Hvis du har været ledig, så har du nok sendt adskillige af det, man kalder en uopfordret ansøgning: En ansøgning til en arbejdsplads, men uden at der er et opslået job at søge.

Men i en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, også kaldet STAR, hedder det, at den måde at søge job på er det mindst effektive redskab. Til gengæld konkluderer STAR, at det er mest effektivt at søge job gennem opslåede jobannoncer.

Så tænker du nok nu, at det var ærgerligt spild af tid med alle de uopfordrede ansøgninger.

Men konklusionen fra styrelsen i 2024 er alt for skråsikker, mener økonomer, Videnskab.dk har talt med. For der findes ikke enkle løsninger, når det kommer til jobssøgning.

Her året efter - i september 2025 - har STAR i en ny undersøgelse konstateret, at der trods alt er brancher, hvor uopfordret jobsøgning har en vis berettigelse, nemlig job i mediebranchen, på de skrå brædder, i landbruget eller som læge.

Særligt inden for fagområder som arkitektur, mode og skuespil bruges uopfordrede ansøgninger mest, men i disse brancher har ansøgningsformen heller ikke en synderligt stor effekt. Enkelte andre områder som journalistik og lægevidenskab ser det ud til at virke, konkluderer analysen fra STAR.

Konklusionen fra beskæftigelsesministeriet er stadig den samme som for et år siden: Opslåede stillinger er vejen til job.

Men ledige, der bruger tid på at skrive uopfordrede ansøgninger, er ikke nødvendigvis dårligere stillet i jagten på arbejde, siger lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Kristoffer Hvidberg, som forsker i arbejdsmarkedsøkonomi.

"Metoden, der er brugt i analysen, kan ikke sige noget om kausale effekter - altså årsagssammenhænge," siger Kristoffer Hvidberg.

Med andre ord kan den metode, som analysen bruger, ikke vise, at det at søge job gennem jobannoncer og det at få et job, nødvendigvis hænger sammen.

"Det lyder i konklusionen, som om at besvarer du kun jobannoncer, så stiger din sandsynlighed for at få job med otte procentpoint."

"Men det, analysen viser, er, at den gruppe af mennesker, som planlægger at besvare jobannoncer, har en højere sandsynlighed for at få job - men det kan der sagtens være mange andre forklaringer på," forklarer Kristoffer Hvidberg.

"De, der søger uopfordret, gør det måske fordi der ikke er nok relevante jobannoncer for dem. Så er det ikke strategien, der fejler - men efterspørgslen efter deres kompetencer, der bremser dem," påpeger han.

Det er forfatterne til styrelsens analyser sådan set enige i.

"Vi vil gerne medgive, at hvis man læser den ene analyse isoleret, så er det skarpt sat op - men ser man på det samlede billede, så mener vi, at konklusionerne overordnet set holder," siger Malte Jacobsen, som er teamleder i Data & Analyse i STAR.

Han underbygger sin vurdering med, at Danmarks Statistik også har udgivet en ny analyse, der viser, at kun få nyansatte lønmodtagere fik deres job ved at søge uopfordret.

"Det til trods for, at vi ved, at det er en meget udbredt strategi at søge uopfordret."

De to analyser kommer til at indgå i en samlet opsummering af viden om jobsøgning, som styrelsen arbejder på. Men de to undersøgelser kan ikke stå alene, og bør ikke betragtes som forskning, understreger Malte Jacobsen.

"Vi står på mål for det og gør os umage med analyserne, men de skal ses som et bidrag til en større litteratur af dansk og international forskning. Når vi skriver anbefalinger til beslutningstagere eller praktikere, vil det altid være med afsæt i et samlet vidensgrundlag - herunder også fagfællebedømt forskning," forklarer han.

Mange faktorer spiller ind, når man søger arbejde.

Analysen tager højde for flere karakteristika, som eksempelvis alder, køn og fagretning, men det er ikke nok ifølge postdoc på Aarhus Universitet, Marius Opstrup Morthorst.

"Det ser ud som om, at når de i analysen tager højde for ting, der kan mudre billedet, så bliver tallene mindre. Spørgsmålet er så, om de får renset nok ud i det til at kunne drage så skarpe konklusioner," siger ha...