Hvis du leder efter job, så har du sikkert prøvet at fedte rundt i afsnit med erhvervserfaring, beskrivelse af jobfunktion og årstal og måneder.

Skal der et portrætfoto på? Og hvad skriver du i den såkaldte 'profil'-tekst?

Så har du sikkert også tænkt på, hvad der mon tiltrækker din modtagers opmærksomhed, når de ser på et CV.

Det har danske forskere forsøgt at besvare i 2022 ved hjælp af eye tracking, hvor et kamera filmer øjets bevægelser. Resultaterne er udgivet i en bog, hvor forfatteren også sammenligner flere lignende studier.

"De danske forskeres resultater følger nøje det, vi ved fra 125 års forskning i synssystemet og menneskernes kognition," siger Nik Kharlamov, som er lektor på Aalborg Universitet.

Han har i mere end 10 år har brugt øjenbevægelsessporing til at forske i, hvordan mennesker læser en tekst.

Sammen med de danske forskningsresultater kan eye tracking-teknologien give en guldgrube af gode råd til dig, der sidder midt i jobsøgningen og kæmper med CV-skriveriet, siger Nik Kharlamov, som har læst de danske resultater.

Her får du nogle af pointerne.

Ét af resultaterne fra det danske forskningsprojekt om CV'er er, at et billede af ansøgeren er afgørende. De CV'er, som havde et billede på, fik mere opmærksomhed, end dem uden billede.

Flere af ansøgerne med et portræt på blev også taget med videre til den bunke af CV'er, som testpersoner skulle udvælge.

Det kommer ikke bag på eye tracking-eksperten Nik Kharlamov, og han peger på et studie fra 2009, som viser, at menneskets øjne tiltrækkes af ansigter.

Men studiet tager ikke højde for, at billeder kan give bagslag og betyde, at arbejdsgiveren netop vælger ansøgeren fra ud fra billedet.

Eye tracking-eksperten siger, at i denne type forskning skal man have godt styr på, hvad der er på skærmen og hvilken person, der ser på det.

"Man skal have styr på, hvilken bias (forudindtagede holdninger red.) testpersonerne kunne have," siger Nik Kharlamov.

"Det er vigtigt, fordi navn og billede fremmer stereotypisering og diskrimination på arbejdsmarkedet," siger han og henviser blandt andet til et nyt dansk studie, som påviser diskrimination mod ældre ansøgere på det danske arbejdsmarked.

En undersøgelse fra Aarhus BSS i 2017 viste eksempelvis, at ansøgere med dansk-klingende navne havde 53 procent større chance for at komme til jobsamtale end ansøgere med navne som lød mellemøstlige. I en anden undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder i 2023 fremgår det, at hver anden, der har sendt en ansøgning på for eksempel et job, har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund.

Et andet godt råd fra forskningen indenfor eye tracking er at lave et CV, som er nemt at læse.

"Det, man ved fra eye tracking-forskning, er blandt andet, at stavefejl og dårlig opsætning gør det besværligt at læse, uanset om man læser 'grundigt ord-for-ord' eller skimmer. Det gælder et CV ligesom andre tekster, for det er helt basalt for vores læseproces," forklarer han.

For at spare tid som læser, tages kun de vigtigste brudstykker af teksten med.

Her kan en tydelig overskrift for eksempel være det, der gør det nemt, at indsamle information fra CV'et.

Det samme gælder for skrifttypen: Den skal være nem at læse.

"Det er velkendt (og kan let afprøves af enhver på sig selv), at det gør tingene både mere læsevenlige og søgevenlige at benytte letlæselige skrifttyper," siger Nik Kharlamov.

Eye tracking-studiet viser ikke noget nyt i forhold til alt det, som er kendt fra både faglig erfaring og simple eksperimenter med for eksempel reaktions- og læsetid.

"Herfra ved vi, at Sans Serif-skrifttyperne, for eksempel Arial og Calibri, virker optimalt på computerskærme."

I det danske studie blev det også tydeligt, at forsøgspersonernes øjne ledte efter overskrifter, grafiske elementer og billeder - elementer, som ifølge forfatteren bag, skaber struktur og iscenesætter læseoplevesen.

Eye tracking-forsøget bekræftede også tidligere studiers pointer om, hvordan mennesket læser et dokument. Gennem et såkal...