
Sign up to save your podcasts
Or


Christian og Vlado åbner med en snak om tatoveringer, navne og alt det, man (måske) binder sig til - og så lander dagens gæst i studiet: Jens “The Beast”,
Jens fortæller ærligt om et liv med kriminalitet, misbrug og fængsel - og om vendepunkterne, hvor mødet med politiet, terapien og viljen til at være en anden blev starten på noget nyt. Undervejs taler vi om ansigtstatoveringer, laserfjernelse og følelsen af for første gang i 20 år at kunne “se sig selv”.
Det bliver også til Beast Fitness, familieliv, hurtige biler - og en stærk historie om tro, dåb og at finde ro midt i kaos.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen.
Christian og Vlado er tilbage i studiet efter endnu en tur i “Jaget Vildt” - og de varmer op med alt det, man må og ikke må afsløre, når man lige har været på flugt.
Dagens gæst er Lasse Vilhelmsen: politimand, motorcykelbetjent, underviser på Politiskolen, politiker - og ja, ham fra “Gift ved første blik”. Lasse fortæller ærligt om at stille op til et kærlighedseksperiment, om reaktionerne bagefter, og hvorfor reality faktisk kan forme den måde, vi behandler hinanden på.
Derudover går snakken på tung trafik, sikkerhed på motorvejen, elbiler uden lyd - og det, der irriterer allermest i trafikken: uopmærksomhed og mobiltelefoner.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen.
Christian og Vlado er tilbage i studiet, og Christian dropper en bombe: drømmebilen Audi A6’er solgt. Benzinpriserne er stukket af, og weekendturene til Randers og Padborg gør pludselig ondt på kontoen.
Dagens gæst er bilkonnesør og livsstilsekspert Christian Grau, der både nørder elbil-udvikling og hvorfor kinesiske mærker lige pludselig fylder det hele.
Undervejs taler de også fremtiden for bilentusiaster, selvkørende taxaer, elbil-myter der er ved at dø - og hvad der virkelig irriterer i trafikken: manglende højrekørsel.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen
Christian og Vlado er tilbage i studiet, og snakken starter - som den ofte gør -i bilen: hvad hører man egentlig, når man kører, og hvorfor er trafikmeldingerne ikke, hvad de har været?
Dagens gæst er Lars “Lille Lars” Sandstrøm - en stemme, de fleste har hørt i årevis. Han fortæller om vejen fra lokalradio til et langt liv i radio, om DJ-jobs, musiksmag fra rock til hiphop, og hvorfor forberedelse fylder lige så meget som sendetid.
Undervejs bliver det også til elbil-angst, rækkevidde på kanten, trailer-kaos, fletning som en lynlås, cyklister, parkeringshelvede i København - og et simpelt, men stærkt råd: Tag det roligt.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen
Christian og Vlado er tilbage i studiet - og Christian har en (næsten) chokerende bekendelse: han er begyndt at kigge på elbiler. Heldigvis er dagens gæst klar til at tage debatten.
Vi får besøg af Joachim Stender, bilentusiast og YouTube-profil, som fortæller om vejen fra præstegård og år i USA til at leve af biler, videoer og benhård ærlighed - også når det koster adgang til bestemte mærker.
Undervejs går snakken på alt fra Land Cruiser-drømme, Porsche-planer og dyre reparationer til autobahn-hastigheder, had på nettet og hvad folk egentlig gør ved hinanden online.
Til sidst bliver vi klogere på krybespor, regler på “privat vej” - og hvorfor opmærksomhed er det vigtigste i trafikken.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen
Christian og Vlado er tilbage - og på vejen til optagelse ender de i en helt ægte trafiksituation, da en bil foran dem smider affald ud ad vinduet.
Dagens gæst er Melvin Kakooza, som fortæller om vejen fra politidrøm og praktik i 9. klasse til standup, tv og at møde Danmark med nysgerrighed - blandt andet i programmerne med sin mor.
Vi taler også biler, motorcykel, “hold til højre”-kulturen, irriterende trafikuvaner - og Melvins nye politiprojekt, hvor han kommer helt tæt på arbejdet bag uniformen.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen
Christian og Vlado er tilbage i studiet - nyhjemkomne fra en spansk fest, hvor der både blev danset igennem og drukket tequila, og hvor Christian (måske) blev lidt mere end almindeligt træt.
Dagens gæst er Henrik Qvortrup, der fortæller ærligt om en voldsom sommer med en kødædende bakterie, lange døgn i narkose og vejen tilbage på benene - og om hvordan det ændrer ens blik på livet.
Vi når også en tur i trafikken: elbil med 700 km rækkevidde, bøder og klip, bane-kørsel, cykelkaos i København, politiets kontroller - og hvorfor et lille vink i trafikken betyder mere, end man tror.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen
Christian og Vlado er tilbage i studiet - og de har besøg af ingen ringere end John Schmidt fra “Politiets Indsatsstyrke”. Der bliver snakket sikkerhedskursus, våben-gadgets, falske bananer og mærkelige gaver på bordet, mens snakken tager vilde sving mellem under-cover, Volvo-drømme og “Blue Line”.
Men bare rolig: John er en figur. Bag ham står komiker og skuespiller Jonas Schmidt, som fortæller historien om PIS-universet, satire, karakterarbejde - og hvorfor humor stadig kan sige det, andre ikke tør.
Til sidst runder vi trafikken: fletteregler, overhalingsbanen og hvornår politiet egentlig må køre udrykning.
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen
Christian og Vlado er tilbage i studiet - og Christian har lånt en kinesisk adventure-motorcykel spækket med udstyr. Snakken starter på to hjul, men ender hurtigt i fuld fart på banen.
Dagens gæst er 16-årige racerkører Luca Magnussen, der rejser Europa rundt med McLaren og jagter drømmen om en podieplads. Vi taler om 47 grader på banen, 80 grader i cockpittet, track limits - og livet med ingeniører, data og et helt team bag sig.
Derudover taler drengene om pres, sponsorer, skole der må vige, drømmebiler, kørekort (ja, det skal også tages - og til sidst et konkret lytterspørgsmål: Hvad gør man egentlig, hvis man får en bøde?
Værter: Vlado Lentz og Christian Berthelsen
Christian og Vlado er tilbage i studiet med telefonen klar, hvis nogen lige glemmer, hvad de skulle sige. Dagens gæst er Stine Bolther, journalist og forfatter med 20 års jubilæum og et liv midt i blå blink, bøger og store fortællinger.
Vi snakker om, hvorfor true crime hitter, hvordan Stine har været med til at “åbne” politiets verden og historien bag Fanget på politiets kamera og det lille “kling” i bødeblokken, samt eventyret med Afdeling Q.
Og så går turen ud i trafikken: kørekort-kriser, drømmebiler, trailer-test, cykelryttere der fylder hele vejen, og hvorfor vi alle sammen burde tage den lidt mere med ro og komme sikkert frem.
Værter: Christian Berthelsen og Vlado Lentz
From the publisher's feed
Velkommen til Vlado & Berthelsen!
Hver dag bevæger vi os gennem trafikken - i bil, på cykel, på motorcykel, med bus eller til fods. Og uanset hvordan vi kommer frem, har vi alle en mening…
Motorcykelbetjentene Vlado Lentz og Christian Berthelsen tager dig med ind bag uniformen og deler deres ærlige holdninger, vilde oplevelser og historier fra et liv på de danske veje. Med humor, alvor og et skarpt blik på trafikkulturen taler de om alt fra vanvittige biljagter og menneskelige fejl til respekt, ansvar og sikkerhed i trafikken.
I hver episode får de besøg af spændende gæster, som deler personlige historier, stærke holdninger og deres eget forhold til livet bag rattet, på cyklen eller ude på vejene.
Vlado & Berthelsen er podcasten for alle, der færdes i trafikken og for dig, der elsker ægte historier fra virkeligheden.