplet (Phalera bucephala). Måneplets larver sidder også i klumper som egeprocessionsspinderen, men den laver ikke spind.

Derudover er måneplet larve fra sidst i juli og gennem august og september. Altså senere end egeprocessionsspinderen, som er larve i foråret og starten af sommeren, forklarer Per Stadel Nielsen.

Egeprocessionsspinderne bor sammen i et fælles spind, som sidder på egetræer - som regel på skyggesiden, forklarer Hans Peter Ravn.

Hvis man vil være sikker på, at det er et spind fra en egeprocessionsspinder, man kigger på, skal man se på placeringen og tidspunktet på året.

"Der er mange larver, der laver spind, men egeprocessionsspinderen er den eneste, der laver spind på egetræer i juni måned," fortæller Per Stadel Nielsen.

Et eksempel på en larve, der også laver spind, er spindemøl (Yponomeuta evonymella), men de har ikke hår, som egeprocessionsspinderen har.

Der findes to forskellige processionsspindere i Danmark. Fyrreprocessionsspinderen (Thaumetopoea pinivora) lever, som man kan høre på navnet, i fyrretræer, mens egeprocessionsspinderen lever i egetræer.

Fyrreprocessionsspinderen findes kun på sydkysten af Bornholm, hvorfra den har været kendt siden engang i 1950'erne, fortæller Per Stadel Nielsen.

Egeprocessionsspinderen er set på Midtfyn og i Østjylland.

Fyrreprocessionsspinderen sidder også i klumper, men laver ikke spind på samme måde som egeprocessionspinderen. Den kan ligesom egeprocessionsspinderen give eksem, men ikke i lige så voldsom grad, vurderer Per Stadel Nielsen.

Larverne af begge arter har lange, hvide hår, men de adskiller sig på kropsfarven. Den, man finder på Bornholm, er brunlig og har pletter på hvert led af kroppen, mens den anden er mørkegrå med en sort stribe på ryggen, forklarer sommerfugleeksperten.